Maya: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 188.178.215.36, fjerner ændringer fra 188.178.212.190 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 6:
Denne artikel beskriver især mayaernes civilisation før [[Spanien|spaniernes]] erobring.
== Geografisk position ==
[[Fil:Mayamap.png|350px|left|Maya-civilisationens udbredelse]]
Den geografiske udbredelse af Maya-civilisationen kendt som Maya-området strakte sig over de sydlige [[Mexico|mexicanske]] stater [[Chiapas]], [[Tabasco]] og [[Yucatán-halvøen]]s stater: [[Quintana Roo]], [[Campeche (stat)|Campeche]] og [[Yucatán (delstat)|Yucatán]]. Mayaområdet strakte sig også over hele den nordlige centralamerikanske region og vore dages [[Guatemala]], [[Belize]], [[El Salvador]] og det vestlige [[Honduras]].
Som den største subregion i Mesoamerica omfattede den et stort og varieret landskab, fra de bjergrige regioner af [[Sierra Madre]] til de halvtørre stepper af det [[Yucatán-halvøen|nordlige Yucatán]]. Klimaet i området varierer ganske meget, eftersom de lavtliggende områder er særligt udsatte for [[orkan]]er og tropiske storme, som hærger [[Caribien]]
== Oprindelse ==
[[Fil:Century Mag Stela A.png|thumbnail|200px|Figur fra Copán-paladset i [[Honduras]]]]
[[Arkæologi]]ske fund fortæller, at mayaerne begyndte at bygge ceremoniel arkitektur for ca. 3000 år siden. Der er nogen uenighed om grænserne og forskellene mellem de tidlige mayaer og deres naboer i den før-klassiske [[mesoamerika]]nske civilisation, [[olmeker]]-kulturen. Olmekerne og de tidlige mayaer lader til at have haft indflydelse på hinanden.
De tidligste monumenter består af enkle begravelseshøje, forløberne for de [[Forhistorisk pyramide|pyramider]].
Senere forsvandt olmekerkulturen efter at have præget [[Yucatán-halvøen]], det nuværende
[[Guatemala]] og andre områder.
Mayaerne byggede de berømte byer [[Tikal]], [[Palenque]], [[Copán]] og [[Kalakmul]], foruden [[Dos Pilas]], [[Uaxactun]], [[Altun Ha]] og mange andre i området. De etablerede et landbrugsintensivt og bycentreret rige bestående af mange uafhængige [[bystat]]er. De mest bemærkelsesværdige monumenter er de pyramider, som blev bygget i de [[religion|religiøse]] centre og herskernes tilhørende paladser. Andre vigtige arkæologiske levn er udskårne stenplader kaldet ''stelae'' (mayaerne kaldte dem ''tetun'' eller "træ-sten"), som afbilleder herskere. I hieroglyftekster beskrives deres [[slægt (genealogi)|slægt]], [[krig]]striumfer og andre gerninger.
== Kunst og arkitektur ==
[[Fil:Maya vase Branly 70-1998-5-1 n2.jpg|300px|right|Maya vase i keramik fra det 7ende til 10ende århundrede. Fundet i det Nordlige Guatemala. Den afbildede figur er den unge Majsgud.]]
Mange betragter mayaernes [[kunst]] og [[arkitektur]] fra deres ''klassiske epoke'' ([[200]] til [[900]] e.kr.) som den mest avancerede og smukkeste i den nye verden. Udskæringerne og [[stukrelief]]ferne i [[Palenque]] og [[skulptur]]er i [[Copan]] er særligt smukke og viser en yndefuldhed og nøjagtighed i betragtningen af den menneskelige form, der mindede de tidlige arkæologer om de klassiske civilisationer i den gamle verden, og derfor fik epoken dette navn. Der er kun bevaret få antydninger af de klassiske mayaers veludviklede [[malerkunst]]. Det er overvejende [[begravelse]]s[[lertøj]] og anden [[mayakeramik]], som har overlevet. En bygning i [[Bonampak]] indeholder tidlige [[murmaleri]]er, der er bevaret ved et heldigt tilfælde. [[Dechifrering]]en af mayaernes alfabet har vist, at kunstnerne signerede deres værker.
Mayaerne havde en veludviklet kalender, som strakte sig flere tusind år frem i tiden. Deres sidst oprettede kalender endte ved d. 21. december 2012. Af flere er denne dato blevet set som tidspunktet for verdens undergang. Også [[Nostradamus]] havde den tanke, at verden går under denne dato. Andre er overbeviste om, at Jorden ikke vil gå under, når mayaernes kalender udløber, fordi en ny kalender vil træde i kraft umiddelbart efter.
== Skriftsystem ==
Mayaernes skriftsystem kaldes ofte ''[[hieroglyf]]fer'' pga en overfladisk lighed med den [[Egypten|egyptiske]] skrift, som den dog ikke er beslægtet med). Den er en kombination af [[fonetik|fonetiske]] symboler og [[ideogram]]mer. Det er det eneste skriftsystem i den præ-colombianske nye verden, som fuldstændigt kan repræsentere det talte sprog i samme omfang, som det skrevne sprog i den gamle verden. Dechifreringen af mayaernes skrifter har været et langsommeligt arbejde. Dele af skrifterne blev dechifreret i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet(især de dele, der har med tal, [[kalender]]en og astronomien at gøre). Det store gennembrud kom dog først i begyndelsen af [[1960'erne]] og [[1970'erne]]. Herefter gik dechifreringen hurtigt. Størstedelen af mayaernes tekster kan læses næsten i deres helhed på det oprindelige sprog. Desværre beordrede [[Spanien|spanske]] præster kort efter erobringen, at alle mayaernes [[bøger]] skulle brændes. De fleste steninskriptioner overlevede, især i byer, der allerede var forladt, da spanierne ankom, mens kun tre bøger og nogle få sider af en fjerde er bevaret fra de ældgamle [[bibliotek]]er. Aflange gipsstykker og afskallet maling er hyppige opdagelser i mayaarkæologien; det er de sørgelige rester bøger – alt det organiske materiale er nedbrudt.
Om de få bevarede mayaskrifter har den fremtrædende arkæolog Michael Coe fra [[Yale University]] udtalt:
:"Vores viden om de gamle mayaers tanker kan kun repræsentere en beskeden del af helheden, da kun fire bøger ud af de tusinder, hvori hele deres lærdom og ritualer var nedskrevet, er bevaret i moderne tid (svarende til, at alt hvad vores eftertid ved om os, er baseret på tre bønnebøger og bogen ''Pilgrim's Progress'')." (Michael D. Coe, ''The Maya'', London: Thames and Hudson, 4. udgave, 1987, side 161.)
== Matematik ==
[[Fil:Maya.svg|200px|thumbnail|left|Maya tallene]]
Mayaerne (eller deres olmekiske forgængere) udviklede uafhængigt begrebet ''[[nul]]'', og faktisk brugte de nullet i flere århundreder, før den gamle verden og anvendte et [[tyvetalssystem]]; se [[mayaernes tal]]).
<ref>[http://www.fincher.org/History/World.shtml fincher.org: World History Timeline] Citat: "...3114 BC, Aug 13...Start of the Mayan calendar. The Mayans had 20 days in their month starting with day 0 and ending with day 19. They understood zero not only as a place holder, but as a true counting number..."</ref>
<ref>[http://members.shaw.ca/mjfinley/calnote.htm shaw.ca: Note on the Maya Calendar] Citat: "...Zero is usually indicated by a "shell" glyph...The long count is actually a modified base 20 number system: All periods except the tun are 20 times the previous period. The Maya used place holding arithmetic and the concept of zero before they were invented in the Old World..."</ref>
Inskriptioner viser, at de arbejdede med summer på op til flere hundrede millioner. De foretog meget nøjagtige [[astronomi]]ske observationer; deres kort over Månens og planternes bevægelser svarer til eller overgår alle andre civilisationer, der arbejdede med observationer foretaget med det blotte øje. [[Kalender#Pr.C3.A6columbianske mellemamerikanske kalendere|Mayaernes beregninger af solårets længde]] var i nogen grad bedre end den [[gregorianske kalender]].
== Mayaernes tilbagegang ==
[[Fil:AlcaldesGuatemala1891.jpg|thumbnail|Maya-"embedsmænd" i Guatemalas højland, 1891]]
I det [[8. århundrede|8.]] og [[9. århundrede]] e.kr. begyndte det at gå tilbage for den klassiske mayakultur, og de fleste byer i det centrale lavland blev forladt. Årsagerne menes at være krige, udpining af landbrugsjorden og [[tørke]], eller en kombination af disse faktorer. Der er arkæologiske beviser på krigsførelse, sult og oprør mod eliten i forskellige udgravninger i det centrale lavland.
Mayaernes byer i det nordlige lavland i [[Yucatán-halvøen|Yucatán]] trivedes fortsat i nogle århundreder. Nogle af de vigtigste steder på den tid var [[Chichen Itza]], [[Uxmal]], [[Etzna]] og [[Coba]]. Efter de herskende dynastiers fald i Chichen Itza og Uxmal herskede [[Mayapan]] over hele Yucatan indtil et oprør i [[1450]]; området blev omdannet til bystater indtil [[Spanske erobring af Yucatan|spaniens erobring]].
De postklassiske mayastater trivedes fortsat i det sydlige højland. Et af mayakongedømmerne i området [[Quiche]] er kendt for det bedste [[historiografi]]ske og [[mytologi]]ske arbejde, [[Popol Vuh]].
Spanierne påbegyndte deres erobring af mayaernes områder i [[1520'erne]]. Nogle mayastater gjorde lang og hårdnakket modstand. Først i [[1697]] lykkedes det spanierne at erobre den sidste selvstændige mayabystat.
Spaniens amerikanske kolonier var næsten afskåret fra resten af verden, og ruinerne af de store ældgamle byer var derfor kun kendt af beboerene. I [[1839]] havde den amerikanske rejsende [[John Lloyd Stephens]] hørt om ruiner i junglen og besøgte [[Copan]], [[Palenque]] og andre steder sammen med den engelske arkitekt og tegner [[Frederick Catherwood]]. Deres illustrerede beretninger om ruinerne vakte stor interesse blandt befolkningen i området, og ruinerne blev igen vitale bindeled til den mesoamerikanske arv.
Meget af den nuværende landlige befolkning i [[Guatemala]] og [[Belize]] er mayaer, og maya er deres primære sprog; der findes også stadig en mayakultur i det landlige [[Mexico]].
== Liste over mayaruiner ==
| |||