Dræning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Supplerende tekst om omfangsdræn samt tilføjelse af nyttige eksterne henvisninger. |
|||
Linje 10:
For at undgå en tilslemning af drænet er slangerne ofte omviklet med kokosfibre eller jordtekstil. Desuden lægger man slangerne ned i en seng af filtersand, som kan opfange [[humus]]- og [[ler]]partikler, før de trænger ind i drænet. Slangerne nedlægges gerne med et stabilt fald på nogle få promille (f.eks. 3 mm fald pr. løbende m), og man stræber efter at etablere et netværk af forholdsvis tynde slanger med ca. 50 mm diameter ("sugerne"), der forbindes til nogle tykkere slanger med over 100 mm diameter ("samlerne"), som fører vandet frem til [[recipient]]en, der kan være en grøft, et [[vandløb]] eller en [[sø]].
Dræning giver betydelige fordele for dyrkningen af jorden, men det medfører også en række utilsigtede virkninger. Den vedvarende udtørring af overjorden har f.eks. ført til, at [[biotop]]er som ''våde [[eng]]e'' og ''[[lavmose]]r'' er blevet sjældne. Desuden medfører den ønskede bortledning af vandet en større variation i vandføringen hos de vandløb og søer, som modtager drænvandet. Det bevirker, at der især ved [[Regn|regnskyl]] kan opstå [[overstrømning|overstrømninger]] eller direkte [[oversvømmelser]], som skal undgås. Derfor må man stræbe efter at etablere [[forsinkelsesbassin|forsinkelsesbassiner]]
==Omfangsdræn==
| |||