Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande: Forskelle mellem versioner

== De sovjetiske ultimatummer i 1939 ==

=== Starten på 2. Verdenskrig ===

 

* [[1. september]], [[1939]], [[Felttoget i Polen (1939)|Tyskland invaderer Polen]].

 

=== Ultimatummer til Estland, Letland og Litauen ===

Den [[24. september]] [[1939]] dukkede der krigsskibe fra den sovjetiske flåde op ud for estiske havne, og bombefly begyndte at flyve truende patruljer over [[Tallinn]] og de omkringliggende områder.<ref name="TM091939">[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,762664,00.html Moscow's Week] i [[Time Magazine]], mandag den [[9. oktober]] 1939</ref> Sovjetunionen krænkede herefter alle tre landes luftrum og fløj omfattende rekognosceringsflyvninger den 25. september. Moskva anmodede om, at de baltiske lande gav Sovjetunionen tilladelse til at bygge militærbaser og stationere tropper på deres jord.<ref>The Baltic States: Estonia, Latvia and Lithuania by David J. Smith, Page 24, ISBN 0-415-28580-1</ref>

 

== Sovjetunionens invasion og besættelse, 1940–1941 ==

=== Sovjetunionens invasion ===

 

De sovjetiske tropper, der var udpeget til mulige militære operationer mod de baltiske lande, udgjorde 435.000 mand, omkring 8.000 kanoner og mortérer, over 3.000 kampvogne og over 500 panserbiler.<ref>Mikhail Meltyukhov: Stalin's Missed Chance, p. 198, kan ses på [http://militera.lib.ru/research/meltyukhov/index.html militera.lib.ru]</ref>.

=== Sovjetisk terror ===

{{uddybende|Junideportationer}}

Undertrykkelsen fulgtes af massedeportationer. . [[Ordre nr. 001223]], ''"Om proceduren for gennemførelse af deportering af antisovjetiske elementer fra Litauen, Letland og Estland"'', bestod af detaljerede instruktioner for procedurer og protokoller, der skulle overholdes ved deportering af borgere fra Baltikum.

 

De, som ikke fik deres pas stemplet med, at de havde stemt rigtigt, blev dræbt med nakkeskud.<ref name="TM191940">[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,764407,00.html Justice in The Baltic]at Time magazine on Monday, Aug. 19, 1940 </ref> Folketribunaler blev også etableret til at straffe "forrædere mod folket": de, som ikke havde opfyldt deres politiske pligt ved at stemme for deres lands optagelse i Sovjetunionen.

 

Straks efter "valgene" arresterede [[NKVD]] enheder under ledelse af [[Ivan Serov]] over 15.000 "fjendtlige elementer" og medlemmer af deres familier<ref name="Black book"/>. I det første år af den sovjetiske besættelse, fra juni 1940 til juni 1941, var antallet af henrettede, udskrevne eller deporteret estimeret til mindst at udgøre 124.467: 59.732 i Estland, 34.250 i Letland og 30.485 i Litauen.<ref>Dunsdorfs, Edgars. ''The Baltic Dilemma''. Speller & Sons, New York. 1975</ref> Dette tal omfattede 8 tidligere statsoverhovedet og 38 ministre fra Estland, 3 tidligere statsoverhoveder og 15 ministre fra Letland, og den daværende præsident, 5 premierministre og 24 andre ministre fra Letland.<ref>Küng, Andres. ''Communism and Crimes against Humanity in the Baltic States''. 1999 [http://www.rel.ee/eng/communism_crimes.htm www.rel.ee]</ref>

Den sidste storstilede operation var planlagt til natten mellem den 27. og 28. juni 1941. Den blev udsat, da krigen brød ud med Tyskland den 22. juni 1941 – [[Operation Barbarossa]]<ref name="Black book"/>. Ifølge historikeren [[Robert Conquest]] fulgte den selektive deportering fra de baltiske stater en politik om at halshugge nationerne ved at fjerne deres politiske og sociale eliter, "som det senere blev klart var motivet bag [[Katynmassakren]]."<ref>[http://www.ditext.com/conquest/harvest.html ''The Harvest of Sorrow: Soviet Collectivization and the Terror-Famine'' (1986)] </ref>

 

==== Litauen ====

{{hovedartikel|Jødernes historie i Litauen}}

{{hovedartikel|Holocaust i Litauen}}