Marsk: Forskelle mellem versioner

Marsk betegner de lavtliggende, frugtbare landstrækninger med [[ler]]bund ved [[Vesterhavet]]s kyster i modsætning til den højere liggende, mindre frugtbare [[gest]] med jordbund af [[moræne]]sand eller glacialt flodsand. Lerbunden skyldes stadige oversvømmelser, somaf de lavtliggende strækninger. er udsatte for, idet de af vandetVandet medførtemedfører lerpartikler af uorganisk og organisk oprindelse ([[Slik (geologi)|slik]] eller klæg), som bundfældes og efterhånden ophober sig til et mere eller mindre mægtigttykt lerlag. Denne dannelseDannelsen af lerstrand er ingenlundeikke noget særegent for marsken, men findesforegår mangfoldigemange andre steder, men i mindre stil, ved andre kyster,fx i rolige vige eller andreog steder, hvor hverken bølgegang eller strøm er stærk nok til at skabe så urolige forhold, at en nogenlundehindre tæt plantevækst umuliggøres. PlantevækstenPlanterne virkerbremser nemlig hindrende for vandets afløb, og skaber rolige forhold, oghvilket fremmer i høj grad bundfældningen. Hvad,Ved derVesterhavets betingerkyster densker overordentligen stærkesærligt effektiv dannelse af marsk. ved Vesterhavets kyster,Årsagen er det stærke [[tidevand]], hvorvedhvor sedimentder sker en daglig tilføres,tilførsel ogaf sediment. opOgså i flodmundingerne såfinder langtder marskdannelse sted, tidevandetså sporeslangt, findersom derfortidevandet ogsånår. marskdannelseDet stedses (såledeseksempelvis langs [[Elben]], [[Weser]], og [[Rhinen]] med flere).

[[Fil:SLH.landscapes.png|thumb|Marskens udbredelse i Slesvig og Holsten mod vest, [[Gest|gesten]] i midten, [[Moræne|morænelandskabet]] mod øst.]]

Marsk findes udbredt både i [[Danmark]], i [[Tyskland]] og i [[Nederlandene]], hvor de kaldes ''polder''.

Man skelner mellem saltvandsmarsk, brakvandsmarsk ogsamt ferskvands- eller flodmarsk,. derDer ier henseendestore tilforskelle plantevækstmht. de plantearter, man finder i viserde betydeligeforskellige forskellighedermarsktyper.

Saltvandsmarsk findes i Danmark ved Nissum Bredning, på østkysten af Fanø og den over for liggende kyst af fastlandet. SidstnævntePå steder, hvor der er stor forskel på [[ebbe]] og [[flod]] er meget stor, ligger betydelige strækninger ([[vade]]rne) tørre ved ebbetid. På disseHer findes en rig dyreverden, fx (orme, krebsdyrog etcetera)krebsdyr, der delshjælper virkertil sammenkittendeat påsammenkitte slikken, delsligesom ved sinedyrenes ekskrementer frugtbargørgør slikken dennefrugtbar. Større rolle spiller dog planterne, der efter aftagende dybde ind mod land danner flere karakteristiske bælter. På dybest bund, der ved ebbetid kun delvis tørlægges, vokser foruden alger næsten kun [[Bændeltang|hav-bændeltang]] (''Zostera marina f. angustifolia''). iTangskovene såkan storevære så bevoksningerfrodige, at de ved ebbe ligner grønne enge. DenTangen virker stærkt sliksamlende og bidrager således til, bundensat højningbunden med tiden bliver forhøjet, hvorvedhvilket livsbetingelserskaber skabesbetingelserne for, at det næste bælte kan opstå. I dette er [[kveller]] den fremherskende plante. Først findes den i spredte eksemplarer, derefter i tæt bevoksning. ForMange atsteder forøgehar sliksamlingenman føresfor iat detteforøge bæltesliksamlingen en mængdeført tætliggende grøfter lodretvinkelret ud fra kysten. I disse grøfter vokser kvelleren meget frodigt og samler store mængder af slik, der så tid eftermed andenmellemrum kastes op på ryggene mellem grøfterne, i hvilke nu sliksamlingen gentager sig. Kvellerbæltets inderste rand falder tæt uden for grænsen for normalt højvande. Når bunden er højnet så meget, at den ved flod kun dækkes af omkring 30 cm vand, indfinderer sigder grobund for [[tue]]r af [[andel-græs]]. VedDette sinegræs langebreder udløberesig brederkraftigt dettemed græslange sig stærkt,udløbere. Tuerne vokser sammen til et tæt tæppe, og kvelleren kvæles. IndstrøetSpredt i andelgræs-engen findesvokser også [[Hindebæger|hindebæger]], [[Strand-Asters|strand-asters]], [[Strand-Trehage|strand-trehage]], [[Sandkryb|sandkryb]], [[Hindeknæ|hindeknæ]] (''Spergularia maritima''), [[Strand-Vejbred|strand-vejbred]] og andre tykbladede planter. Hvor landet indad bliver noget højere og tørreremere tørt, afløses andelgræs-engen af harril-eng ([[Sylteng|sylteng]], høj marsk), hvis vigtigste plante er [[Harril-Græs|harril-græs]] (''Juncus gerardi''). Denne eng har en lav vegetation med smalle, stive, græslignende blade. Foruden harril-græs findes flere arter fra forrige bælte og tillige flere nye, hvoriblandt [[engelskgræs]] (''Armeria maritima''), [[Rød Svingel|rød svingel]] og [[Strand-Bynke|strand-bynke]]. Længere inde forsvinder harril-græsset, og engen dannes især af engelskgræs og svingel.

Brakvands-Der ogfindes ferskvandsmarskstore findesområder imed betydeligbrakvands- udstrækningog vedferskvandsmarsk langs kysterne af [[Ringkøbing Fjord]] og [[Nissum Fjord]]. Bedst er forholdene undersøgteundersøgt ved Ringkøbing Fjord. I fortiden var fjorden mere åben mod havet, havdevandet var mere salt vand, og tidevandeder var tidevand. Senere afspærredeser denfjorden merei større og merestørre grad blevet afspærret, tidevandetså hørtefjorden ikke længere er optidevandspåvirket, ogligesom saltholdigheden formindskedeser faldet. Sedimentaflejringen foregår derfor kun ved højvande, der forårsages ved vestenvind og stærk tilstrømning fra åerne. Vandet indeholder kun små mængder af faste bestanddele, og slikken indeholder kun få uorganiske stoffer, den dannes væsentlig af 'affald' fra fjordens [[plankton]]. Bundfældninger af sediment bliverer af disse grundederfor nu langt svagere end forhentidligere. I den sydlige del af fjorden findes brakvandsmarsk. Som første sliksamler virker en sparsom vegetation af [[Børstebladet Vandaks|vandaks]] (''Potamogeton pectinatus'') og [[Almindelig Havgræs|havgræs]] (''Ruppia maritima''). Når bunden vedmed disse dennesplanters virksomhedhjælp er højnet noget, indfinder sig tuer af andel-græs (kveller-bæltet mangler);, disse voksersom under stadig forøget sliksamling vokser sammen til små øer,. disseMed igentiden tilbliver øerne større, derog kan til sidst kan blive landfaste. Imidlertid har der indfundet sig [[Fiorin-Græs|fiorin-græs]] (''Agrostis alba'') og harril-græs, der efterhånden bliver dominerende ledsaget af væsentlig de samme planter som ved saltvandsmarsk. Sliksamlingen forøges kunstigkunstigt ved plantning af [[tagrør]] og [[Strand-Kogleaks|strand-kogleaks]] og ved anlæg af [[dige]]r lodret ud fra kysten. VedOmkring dissedigerne frembringesopstår rolige vige, i hvilkehvor slikken kan samle sig,. og hvor vegetationen fraFra digernes rand kan planterne brede sig ud i vandet. Ved kysterne og på grundene i den øvrige del af fjorden dannes ferskvandsmarsk. Som første sliksamler virker her flere arter af ''Chara'', ''Potamogeton'' og ''Myriophyllum'', dernæst store bevoksninger af [[Almindelig Sumpstrå|sumpstrå]] (''Heleocharis palustris''), [[kogleaks]] (flere arter), [[dunhammer]], [[Pindsvineknop|pindsvineknop]], og [[Dynd-Padderok|dynd-padderok]] med flere arter, og når bunden er højnet, indfinder sig eng af fiorin-græs. Mange steder fremmes landdannelsen ved plantning af tagrør og kogleaks. Når marskdannelsen er nået til et vist punkt, der i reglen vil være afhængigt af sliklagets tykkelse, kan den inddiges og derved beskyttes mod det salte vand. DenMarsken kan nu benyttes både som eng og agerland.

Mange steder i Tyskland og Holland ligger overfladen betydelig under flodvandstanden, så afløb kun kan finde sted gennem [[sluse]]r ved ebbetid. Flere steder, særlig i Holland, ligger den endog under ebbens vandstand, så at vandet kun kan fjernes ved pumpning, Et medstykke digemarsk, der er omgivet stykkeaf marsket dige, kaldes en [[kog]] eller ''polder''. VedMed brede grøfter deleser dennekogen atteropdelt i mindre stykker, ''fenner''. De inddigede enge har et lavt, men tæt plantedække. Ved [[Højer]] fandteser de dominerende planter at være ''Poa pratensis'', ''Lolium perenne'' og ''Trifolium repens'', altså en ganske anden vegetation end på den ubeskyttede marsk.