Ingeniør: Forskelle mellem versioner

'''Ingeniør''' er en person, der beskæftiger sig med [[ingeniørvidenskab]] som konstruktion, planlægning og styring af proces, produktion og produkter. Det er ikke i sig selv en [[Beskyttet titel]], og kan anvendes frit af alle uanset uddannelse eller mangel på samme. Enkelte ingeniør-titler er dog beskyttede. Ingeniørtitlen er erstattet af de beskyttede bachelor og master/kandidat, som henholdsvis gives til studerende med 3-4 eller 5 års studier.

 

== Historie ==

[[Araber]]en [[al-Jazari]] betegnes af nogle{{kilde mangler|dato=Uge 36, 2009}} som den første egentlige ingeniør. I [[1206]] færdiggjorde han en bog med beskrivelser og illustrationer af 50 mekaniske instrumenter.

== Uddannelse ==

Alle universiteter som for nuværende (2014) uddanner ingeniører har forskellige studieordninger, og de forskellige obligatoriske fag ligger ikke på samme semestre.

 

 

Selv om man underviser i det før nævnte fag vil du sjældent komme ud på en praktikplads hvor du kan fungere som ingeniør og/eller observere færdiguddannede ingeniører udføre deres arbejde.

Alle ingeniører er fra de naturvidenskabelige fakulter, og underkategorierne er mange, de danske titler er med tiden blevet lidt udvaskede og hvert universitet har måske en anden gren af underkategorierne.

* IT-ingeniør

* Produktionsingeniør

I lighed med ''softwarearkitekt'' benyttes ''softwareingeniør'' ofte som betegnelse for softwareudviklere, selvom få nødvendigvis er uddannede ingeniører.

 

Hos det offentlige findes der flere stillingskategorier for ingeniører. Fx

* Baneingeniører er en tidligere betegnelse for ingeniører ansatte hos [[DSB]]. Nu findes der tilsvarende stillinger hos [[Banedanmark]].

* [[Marineingeniør|Marineingeniører]] er tekniske [[officer (militær)|officerer]] hos [[søværnet]].

* [[Stadsingeniør]]er og ''kommuneingeniører'' er tidligere betegnelser for lederne af [[Kommune|kommunernes]] tekniske forvaltninger. I dag bruges betegnelsen ''teknisk direktør''.

Skelsættende begivenheder i den danske ingeniøruddannelse: <ref>''Danske Maskiningeniører, 1913 – 2013'', Dansk Maskinteknisk Selskab, Ingeniørforeningen IDA, pp 32</ref>

''Polytekniske Læreanstalt'' indvies, som uddannelsessted for kandidater i henholdsvis mekanik (maskiningeniører) og i anvendt naturvidenskab (kemikere).

 

 

Elektronik oprettes som selvstændig studieretning.

Der uddannes på dette tidspunkt fire slags ingeniører:

* fabriksingeniører (senere kemiingeniører)

* maskiningeniører.

 

Navnet ''Danmarks Tekniske Højskole'' (DTH), senere ''Danmarks Tekniske Universitet'' (DTU), anvendes for første gang, samtidig med at det er første gang, at den beskyttede titel ''civilingeniør'' bliver brugt.

''Danmarks Ingeniørakademi'' (DIA) oprettes som selvstændig institution for uddannelse of akademiingeniører.

Aalborg Teknikum bliver en del af det nyoprettede ''Aalborg Universitet'', og siden fusionerede en stor del af landets ingeniørhøjskoler med landets universiteter.

Diplomingeniøruddannelsen afløser de hidtidige akademi- og teknikumingeniøruddannelser.

''Danmarks Ingeniørakademi'' (DIA) fusionerer med ''Danmarks Tekniske Universitet'' (DTU), der herefter uddanner civilingeniører med en fem-årig uddannelse og diplomingeniører med en 3,5-arig uddannelse.

Ingeniørhøjskolerne i København (IHK) og Aarhus (IHA) ønskes lagt sammen, af politikerne, med professionshøjskolerne, men de to skoler udvider i stedet samarbejdet med henholdsvis ''Aalborg Universitet'' og ''Aarhus Universitet''.

 

Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusioneres med ''Danmarks Tekniske Universitet'' (DTU).

 

* [http://ing.dk Ingeniørens hjemmeside] – et tidsskrift dedikeret til ingeniør-relaterede emner og med ingeniører i målgruppen

* [http://ida.dk Ingeniørforeningen i Danmark] IDA − Interesseforening for landets ingeniører

{{autoritetsdata}}