|
Indtil middelalderen var der en livlig udveksling mellem Færøerne og nabolandene, som f.eks [[Norge]] og [[Island]]. På denne måde kom ring- eller [[kædedans]]en, der på det tidspunkt var udbredt over hele Europa, også til Færøerne. Da der ikke var tradition for at bruge musikinstrumenter, sang man lange [[folkevise]]r til dansen. Det danske handelsmonopol førte til, at øerne blev endnu mere isolerede, og da den kulturelle udveksling med nabolandene næsten ophørte, bevarede færingerne de gamle traditioner.
Færøsk dans består af tre forskellige elementer: den fortællende vise, den karakteriske ringdans og den melodiske sang.
* den fortællende vise
* den karakteriske ringdans
* den melodiske sang.
Færingerne indlever sig intenst i, hvad sangteksterne fortæller, ved f.eks at hæve rytmen og stemmerne ved dramatiske tekster. Sproget har den dominerende rolle i dansen. De sungne færøske kædedanstekster kan inddeles i tre hovedgrupper: færøske kvædi, danske viser og færøske tættir. De vigtigste er sangviser, helteviser og folkeviser.
MensMange af de danskeældste viserfolkeviser komer tilpå dansk iblandet færøske ord, men de kvædes (synges) på Færøerne med færøsk udtale, såkaldt ''gøtudansk'', de blev overleveret mundtligt i tryktflere formårhundreder<ref>[http://books.google.com/books?id=gNtwilxFTuAC&pg=PA41&lpg=PA41&dq=mundtlig+overlevering+f%C3%A6r%C3%B8erne&source=bl&ots=AfNwQQlE0i&sig=aSNU6oyWX7X5TFe940x1z55qUAg&hl=en&sa=X&ei=6somVJm7NI7qaNz3gsAH&ved=0CC8Q6AEwAg#v=onepage&q=mundtlig%20overlevering%20f%C3%A6r%C3%B8erne&f=false books.google.comDanse- og sanglege på Færøerne: oprindelse, udbredelse, nutidig tradition. (side 41) - Af Andrea Susanne Opielka]</ref> og blev først nedskrevet på Færøerne i det 17. århundrede bl.a. af [[Jens Christian Svabo]] i 1781-82. Det var først senere, at færøske kvad blev dedigtet færøskeaf viserbl.a. videregivet[[Jens mundtligtChristian Djurhuus]]. Først i slutningen af det 18. århundrede blev den første bog med viserne på [[færøsk (sprog)|færøsk]] "Qvæder om [[Sigurd Fafnersbane]] og hans æt" udgivet. Mange lokale blev intereseret i at bevare de gamle tekster, som i nutiden er opkaldt efter, hvor forfatteren kom fra. Den kendeste er Sandoyarbók med 93 viser, der er skrevet mellem 1821 og 1831 af Johannes Klemmesen (kaldet Jóannes í Króki). I 1872 tog [[Svend Grundtvig]] initiativet til at de allerede nedskrevne færøske folkeviser der fandtes i forskellige ældre håndskrifter (bl.a. Sandoyarbók som Svend Grundtvig erhvervede i 1872) blev samlet og afskrevet af svogeren Jørgen Bloch (udgivet af [[Christian Matras]] og N. Djurhuus: ''Føroya kvæði, Corpus Carminum Færoensium, a S. Grundtvig et J. Bloch comparatum'' I-VI, 1944-72). <ref>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Historie/Folkemindeforsker/Svend_Grundtvig denstoredanske.dk - Svend Grundtvig]</ref>
== Referencer ==
|
