Jacob Georg Christian Adler: Forskelle mellem versioner

'''Jacob Georg Christian Adler''' ([[8. december]] [[1756]] i [[Arnæs]] ved [[Slien]] – [[22. august]] [[1834]] i [[Giekau]] ved [[Lütjenburg]]) var en slesvigsk [[orientalist]] og [[generalsuperintendent]] ([[biskop]]).

 

I året [[1792]] blev Adler beskikket til overkonsistorialråd og generalsuperintendent i [[Slesvig]]. Det var ham svært nok at forlade København, hvor han havde fundet mange venner, og hvor en tysker den gang kunne befinde sig næsten ganske som hjemme. {{citat|Aber Gott hat’s gethan,}} sagde han i sin afskedsprædiken, og med denne beroligende bevidsthed gik han da ([[1793]]) til Slesvig for også at lade oplysningens sol beskinne disse egne. I over 40 år var han generalsuperintendent i Slesvig og fra [[1806]] tillige i [[Holsten]]. Hans mærkeligste foretagende i denne hans overordnede stilling var udarbejdelsen af den kirkeagende ([[alterbog]]) for Slesvig og Holsten, der sædvanlig bærer hans navn (skønt dette ikke findes i selve bogen), og som under [[2. december]] [[1796]] fik kongelig stadfæstelse som særlig egnet ''"zur Beförderung der allgemeinen Erbauung und zur Einführung einer bessern und zweckmässigern Ordnung des Gottesdienstes"''. Agendens første virkning var imidlertid mange højst forargelige optrin, der mindst af alt befordrede opbyggelsen. På adskillige steder måtte der endog anvendes militærmagt for at bringe rolighed til veje. menighederne ville nemlig ikke finde sig i, at de gamle tekster kasseredes, at [[fadervor]], [[trosbekendelse]]n og velsignelsen lavedes om, og at så mange forandringer foretoges i den nedarvede gudstjeneste, at det næsten så ud, som om en ny religion skulde indføres. Den stærke modstand, som næsten alle vegne ytrede sig imod disse utidige forandringer, nødte regeringen til at temporisere. men da den første storm havde lagt sig, fik man dog agenden helt eller delvis listet ind på mange steder. Mindre heldig gik det med den såkaldte altonaerbibel, der, udgivet af præsten Funk, udkom [[1815]] med Adlers anbefaling. Da den nemlig var forsynet med rationalistiske anmærkninger, tjenende til at bortforklare en del af de kristelige hovedlærdomme, vakte dette så megen modsigelse, at regeringen, der tidligere havde sanktioneret udgivelsen, fandt sig beføjet til at lade restoplaget opkøbe og bortgemme. Efter at [[Claus Harms]]' teses i anledning af reformationsfesten [[1817]] havde bidraget til at ringe en ny tid ind, begyndte Adlers anseelse og indflydelse at tabe sig noget. Han forblev dog i sin fremragende stilling som den øverste tilsynsmand med kirkevæsenet i Slesvig og Holsten indtil sin død. I en høj alder hensov han 22. august 1834 i [[Gickau]] ved [[Lütjenburg]], hvor han var på [[visitats]].

 

<references/>

 

{{dansk teologi og kirkeliv i 1700-tallet}}

{{dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet}}

{{autoritetsdata}}

 

[[Kategori:Teologer fra Danmark]]

[[Kategori:Personer fra Sønderjylland (på tværs af landegrænser)]]

[[Kategori:Embedsmænd fra Danmark]]

[[Kategori:Numismatikere fra Danmark]]

[[Kategori:Orientalister fra Danmark]]

[[Kategori:Storkors af Dannebrog]]

[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]