Bukhara-khaganatet: Forskelle mellem versioner

=== Russisk fremtrængen ===

 

 

Den fanatiske emir [[Nasrullah khan]] (1826-1860) troede sig om at kunne trodse europæerne og lod to engelske sendebud, oberst Stoddart og kapten Conolly henrette i 1842, lige som han afviste russernes forsøg på en diplomatisk tilnærmelse. Under hans søn, [[Mozaffer ed-din]] (1860-1885) trængte de i Centralasien hurtigt fremtrængende russere for alvor frem til Bokharas grænser. Det førte i 1866 til et væbnet sammenstød, og den 14. maj 1868 drog general Kauffmann ind i Samarkand. Ved fredsaftalen den 30. juli 1868 beholdt russerne den nordøstlige del af landet med Samarkand og et par andre tilstødende distrikter samt sikrede sig betydende handelsrettigheter. I 1873 bistod khanen af Bokhara russerne i deres felttog mod [[Khiva-khanatet]] og fik i belønning et stykke af det erobrede land ved [[Amu Darja]]s højre strand. Den russiske indflydelse tiltog snart under Mozaffer ed-dins søn og efterfølger, emir [[Seijid abdul-Ahad]] (1885-1911), og Bokhara blev reelt en [[vasalstat]] til [[Rusland]]. Seijid abd ul-Ahad besøgte to gange (i 1893 og 1902) det russiske hof og lod sin søn opdrage i Rusland. [[Den transkaspiske jernbane]] blev ført gennem landet, og mange videnskabelige ekspeditioner undersøgte landet, herunder en dansk.