Versionen fra 18. mar. 2013, 00:51 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 37 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q193121 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. sep. 2014, 20:59 redigér fjern redigering Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits →‎Intro Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:0437 - Milano - San Nazaro - Prima epigrafe di S. Ambrogio - Foto Giovanni Dall'Orto 5-May-2007.jpg\|thumb\|350px\|Epigram fra San Nazaro Maggiore i Milano [[:en:San Nazaro in Brolo\|(en)]]<br />Grundlagt af [[Skt. Ambrosius]] i slutningen af 300-tallet]] '''Epigram''' var hos grækerne oprindelig en indskrift på en offergave, et gravmæle og lignende, der skulle betegne genstanden og dens betydning. Det fik snart en [[poesi\|poetisk]] udformning, ja blev en selvstændig digtart (en gren af den kontemplative [[lyrik]] eller tankedigtningen), der i en kort, knap, afrundet form (hos grækerne i almindelighed et "[[Elegisk distikon\|distikon]]") udtrykte et følelsesbetonet tankeindhold, der tilspidses til en komisk eller åndfuld pointe. <!-- * English: Plaque on the left side of the apse of San Nazaro Maggiore in Milan, Italy. It bears the text of an epigram, ascribed to Augustinus, celebrating the fact that faithful Serena, wife to general Stilicho, adorned the grave of Saint Nazarius (put here in 396 AD by Saint Ambrose in this basilica founded by him) as an ex voto for the return of his husband. Picture by Giovanni Dall'Orto, May 5 2007.--> ~~'''Epigram''' var hos grækerne oprindelig en~~ ~~indskrift på en offergave, et gravmæle og lignende,~~ ~~der skulle betegne genstanden og dens betydning. Det~~ ~~fik snart en [[poesi\|poetisk]] udformning, ja blev en~~ ~~selvstændig digtart (en gren af den~~ ~~kontemplative [[lyrik]] eller tankedigtningen), der i en kort,~~ ~~knap, afrundet form (hos grækerne i almindelighed et~~ ~~"[[Elegisk distikon\|distikon]]") udtrykte et følelsesbetonet~~ ~~tankeindhold, der tilspidses til en komisk eller~~ ~~åndfuld pointe.~~ [[Gotthold Ephraim Lessing\|Lessing]] (''Anmerkungen über das Epigramm'', 1759) forklarer det som et lille digt, der i indskriftsstil vækker vor opmærksomhed og nysgerrighed over for emnet, holder den svævende et øjeblik og så tilfredsstiller den. I den (eller de) første linjer vækker det vor forventning, i den anden (eller følgende) løser det den på uventet sindrig eller pikant måde: i distikonet vækker [[Heksameter\|heksametret]] forventningen, [[Pentameter\|pentametret]] indeholder løsningen. ~~[[Lessing]] (''Anmerkungen über das Epigramm'', 1759) forklarer det som et lille digt, der i~~ ~~indskriftsstil vækker vor opmærksomhed og~~ ~~nysgerrighed over for emnet, holder den~~ ~~svævende et øjeblik og så tilfredsstiller den.~~ ~~I den (eller de) første linjer vækker det vor~~ ~~forventning, i den anden (eller følgende) løser det den på~~ ~~uventet sindrig eller pikant måde: i distikonet~~ ~~vækker [[Heksameter\|heksametret]] forventningen,~~ ~~[[Pentameter\|pentametret]] indeholder løsningen.~~ Et epigram virker altså ved de formelle følelser af forventning og løsning og ved en logisk-pikant pointe: ~~løsning og ved en logisk-pikant pointe:~~ <blockquote> »Se, hvad Du aldrig så, min Ven!<br /> Line 30 ⟶ 10: </blockquote> For øvrigt tillader epigram den største frihed i indhold som i form, det kan være gnomisk<ref>Gnome (græsk), sentens, tankesprog, et kort og fyndigt udtryk for en tanke eller leveregel ([http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0863.html Salmonsen], bd. 9 s. 834)</ref>, [[Satire\|satirisk]], [[Lyrik\|lyrisk]].▼ ~~frihed i indhold som i form, det kan være~~ ~~gnomisk<ref>Gnome (græsk), sentens, tankesprog, et kort~~ ▲og fyndigt udtryk for en tanke eller leveregel ([http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0863.html Salmonsen], bd. 9 s. 834)</ref>, [[Satire\|satirisk]], [[Lyrik\|lyrisk]]. ;Grækerne og romerne

Epigram: Forskelle mellem versioner