Versionen fra 3. maj 2014, 13:20 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. sep. 2014, 13:09 redigér fjern redigering Bjerrebæk (diskussion \| bidrag) 89 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Magisterkonferens''' ervar en [[akademisk grad]] i [[Danmark]] og [[Norge]] mellem [[kandidat]]-graderne og de traditionelle [[phdoktor]]graderne (bl.da. [[dr.phil.]]~~-graderne~~). Den giver indehaveren ret til at kalde sig '''mag.art.''' (forkortelse for den [[latin]]ske betegnelse '''''magister artium''''', (de frie) kunsters lærer), hvis graden er i [[humaniora]], '''mag.scient.''', hvis den er i [[naturvidenskab]] og '''mag.scient.soc.''', hvis den er i [[sociologi]]. Ofte bruges betegnelsen [[magister]] dog. I [[1978]] blev magisterkonferensen nedlagt ved de naturvidenskabelige fag, og i [[2007]] fulgte de humanistiske fag trop. Den består ud over indholdet i [[kandidat]]-graden bl.a. af en udvidelse af [[speciale]]t. Graden blev indført i [[Danmark]] i [[1848]] som supplement til de eksisterende [[embedseksamen]]er. Uddannelsen sigtede mod, at kandidaten skulle blive beskæftiget med videnskabeligt arbejde. Undertiden blev magistergraden opnået i fortsættelse af at have opnået kandidatgraden i samme fag. I dag gennemfører forskningsinteresserede som regel i stedet en [[ph.d.]]-uddannelse som overbygning på en kandidatuddannelse. Graden mag. art. (humaniora/samfundsvidenskab) eksisterede i Norge fra 1921 til 1990erne. Mag. scient. (naturvidenskab) eksisterede i Norge fra 1921 til 1977. I Norge var magistergraden en 7-årig grad.

Magisterkonferens: Forskelle mellem versioner