Klient (romerriget): Forskelle mellem versioner

998 bytes tilføjet ,  for 15 år siden
tilføjet afsnit om Klienter og romersk politik + Klientilisme
m (link fix)
(tilføjet afsnit om Klienter og romersk politik + Klientilisme)
'''Klient''' (''[[latin]]: cliens, clientis'') betegnede i antikkens [[Rom]] en person, enten af [[Plebejer|plebeisk]]-stand eller frigiven, der indgik i et afhængigheds forhold til en '''patron''', som tilhørte samfundets overklasse. Patronen hjalp og beskyttede sin klient eller sørgede for arbejde, mod at klienten stillede sin stemme til rådighed for patronens interesser ved valg til embeder; det såkaldte '''''clientela'''''-system. ''Clientela'' (klientel) kan både betegne forholdet mellem klienten og patronen og hele gruppen af klienter, der står under patronens beskyttelse. Klient kan også oversættes med [[vasal]].
 
==Historie==
Betegnelsen stammer fra det latinske ord ''cluens'' (hørende), og beskriver parternes indbyrdes status: Patronen tilkalder klienten. Kontakt foregik oftest ved at klinter kom til patronens private hjem, hvor han afholdt [[audiens]] i [[aula]]en.
 
 
I takt med at Roms magt voksede spredte clientela systemet sig ud over hele emperiet, og ikke kun familier, men også hele byer eller endog provinser stillede sig under en særlig magtfuld patrons beskyttelse, fx var [[Marcellus]] hele [[Romersk Sicilien|Siciliens]] patron. I forbindelse med Romerrigets ekspansion blev nabo kongeriger i flere tilfælde status af [[klientkongedømme]]. Selv om klienten reelt helt var underlagt Rom, havde det frihed i interne forhold, og beholdt sin egen hær (og udgifterne til den). Et eksempel på et klientkongedømme er [[Armenien]].
 
==Klienter og romersk politik==
I vore dages politiske system vil et klientsystem være en konkurrent til [[statens magtmonopol]], men i antikkens Rom var dette system staten; romersk politik var ikke [[Samfundsklasse|klasse]]politik men interessepolitik, hvor kampen stod mellem flere grupper, som bundet sammen af troskab og venskab fremfor klassefællesskab. Disse netværk bredte sig på kryds og tværs gennem hele samfundet, og politiske konstellationer skiftede hele tiden, alt efter hvor de forskellige gruppers sympati lå. For patronen var formålet med klienter at få magt, ved at kunne bruge deres stemmer til at fremme sine egene interesser.
 
==Klientilisme==
Det vil være en fejl at begrænse fænomenet klientilisme til den [[Romersk kultur|romerske]] kultur, da vi genfinder lignende systemer i alle menneskelige samfund. Den romerske udgave er blot så velbeskrevet at den ofte bruges som model for forholdet mellem magtfulde personer og deres følge andre steder.
 
==Se også==
4.532

redigeringer