Julius Cæsar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 130.226.139.26 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1:
{{Infoboks monark
|navn = Julius Magic Cæsar
|valgsprog =
|billede = Gaius Julius Caesar (100-44 BC).JPG
Linje 70:
|fødested = [[Rom]]
|død = [[15. marts]] 44 f.v.t (55 år)
|dødested =
|begravet =
|gravsted =
Linje 101:
Da Cæsars kone [[Cornelia]] døde i [[68 f.Kr.]], giftede han sig med [[Postumia Cornelia Sulla|Pompeia]], [[Sulla]]s barnebarn, men måtte lade sig skille i [[62 f.Kr.]] på grund af en [[skandale]] (en undskyldning?). I [[61 f.Kr.]] var Cæsar [[propraetor]] i provinsen [[Hispania Ulterior]], og i [[59 f.Kr.]] blev han valgt til [[consul|konsul]].
I [[60 f.Kr.|62 f.Kr.]] indgik Cæsar en [[alliance]] med to andre ledende politikere: [[Marcus Licinius Crassus]] og [[Gnæus Pompejus Magnus]]. Crassus var den rigeste mand i Rom, og i øvrigt den mand, som havde finansieret Cæsar i begyndelsen af dennes karriere, Pompejus var den mest succesrige [[hærfører]]. Cæsar bidrog i alliancen med sin politiske popularitet og sit ''drive.'' Pompejus giftede sig med Cæsars datter [[Julia (Cæsars datter)|Julia Caesaris]]. Denne første uofficielle alliance er senere blevet kaldt "Det første triumvirat". Triumviratet signalerede som tidligere nævnt enden på den romerske republik.
De tre magtfulde mænd delte i [[56 f.Kr.]] Romerriget imellem sig: Cæsar fik Gallien, Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien.
Linje 107:
Allerede i [[58 f.Kr.]] blev Cæsar prokonsul (statholder) over Gallien. Som prokonsul i Gallien fra 58 til 49 f.v.t. førte han krig mod forskellige folkeslag. Han besejrede [[helvetierne]] i [[58 f.Kr.]], det belgiske forbund i [[57 f.Kr.]], og i [[55 f.Kr.]] forsøgte han at invadere [[England]]. I [[52 f.Kr.]] besejrede han en union af gallere. Alle disse fremstød blev rapporteret til senatet i rapporter, som er bevaret i afskrifter.
Crassus blev dræbt i [[53 f.Kr.]] i kamp med [[Partherriget|partherne]], hvorefter der udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt. I [[50 f.Kr.]] blev Cæsar af [[Det romerske senat|senatet]] beordret til at opløse sin [[hær]]. Men Cæsar nægtede, og [[borgerkrig]] brød ud. Han krydsede floden [[Rubicon]] den 10. januar [[49 f.Kr.]] med ordene "terningen er kastet" (latin: ''[[jacta est alea]]'') og forfulgte derefter Pompejus til [[Brundisium]] i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i [[Grækenland]]. Den 10. juli [[48 f.Kr.|47 f.Kr.]] undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved [[Pharsalos]] i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i
== Diktatortiden ==
| |||