Lunge: Forskelle mellem versioner

Vejrtrækning hos mennesket foregår ved muskelsammentrækninger, hvor den vigtigste muskel er [[mellemgulv]]et (diafragma), der ved indånding (respiration) bliver trykket ned i bugen. Derudover bruger vi muskler, der er placeret ved [[ribben]]ene. Her er der to grupper, de nedad- og fremadgående, der ved sammentrækning udvider [[brystkasse|bryst]] sexn og medfører indånding, og de nedad- og bagudgående, der ved sammentrækning af brystkassen medfører udånding (ekspiration). Luften indåndes gennem mund og næsehule og går ned gennem luftrøret, der deler sig i to [[bronkier|hovedbronkier]], som fører mod hver sin lunge. Hovedbronkier forgrener sig i mindre bronkier. I bronkievæggene findes der bruskringe, hvis funktion er at at holde luftvejene åbne. Når bronkierne ikke længere har bruskringe, kaldes de bronkioler. Disse bronkioler munder ud i [[Alveol|alveoler]] (små luftfyldte hulrum). Henover alveolen ligger et net af [[kapillær]]er (små tynde [[blodåre]]r), der bringer blodet i tæt kontakt med den indåndede luft. Ved [[diffusion]] sker der en udveksling mellem [[ilt]] (O₂) fra luften og [[kuldioxid]] (CO₂) fra blodet. Denne diffusionsproces kan lade sig gøre da væggene i alveolerne er tynde og gasserne derved let kan passere.

I hvile vil en voksen person trække ca. 500 ml luft ind pr. indånding, eller ca. 6 liter i minuttet. Under sport kan dette volumen komme op på ca. 70 liter/minut for utrænede og op til 120 liter/minut for topatleter.din mor