Pontius Pilatus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere om Pilatus + illustrationer. |
||
Linje 1:
{{redirflertydig3|Pilatus|bjerget i Schweiz|Pilatus (bjerg)}}
[[Fil:Duccio maesta detail4.jpg|thumb|right|]]
'''Pontius Pilatus''' var [[romersk]] præfekt i [[Judæa]] og
Pilatus er mest kendt som den politisk ansvarlige for domsfældelsen og [[korsfæstelse]]n af [[Jesus]]. Pilatus kom fra
▲Pilatus er mest kendt som den politisk ansvarlige for domsfældelsen og [[korsfæstelse]]n af [[Jesus]]. Pilatus kom fra ridderfamilien Pontius og afløste Valerius Gratus som præfekt over [[Judæa]] og [[Samaria]] i år 26. Som præfekt viste han ikke forståelse for jødernes religiøse følelser, og ifølge [[Josephus]] blev han kaldt tilbage til Rom efter en brutal nedkæmpelse af et samaritansk oprør. Han ankom til Rom kort efter Tiberius' død 16/3 år 37.
==Biblen==
Ifølge [[Evangelium|evangelierne]]
Pilatus nævnes i [[Lukasevangeliet]] for sin brutalitets skyld: "''På den tid kom nogle og fortalte ham om de [[Galilæa|galilæere]], hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr.''" (Luk 13,1)
▲Ifølge [[Evangelium|evangelierne]] er Pilatus ikke overbevist om Jesu skyld og forsøger i første omgang at undgå korsfæstelse, men ender med at bøje sig for kravet fra [[ypperstepræst]]erne og de jødiske ledere. I Matthæusevangeliet står, at Pontius Pilatus efter domfældelsen af Jesus vasker sine hænder i jødernes påsyn, mens han siger: "Jeg er uskyldig i dennes blod; det bliver jeres sag!"
== Navn og titler ==
[[File:Pilate Inscription.JPG|thumb|Kalkstensblok fundet i 1961 med Pilatus' hyldest til kejser Tiberius på latin. Ordene <small>[...]TIVS PILATVS[...]</small> ses tydeligt i anden linje.]]
I romerske kilder nævnes Pilatus kun hos [[Tacitus]] i en skildring af kejser [[Nero]]s forfølgelse af de [[kristne]]. På en indskrift fundet i [[1961]] i [[Caesarea Maritima|Cæsarea]] står der: ''Pontius Pilatus præfekt i Judæa'', mens Tacitus omtaler ham som pro[[magistrat]] i [[provins]]en.
Pilatus' [[fornavn]] kendes ikke. Der fandtes ikke mere end omkring 20 romerske drengenavne i brug, men enten han har fået fornavnet Gaius eller Markus, ville familienavnet overtage, efterhånden som han voksede til. "Pontius" kan være afledet af latin "pons" (= [[bro]]), eller det kan have tilknytning den romerske [[provins]] Pontus i [[Lilleasien]]. Navnet blev også båret af Lucius Pontius Aquila, der var en ven af [[Cicero]] og én af [[Julius Cæsar]]s drabsmænd. <ref>http://books.google.co.uk/books?id=McxaYguOw2gC&pg=PA85&lpg=PA85&dq=Lucius+Pontius+Aquila&source=bl&ots=uQDeZ75r6s&sig=mMwQrcQ_-huHloUBSi2brLqqAJA&hl=en&sa=X&ei=fJoyVOyjCcOAywOOh4DQDw&ved=0CDMQ6AEwBg#v=onepage&q=Lucius%20Pontius%20Aquila&f=false</ref>
Familienavnet Pilatus betyder "[[spydkast]]er". ''Pilum'' var en type [[spyd]] bestående af et fem fods træskaft med en to fods afsmalnende spids af [[jern]]. Når denne borede sig ind i fjendens [[skjold]]e, bøjede skaftet sig og kom til at hænge ned, sådan at spyddet ikke kunne kastes tilbage. <ref>Ann Wroe: ''Pilate'', New York: Modern Library 2001, ISBN 0-375-75397-4</ref>
== Øvrige kilder ==
Josefus fortæller, at da [[soldat]]erne under Pilatus’ kommando kom til Jerusalem, lod han dem tage [[flag]]get med, med billede af kejseren. Flaggene blev bragt ind om natten, men hurtigt opdaget, og jøderne strømmede til Cæsarea for å få dem fjernet, idet de opfattede dem som krænkende. Pilatus overhørte protesterne i fem dage, men derefter lyttede han. Han lod jøderne omringe af soldater og truede med, at de blev slået i hjel, hvis de fortsatte med at genere ham med denne sag. Jøderne kastede sig til jorden og blottede nakkerne, mens de erklærede, at de foretrak døden fremfor at vanhellige loven. Pilatus føjede dem så og fik flaggene fjernet.
[[File:Coin-of-Pilate.jpg|thumb|300px|right|[[Bronze]]-''prutah'', mønt slået af Pilatus.<br />'''Forside:''' De græske bogstaver TIBEPIOY KAICAPOC ([[Tiberius]] kejser) og årstallet LIS (år 16 = 29/30 e.Kr).<br />'''Bagside:''' De græske bogstaver IOYLIA KAICAPOC ([[Livia|Julia]], kejserens mor) og et neg af tre [[byg]]strå.]]
Josefus navngiver ikke lederen af den ikke-voldelige modstand, men i ''Testimonium Flavianum'' (hvis ægthed fortsat bestrides) kun fire vers senere, fortæller han, at Pilatus gav ordre om at korsfæste en person ved navn Jesus. Religionshistorikere har dog aldrig fæstet lid til, at oprørslederen virkelig var Jesus.
Filon skriver, at Pilatus viede nogle forgyldte skjolde til kejserens ære i paladset tilhørende [[Herodes Antipas]]. Disse skjolde afbildede ikke noget, der var krænkende eller forbudt, men kun en indskrift med Pilatus’ og kejserens navn. Jøderne opsøgte ham alligevel for at få dem fjernet, og da han nægtede, appellerede de til kejser Tiberius selv, som gav ordre om, at hyldesten skulle flyttes til Cæsarea.
Josefus hævder, at Pilatus beslaglagde templets hellige skatte for i stedet at bygge en [[akvædukt]] ind i Jerusalem til nytte for befolkningen: "''En menneskemængde kom sammen og rettede højlydte krav mod ham, men han havde ladt soldater være klædt som [[civil]]e for at blande sig i mængden, og på et aftalt signal kastede de sig over oprørerne og slog dem så hårdt med stokke, at oprøret blev knust.''" Pilatus’ voldsomme reaktion kan skyldes, at de romerske naboprovinser var ude af stand til at give ham militær støtte.
I tiden rundt 36 e.Kr. benyttede Pilatus arrestationer og henrettelser for at knuse noget, der lyder som et samaritansk, religiøst optog, der kan være mistolket som et oprør. Efter klager til Vitellius, den romerske [[legat]] i [[Syrien]], blev Pilatus kaldt hjem til Rom for at forsvare sig.
[[Tertullian]] tog Pilatus til indtægt for de kristnes sag. I det [[apokryf]]e Petersevangelium frikendes Pilatus for Jesu henrettelse, og al skyld lægges på jøderne. <ref>"Blame is thrown on the Jews wherever possible, and Pilate is white-washed", citeret fra: http://www.gnosis.org/library/gospete.htm</ref> I [[Kopter|Den koptiske kirke]] blev han endda gjort til [[martyr]] med mindedag 25. juni. <ref>"According to the theologian and church historian Eusebius of Caesarea, he later committed suicide. Pilate is revered as a martyr by the Coptic church, which celebrates his feast day on June 25", citeret fra: https://www.forumancientcoins.com/historia/coins/g4/g261.htm</ref>
== Familie ==
I Matthæusevangeliet nævnes Pilatus’ kone ikke ved navn, så der står kun, at mens Pilatus "''sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: "Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham."''" (Matt 27,19) I det apokryfe Nikodemusevangelium åbner 2. kapitel med Pilatus’ kones advarsel: "''Og Pilatus kaldte alle jøderne til sig, og sagde til dem: I ved, at min hustru frygter Gud og ærer jødernes skikke? De svarede, at det vidste de. Pilatus sagde: "Se, min kone har sendt mig denne besked: Hav intet med denne retfærdige mand at gøre, for jeg har lidt meget om natten på grund af ham."''" <ref>Gengivet efter: http://www.earlychristianwritings.com/text/gospelnicodemus.html</ref>
På grund af denne drøm gjorde [[Den græske kirke]] og Den koptiske kirke hende til [[helgen]], <ref>http://www.suscopts.org/q&a/index.php?qid=1120&catid=564</ref> og fandt også et navn til hende, Claudia Procula. Hun er senere kendt både som Santa Procula, Santa Prokla og Santa Claudia med navnedag i oktober. Ifølge traditionen blev hun kristen efter korsfæstelsen. [[Bernhard af Clairvaux]], der selv blev en helgen, mente som andre af [[middelalderen]]s [[teolog]]er, at Proculas drøm var et påfund af [[djævelen]] for at forhindre Jesu forløsningsværk.<ref>Monika Hauf: ''Judas Iskariot'' (s. 127), forlaget Orion, 2007, ISBN 978-82-458-0832-2</ref>
== Eftermæle ==
Pilatus er
Som i [[Judas Iskariot]]s tilfælde er der flere overleveringer om Pilatus’ død. Ifølge [[Eusebius]] fik han så store problemer med sit forhold til kejser [[Caligula]], at han tog sit liv; <ref>http://www.ccel.org/ccel/schaff/npnf201.iii.vii.viii.html</ref>; det findes der intet historisk belæg for. Ifølge ''Mors Pilati'' <ref>https://openlibrary.org/subjects/mors_pilati</ref> blev hans lig smidt i [[Tiberen]], men flodens vand blev så forstyrret af onde ånder, at liget blev fragtet til [[Vienne]] og sænket i [[Rhône]], hvor et [[monument]], kaldet Pilatus' gravsten, stadig kan ses. Da historien gentog sig her, blev liget igen flytet to sænket i søen ved [[Lausanne]]. Dets endelige hvilested blev et dybt og ensomt [[tjern]] på [[Pilatus (bjerg)|bjerget Pilatus]] nærved [[Luzern]]. Navnets virkelige ophav er imidlertid den hætte af skyer, der tjener som [[barometer]] for indbyggerne i Luzern. Der findes mange andre [[legende]]r om Pilatus i tysk [[folklore]], der dog alle er fri [[fantasi]]. <ref> Citeret fra: http://www.catholic.org/encyclopedia/view.php?id=9356</ref>
== Henvisninger ==
<References />
{{Commonskat|Pontius Pilate}}
{{FD|Ukendt|Ukendt|Pilatus, Pontius}}
| |||