Jean-Baptiste Biot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro |
|||
Linje 4:
Biot gik 1792 frivillig med nordarmeens [[artilleri]], besøgte derefter den nylig oprettede [[École Polytechnique (Frankrig)|polytekniske skole]] i Paris og kom senere til [[Beauvais (by)|Beauvais]] som lærer ved Centralskolen. Løsningen af en matematisk opgave bragte ham i berøring med [[Laplace]], som herefter ydede ham sin værdifulde bistand. I 1800 blev Biot [[professor]] ved [[Collège de France]], 1804 ved Observatoriet i Paris, blev tidlig medlem af [[Académie des sciences|Videnskabsakademiet]] og af længdebureauet, i hvis tjeneste han gik på gradmåling til [[Spanien]] sammen med [[François Arago|Arago]]. Han foretog senere flere videnskabelige rejser, var en flittig [[forfatter]], men deltog nødig i det offentlige liv. Et embede som [[maire]], han en kort tid beklædte, havde han næppe megen glæde af.
Biot har målt [[lydens hastighed]] i faste [[Legeme (fysik)|legemer]], sammen med Arago [[luft]]arters [[lys]]brydning, og han har [[Biot-Savarts lov|med held]] studeret [[elektricitet]] og [[magnetisme]]. Hans vigtigste fysikalske arbejder angår dog lyset, dets brydning og [[polarisation]], og ved at undersøge polarisationsplanens drejning i [[sukker]]opløsninger blev han grundlæggeren af den [[optisk]]e sukkerbestemmelse. Hans videnskabelige arbejder findes især i Akademiets skrifter og i ''Annales de chimie et de physique''. Biots udstrakte kundskaber på fysikkens, matematikkens og [[kemi]]ens områder gjorde ham særlig skikket til at samle videnskabens resultater, og hans store [[lærebog]], ''Traité de physique experimentale et mathématique'' (1816, 4 bind), er et meget betydeligt arbejde. Af hans mange andre skrifter må nævnes: ''Traité elementaire d'astronomie physique'' (1805, 2 bind, 3. oplag 1841—57, 5 bind).
== Kilder ==
| |||