Martsrevolutionen (Danmark): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
tilføjer litteratur, enkelte noter og rettelser
Linje 7:
[[Frederik 7.]] (1848-63), var ved sin tronbestigelse [[20. januar]] 1848 39 år gammel. Han havde som prins ført en uregelmæssig tilværelse, var uden synderlige kundskaber og havde beskæftiget sig meget lidt med statsanliggende. Det og hans ringe lyst til at påtage sig en [[enevælde|enevoldskonges]] tunge ansvar og arbejdsbyrde gjorde ham på forhånd velvilligt stemt for tanken om en konstitutionel forfatning.
 
Han beholdt de gamle ministre og supplerede efter sin faders ønske [[statsrådet]] med [[Carl Moltke]] og efter sit eget ønske med sin ungdomsven [[Carl Emil Bardenfleth]]. [[Gehejmestatsrådet]] accepterede få dage efter tronskiftet grundtrækkene af det forfatningsudkast, der var under udarbejdelse i [[Christian 8.]]s sidste dage. Ved kundgørelsen af [[28. januar]] 1848 tilsagdes der folket en konstitutionel fællesforfatning for hele [[Kongeriget Danmark]], således at den fælles repræsentation skuldeskulle bestå af lige mange medlemmer for kongeriget og [[Hertugdømmerne]] og samles afvekslende i de nævnte to hoveddele af monarkiet.
 
Det [[De Nationalliberale|nationaliberale parti]], som straks efter tronskiftet på forskellig måde havde fremsat sine krav om en konstitutionel forfatning for kongeriget og [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], følte sig stærkt skuffet af kundgørelsen og fandt navnlig i bestemmelsen om, at kongerigets 1.300.000 og hertugdømmernes 800.000 indbyggere skulle have lige stor repræsentation, en krænkelse af den danske befolknings rettigheder. Bevægelsen i kongeriget samlede sig mere og mere i kravet om en konstitutionel forfatning for Danmark til [[Ejderen]]. Også i Hertugdømmerne var man misfornøjede; thi slesvigholstenerne ville overhovedet intet vide af en fællesforfatning mellem Hertugdømmerne og Kongeriget.