Forskel mellem versioner af "Frederik 2."

38 bytes tilføjet ,  for 17 år siden
m
fødselsdato
m
m (fødselsdato)
<tr><td>Efterfulgte</td><td>[[Christian 3.]]</td></tr>
<tr><td>Blev efterfulgt af:</td><td>[[Christian 4.]]</td></tr>
<tr><td>Fødselsdato:</td><td>[[1. juli]] [[1534]]</td></tr>
<tr><td>Fødselssted:</td><td>[[Haderslevhus]]</td></tr>
<tr><td>Dødsdato:</td><td>[[4. april]] [[1588]]</td></tr>
</table>
 
'''Frederik 2.''' (1. juli 1534 - 4. april 1588), søn af (senere) kong [[Christian 3.]] og [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg]], blev født på Haderslevhus. Konge af Danmark-Norge fra [[1559]]-[[1588]] af den oldenborgske slægt. Efter faderens sejr i "[[Grevens Fejde]]" blev Frederik i [[1536]] valgt som tronfølger med titel af prins af Danmark. Da faren døde i [[1559]] underskrev Frederik [[håndfæstning]]en og satte sig på tronen. I [[1572]] giftede han sig med sin 15-årige kusine, [[Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg]], som var 23 år yngre.
 
I 1559 erobrede han [[Ditmarsken]] sammen med farbroderen Hertug Adolf af [[Gottorp Slot|Gottorp]]. Ellers var de første år af hans regeringsperiode præget af et stort modsætningsforhold til [[Sverige]]. Frederik 2. magtede ikke at realisere sine militære planer under den [[Den Nordiske Syvårskrig]] fra [[1563]]-[[1570]]. Frederik 2. havde regnet med, at han med sine tyske lejetropper hurtigt kunne vinde krigen mod svenskerne. Men på grund af dårligt organiseret forsyningssystem måtte man standse fremrykningen mod [[Stockholm]] og gå i vinterkvarter i [[Skåne]]. Året efter var det svenskerne, der havde initiativet, og de trængte ind i [[Norge]] flere steder og hærgede også i [[Halland]] og [[Blekinge]]. Hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån til at finansiere planerne om et angreb på [[Stockholm]]. Det blev en fuldstændig fiasko, og hæren måtte trække sig tilbage. Da et nyt forsøg i oktober leddled samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden. Til sidst så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin faders gamle uven, Peder Oxe. [[Peder Oxe]] mistede [[Christian 3.]]'s gunst i [[1556]] og blev tvunget til at tage ophold i udlandet. Ved Christian 3.'s død blev alle Peder Oxes ejendom konfiskeret. Peder Oxe havde flere gange uden held forsøgt at blive taget til nåde igen, men nu fik han frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af [[rigsråd]]et og fik [[Vordingborg Slot]] som [[len]] og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til [[rigshofmester]] og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske statsfinanser på fode igen. Herefter var det i realiteten Rigsrådet med Peder Oxe i spidsen der styrede landet. Det lykkedes Peder Oxe at overtale [[adel]]en til at bære en større del af de økonomiske byrder, og han tredoblede [[Øresundstold]]den. Ved fredsslutningen i [[Stettin]] i [[1570]] var Danmark fortsat den mest magtfulde stat i [[Norden]].
 
Efter krigen kastede kongen sig over slotsbyggeri. For at kontrollere indsejlingen til [[Øresund]] og sikre indtægterne fra Øresundstolden byggede han fra 1574-84 Nordens stærkeste fæstning, [[Kronborg]], fra indtægterne fra den forhøjede Øresundstold. Ved talrige mageskifter med adelen samledes [[krongods]]et, så det blev mere rentabelt - og kongen fik et sammenhængende jagtterræn. I 1560 mageskiftede Frederik sig til den nordsjællandske [[hovedgård]] Hillerødsholm, og han ombyggede gården til et slot, [[Frederiksborg Slot|Frederiksborg]].
 
Frederik 2. døde 54 år gammel på Antvorskov Kloster den 4. april 1588. I sin ligprædiken sagde præsten, [[Anders Sørensen Vedel]], med rene ord, at kongens død måtte tilskrives et umådeholdent spiritusforbrug. Han blev gravsat i [[Roskilde Domkirke]].
 
<center><table border cellpadding="10" cellspacing="0">
6.451

redigeringer