Kag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Jeppesvinet, fjerner ændringer fra 5.103.205.247 (diskussion | bidrag)
Udvid
Linje 1:
[[Fil:Skamstøtte i Celle.JPG|thumb|280px|En kag eller skamstøtte, der er opstillet på torvet i byen [[Celle (by)|Celle]]. Bemærk årstallet: 1786]]
En '''kag''' er en skampæl eller en høj, bred, sokkelagtig opbygning på byens torv, hvor småtyve og "letlevende kvinder" blev pisket offentligt (''kagstrøgne'kagstrygning''') eller brændemærket. [[København]]sKagstrygning kagvar stoden iofte mangeanvendt årstraf i [[Nytorvmiddelalderen]], hvorog dens placering er synlig som enblev lilleanvendt forhøjningop i brolægningen1800-tallet.
 
== Kagstrygning i Danmark ==
Kagstrygning blev anvendt gennem hele det 18. århundrede og bestod i at lovovertræderen blev bundet til en pæl og tildelt 27 slag med 9 ris (tre slag af hver). Straffemetoden bortfaldt i 1840 for tyverisager.
[[Fil:Whipping and hanging of thieves.jpg|thumb|Kagstrygning og brændemærkning af kvinde i 1728 i Ugledige, nær Vordingborg. I galgen hænger ni tyve henrettet ved samme lejlighed.]]
Kagstrygningen blev i Danmark udført af [[bøddel|bødlen]] og bestod i henhold til kongelig forordning af 27 slag med 9 forskellige [[ris (strafferedskab)|ris]]; tre slag med hver. Slagene blev givet på den dømtes ryg. Kagstrygningen kunne suppleres med [[brændemærkning]] af den dømte. Afhængig af forbrydelsen skete brændemærkning i panden, på kinden eller på ryggen. Brændemærkningen gav et mærke med enten en [[galge]] eller et [[hjul]], hvilket symboliserede, at den dømte med kagstrygningen og brændemærkningen var sluppet for at blive hængt eller henrettet og liget placeret på [[hjul og stejle]].
 
Kagstrygning medførte altid tab af den kagstrøgnes [[ære]], hvilket for velanskrevne borgere var et væsentligt element i straffen, idet en æreløs person var udstødt at samfundet. For personer, der i forvejen var æresløse (eksempelvis [[prostituerede]], [[natmand|natmænd]]) var denne del af straffen uden betydning. Det skete dog ofte, at den kagstrøgne blev forvist fra byen efterfølgende, hvilket i det feudale samfund var en særdeles indgribende straf, idet den udstødte og æreløse person i så fald måtte holde til uden for byen.
 
Kagstrygning er omtalt i [[Christian 5.]]'s [[Danske Lov]] fra [[1683]], hvor kagstrygning foreskrives som straf for "berøgtede Qvindfolk" (d.v.s. prostituerede eller kvinder der åbent var seksuelt aktive udenfor ægteskab), der for tredje gang er blevet "skændet".<ref>Danske Lov 6-13-9</ref> Kagstrygning var også hjemlet i en række kongelige forordninger op gennem 1700-tallet og var en forholdsvist ofte anvendt straf for tyve og prostituerede.
 
Kagstrygning bortfaldt i 1840 for tyverisager og blev endeligt afskaffet i Danmark med [[straffeloven af 1866]], der begrænsede brugen af [[korporlig afstraffelse]] i Danmark. I årene op til den endelige afskaffelse blev kagstrygning dog kun sjældent benyttet i Danmark.
 
[[København]]s kag stod i mange år på [[Nytorv]], hvor dens placering i dag er synlig som en lille forhøjning i brolægningen. De øvrige danske købstæder havde ligeledes en kag, hvor kagstrygning fandt sted.
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
{{DK-histstub}}
Line 8 ⟶ 21:
[[Kategori:Kriminalitet]]
[[Kategori:Straf]]
 
[[en:Pranger]]
[[pl:Pręgierz]]
[[ru:Позорный столб и колодки]]