Versionen fra 14. okt. 2014, 06:41 redigér Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits m →‎Intro ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. okt. 2014, 13:45 redigér fjern redigering Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits + 4 kategorier ved hjælp af Hotcat Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Albert Friedrich Berner''' ([[30. november]] [[1818]] i [[Strasburg (Uckermark)]]–[[13. januar]] [[1907]] i [[Berlin]]) var en [[Tyske kejserrige\|tysk]] [[strafferet]]slærer. ▼ ~~{{ibrug\|[[Bruger:Tostarpadius\|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius\|diskussion]]) 14. okt 2014, 05:38 (CEST)}}~~ ▲'''Albert Friedrich Berner''' ([[30. november]] [[1818]] i [[Strasburg (Uckermark)]]–[[13. januar]] [[1907]] i [[Berlin]]) var en tysk [[strafferet]]slærer. Berner blev 1844 [[privatdocent]], 1848 ekstraordinær og 1861 ordentlig [[professor]] ved [[Berlins Universitet]]. Udgående fra [[Hegel]] er Berner dog aldrig stivnet i tom [[formalisme]], som [[psykolog]] og [[etiker]] undersøger han de strafferetlige grundbegreber, således i det mindste i de senere udgaver af hans berømte ''Lehrbuch des Deutschen Strafrechtes'' (1857, 18. oplag 1898), der har udøvet en synlig indflydelse på den tyske rigsstraffelov. Bernerhar desforuden skrevet ''Grundlinien der criminalistischen Imputationslehre'' (1843), ''Die Lehre von der Theilnahme am Verbrechen und die neueren Controversen über Dolus und Culpa'' (1847), ''Wirkungskreis des Strafgesetzes, nach Zeit, Raum und Personen'' (1853), ''Grundsätze des Preussischen Strafrechts'' (1861), ''Abschaffung der Todesstrafe'' (1861), ''Die Strafgesetzgebung in Deutschland vom Jahre 1751 bis zur Gegenwart'' (1867) og ''Kritik des Entwurfes eines Strafgesetzbuches für den Norddeutschen Bund'' (1869). 1876 udkom Berners sidste større værk: ''Lehrbuch des Deutschen Pressrechtes'', men han var i øvrigt livfuldt interesseret for strafferetsvidenskabens fremme — blandt andet ved nye udgaver af sin ''Lehrbuch'' —, ved stiftelse af [[legat]]er o. s. v. lige op til sin høje alderdom. ~~1844 blev Privatdocent, 1848 ekstraord. Prof., 1861 ord. Prof. Udgaaende fra Hegel er B. dog aldrig~~ ~~stivnet i tom Formalisme, som Psykolog og Etiker undersøger han de strafferetlige~~ ~~Grundbegreber, saaledes i det mindste i de senere Udgaver af hans berømte »Lehrbuch des~~ ~~Deutschen Strafrechtes« (1857, 18. Opl. 1898), der har udøvet en synlig Indflydelse paa den tyske~~ ~~Rigsstraffelov. B. har desforuden skrevet »Grundlinien der criminalistischen Imputationslehre«~~ ~~(1843), »Die Lehre von der Theilnahme am Verbrechen und die neueren Controversen~~ ~~über Dolus und Culpa« (1847), »Wirkungskreis des Strafgesetzes, nach Zeit, Raum und~~ ~~Personen« (1853), »Grundsätze des Preuszischen Strafrechts« (1861), »Abschaffung der~~ ~~Todesstrafe« (1861), »Die Strafgesetzgebung in Deutschland vom Jahre 1751 bis zur Gegenwart«~~ ~~(1867) og »Kritik des Entwurfes eines Strafgesetzbuches für den Norddeutschen Bund«~~ ~~(1869). 1876 udkom B.’s sidste større Værk: »Lehrbuch des Deutschen Preszrechtes«, men~~ ~~han var i øvrigt livfuldt interesseret for Strafferetsvidenskabens Fremme — bl. a. ved ny~~ ~~Udgaver af sin »Lehrbuch« —, ved Stiftelse af Legater o. s. v. lige op til sin høje Alderdom.~~ == Kilder == Line 21 ⟶ 8: {{FD\|1818\|1907\|Berner, Albert Friedrich}} [[Kategori:Jurister fra Tyskland]] [[Kategori:Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Tyskland]] [[Kategori:Tysksprogede forfattere]]

Albert Friedrich Berner: Forskelle mellem versioner