Lav (organisation): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
.. |
||
Linje 4:
Lavet var i princippet opbygget som en [[organisation]] af ligeberettigede, selvstændige [[næringsdrivende]] inden for et bestemt [[erhverv]] i den pågældende by. Omvendt var enhver, som ville slå sig ned i en by, forpligtet til at lade sig optage i fagets lav og til at søge om [[borgerskab]] inden for dette erhverv. Bevillingen (''næringsbrevet'') fik man kun, hvis man for det første var udlært i faget, og hvis der for det andet var behov for flere [[håndværksmester|mestre]] i faget.
Lavet havde nemlig ret og pligt til at sikre, at antallet af mestre ikke oversteg, hvad der var brug for i byen. Derfor havde de også
Det var
Sammen med lavets kontrol med næringsbrevene bevirkede det, at udviklingen inden for erhvervene blev meget langsom, og lavsordningen var én af årsagerne til, at samfundene var så stillestående, som de var i Middelalderen. Da borgerskabet fik mere magt, blev ophævelse af lavstvangen et af de vigtigste, politiske mål for den [[liberalisme|liberalistiske]] bevægelse. Resultatet blev, at staterne efterhånden ophævede lavstvangen og indførte ''fri næring'' inden for langt de fleste fag. Enkelte, meget afgørende områder som f.eks. [[apotek]]ervæsnet, [[læge]]standen og [[landmåling|landmålererhvervet]] beholdt dog stadig helt op til vor tid et krav om [[autorisation]] eller ''kgl. bevilling'', før man måtte udøve erhvervet.
| |||