'''Lavon-affæren''' (også kendt som ''Operation Susannah'') var benævnelsen på en række bombeattentater, som den [[Aman (IDF)|israelske militæretterretningenmilitære efterretningstjeneste]] iværksatte mod amerikanske og britiske mål i [[Egypten]] i sommeren [[1954]]. [[Israeler]]nes plan var at få mistanke rettet mod forskellige grupper i Egypten (blandt andet [[Det muslimske broderskab]]) for at stå bag disse attentater for derved på ny at skabe et fjendtligt forhold mellem Egypten og [[USA]]. Baggrunden var, at Egypten og USA havde startet en tilnærmelsespolitik i begyndelsen af 1950-årene'erne.<ref name=Ynetnews>[http://www.ynetnews.com/Ext/Comp/ArticleLayout/CdaArticlePrintPreview/1,2506,L-3065838,00.html#n Ynetnews - Israel honors 9 Egyptian spies (30.03.2005)]</ref><ref name=Teveth>S. Teveth, ''Ben-Gurion's spy: the story of the political scandal that shaped modern Israel''. Columbia University Press, 1996, ISBN 0231104642, p.81.</ref> En anden grund var ønsket om at få forpurret en aftale om tilbagetrækning af britiske styrker fra [[Suezkanalen|Suezkanalzonen]].<ref name=Aftenposten1></ref>
Ansvaret for den fejlslåedefejlslagne aktion blev lagt på den israelske forsvarsminister [[Pinhas Lavon]] (deraf navnet). Selve bombeattentaterne blev udførteudført af egyptiske jøder på opdrag af israelsk efterretningefterretningstjeneste.<ref name=Ynetnews></ref> En af planlæggerne bag aktionen var den israelske efterretningsafdelings daværende leder [[Binyamin Gibli]].<ref name=Haaretz>[http://www.haaretz.com/hasen/spages/1013203.html Haaretz - Binyamin Gibli, MI head during botched Egypt raid, dies at 89 (20.8.2008)]</ref>
== Følger ==
Den egentlige sammenhæng kom imidlertid frem og gav bagslag for Israel og de indblandede personer.
Både forsvarsminister Lavon og Gibli blev tvungnetvunget til fratræde deres stillinger på grund af skandalen.<ref name=Haaretz></ref> Hændelsen skabte et politisk efterspil i Israel, som skulle vare ind 1960-'erne. [[David Ben-Gurion]] trak sig i 1963 fra alle poster i det israelske [[Arbejderpartiet (Israel)|arbejderparti]] som følge af meningsforskelle knyttedeknyttet til Lavon-affæren.<ref>http://www.leksikon.org/art.php?n=3665</ref>
Hændelsen afdekkedeafdækkede en bitter kompetencestrid i det israelske forsvarsdepartementforsvarsministerium mellem på den ene side den nyudnævnte forsvarsminister Lavon og departementetsministeriets militære og civile eksperter. Blandt de sidstnevntesidstnævnte var daværende departementsråddepartementchef [[Shimon Peres]]. Lavon blev gjort til syndebuk og måtte gå af. Men striden fortsatte og førte til en regeringskrise og til, at Lavon fik en slags oprejsning, samt til, at arbejderpartiet blev splittet ved, at dets store forgrundsskikkelseleder David Ben Gurion brød ud og dannede sit eget parti.<ref name=Aftenposten1>[https://web.retriever-info.com/services/archive.html?method=displayDocument&documentId=055004198512090121&serviceId=2 Aftenposten - "Hvem gav ordren?" (9.12.1985, s.8)]</ref>
Hændelsen bidrog også til at skade Israels forhold til USA og Storbritannien i en periode. Den førte også til, at jøder i Egypten blev yderligere mistænkeliggjorte i en allerede spændt situation.
