Undervandsbåd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) Billede |
Pugilist (diskussion | bidrag) Billede |
||
Linje 107:
== Dykning ==
[[File:USS Chicago (SSN 721) at periscope depth off Malaysia.jpg|thumb|''USS Chicago (SSN 721)'' neddykket i periskopdybde ud for at periscope Malaysia]]
Dagligt beregner man, hvad undervandsbåden vejer, dvs. man beregner vægten af de forsyninger, man har forbrugt. Ud fra dette justerer man mængden af vand i fartøjets trimtanke. Når båden skal dykke, åbner man luftafgangsventilerne på fartøjets dykketanke/ballasttanke. Da disse står åbne mod havet i bunden, trænger vandt ind, og båden dykker. Hvis man åbner luftafgangen på de forreste dykketanke kort før den på de agterste tanke, får undervandsbåden stævnen nedad, hvilket øger hastigheden af dykket. Desuden tvinges båden nedad ved indstilling af de lodrette ror.
Linje 121:
== Fremdrift ==
[[File:US Navy 040712-N-0119G-011 he Los Angeles-class submarine USS Albuquerque (SSN 706) surfaces in the Atlantic Ocean while participating in Majestic Eagle 2004.jpg|thumb|Den amerikanske atomdrevne ubåd ''USS Alberquerque'' i [[Atlanterhavet]] i 2004.]]
I begyndelsen brugte man muskelkraft til at drive ubåden fremad.
Derefter havde man prøvet at bruge komprimeret luft, [[dampmaskine]]r og [[elektromotor]]er som drivkraft – men uden den store succes. Dampmaskiner var især problematiske, da de dels gør undervandsbåden meget ubehagelig at opholde sig i på grund af varmen og forbrændingsprodukter, der slipper ud i skrogets indre, dels tager lang tid at lukke ned, så båden kan dykke. Den engelske K-klasse fra 1. Verdenskrig havde dampmaskine. Enkelte både blev konstrueret med en benzindrevet eksplosionsmotor, men dette gik man på grund af eksplosionsfaren bort fra.
| |||