Mellemkrigstiden er præget af en desillusioneret ungdom, som gør oprør mod de ældre generationer. Dette oprør antager mange former, men kommer måske specielt til udtryk indenfor kulturen, hvor nye måder at gøre tingene på ser dagens lys.
===Litteratur===
LitteraturerrererererreLitteraturen lige efter 1. verdenskrig bærer naturligt nok præg af denne. Det handler ofte om soldaternes erfaringer fra slagmarken eller deres oplevelser af hjemkomsten efter krigen. Og det giver sig ofte udslag i en tomhedsfølelse: Hvad var meningen med det hele ? Fik vi overhovedet noget ud af alle de ofre ? En forfatter der tager sig af dette emne er [[Thomas Mann]] som i ''Trolddomsbjerget'' fra 1924 skriver om døden på slagmarken. Ligeledes maleren [[Käthe Kollwitz]], som mistede sin søn under krigen, skrev stærkt om døden på slagmarken. En anden forfatter der skrev om sine tanker om krigen var [[George Duhamel]], som i 1918 skrev en [[essay]]samling med titlen ''Civilisation'', der netop kredsede om dette emne. Fra USA kommer romanen ''I vor tid'' (1924) af [[Ernest Hemingway]], der beskriver hvordan det er at komme hjem fra krigen og skulle til at vænne sig til et liv i en lille by i Oklahoma.
Det politiske kaos i 20'ernes Tyskland skabte mange store kunstnere, heriblandt [[Bertolt Brecht]].
