Spaniens historie: Forskelle mellem versioner

 

Sammen med [[fønikerne]] kom også andre handelsfolk fra [[Middelhavet]], [[grækere]] og [[Karthago|karthaginesere]], som også bosatte sig på den østlige del af halvøen. I det [[3. århundrede f.Kr.]] går [[Rom]] og Karthago i [[krig]] mod hinanden i det, der bliver kaldt de [[Puniske krige]]. Den Iberiske Halvø går dermed fra at være et fredeligt bosættelsessted med mange handelsmuligheder til at være et strategisk punkt i denne [[krig]]. Karthago var den første magt, der begyndte en erobring af den Iberiske Halvø. Ibererne havde på det tidspunkt et godt forhold til Karthago, så de hjalp de karthaginesiske generaler, bl.a. [[Hannibal]].

 

 

Det blev vanskeligt for romerne at erobre cantabrierne og de fleste af folkene fra den nordlige del af Hispania. Folkeslag som asturerne eller cantabrierne havde mødre, som hellere ville dræbe deres børn end lade dem blive "romaniseret". En legende fortæller, at Corocotta startede så mange oprør mod de romerske legioner, at [[kejser]] [[Augustus]] satte en dusør på 200.000 dinarer for hans hoved. Corocottas svar på dette var overraskende. Han præsenterede sig selv for [[kejser]] [[Augustus]] og bad om dusøren, da han jo havde taget Corocottas hoved med til kejseren. Augustus gav ham dusøren for hans mod og snilde. Fup eller fakta, de fleste historikere mener, at Corocotta døde i slaget ved [[Monte Medulio]] i det nuværende [[Sierra de Peña Sagra|Peña Sagra]], i [[Los Picos de Europa]] (Europa bjergene). Man skal huske på, at i den tid var befolkningen i Hispania så forskellige, at for eksempel cantabrierne ikke mente, at de var hispaniere, men kun cantabriere, det samme gjaldt deres naboer asturerne og [[Baskerlandet|baskerne]].