Israels historie: Forskelle mellem versioner

30. juni 1981 [[OperasjonOperation Opera|tilintetgjorde]] de israelske luftstyrkeneluftstyrker [[Osirak]] kjernereaktor-[[atomreaktor]]en, som FrankrikeFrankrig bygdebyggede for Irak.

Tre ukeruger senere bleblev Begin nok en gang statsminister, ived valget i 1981.

I tiårene etterefter [[Israels uavhengighetskriguafhængighedskrig|krigen i 1948]] var grensenegrænserne mellommellem Israel og Libanon fredelige sammenlignet med andre naboer. EtterEfter, at PLO bleblev utvistudvist fra Jordan i 1970, bleblev Libanon senteretcenteret for deres operasjoneroperationer, og fiendtlighetenefjendtlighederne påved Israels nordlige grensegrænse øktevoksede. Dette var med påtil åat starte [[Den libanesiske borgerkrigenborgerkrig|borgerkrigen]] i Libanon. Det nordlige Israel, spesieltisær byen [[Qiryat Shemona|Kiryat Shmona]], bleblev stadig angrepetangrebet avaf palestinskepalæstinensiske styrker i Libanon.

I marsmarts 1978, etterefter [[TerrorangrepetTerrorangrebet i Haifa, 11. marsmarts 1978]], gikkgik israelske styrker innind i Libanon og startetstartede med detdermed [[OperasjonOperation Litani]]. EtterEfter, at SikkerhetsrådetsSikkerhedsrådets resolusjonresolution 425 bleblev vedtattvedtaget, hvor man oppfordretopfordrede Israel til åat trekketrække segsig tilbaketilbage og [[UNIFIL|FNs midlertidige styrke i Libanon]] bleblev opprettetoprettet som fredsbevarende styrker (UNIFIL), trakktrak Israel tilbakesine styrkenestyrker sinetilbage.

I juni 1982, etterefter et forsøktforsøgt attentat på [[Shlomo Argov|StorbritanniasStorbritanniens ambassadør]], [[Israels invasjoninvasion avaf Libanon|invaderteinvaderede]] Israel den sørligesydlige halvdelenhalvdel avaf Libanon for åat drive ut [[PalestinasPalæstinas frigjøringsorganisasjonbefrielsesorganisation|PLO]] ud, i første omgang fra det sørligesydlige Libanon, og deretterder efter hele landet. Den israelske hærenhær okkupertebesatte [[Beirut]], som den eneste gangengang, en arabisk hovedstad harer blittblevet okkupertokkuperet avaf Israel.

Selv om noennogen få libanesere først ønsketønskede israelerne velkommen, bleblev motstandenmodstanden motmod den israelske okkupasjonenbesættelse etterhvertefterhånden stor. Store israelske taptab og mangel på klare mål førte til, at det også blantblandt israelerne var økendevoksende uro.

I august 1982 trakktrak PLO tilbake sine styrker tilbage fra Libanon (og flyttetflyttede til [[TunisiaTunesien]]). Den libanesiske presidentenpræsident, [[Bashir Gemayel]], samtykketsamtykkede i åat anerkjenneanerkende Israel og signereunderskrive en fredsavtalefredsaftale, men blehan blev myrdet før noennogen fredsavtalefredsaftale bleblev signertunderskrevet. Den føglendefølgende dagendag gikkgik kristenkristne styrker (i følge israelske rapporter) innind i to palestinskepalæstinensiske flyktningsleireflygtningslejre og utløsteudløste en [[Massakrene i Sabra og Shatila|massakre]].

Massakren førte til massive demonstrasjonerdemonstrationer i Israel motmod krigen. [[Kahan-kommisjonenkommissionen]], utnevntudnævnt for åat etterforskeefterforske det israelske ansvaretansvar i massakren, konkluderte medkonkluderede, at forsvarsministeren [[Ariel Sharon|Sharon]] haddehavde noeet moralsk ansvar og anbefalteanbefalede, at han aldriikke fikkfik stillingen på nyttny (dette hindrethindrede ham ikke fra åat væreblive statsminister).