Censur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Har ændret en overskrift |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 5.103.26.226 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 5:
En censurerende virkning kan evt. opnås alene ved psykologiske midler (f.eks. ved skabelse af et gruppe-, moralsk eller andet pres, der virker til at holde den potentielt kommunikerende tavs eller dog til at lamme hans medie). Tilsvarende ved sværtning af kommunikatoren på en måde, så at det vil være nytteløst for ham at ytre sig, eftersom han alligevel ikke kan ventes at blive hørt eller forstået. Sådanne censurmidler anvendes undertiden af private organisationer til forhindring af, at for dem uønskede oplysninger spredes. Kilde: Ole Hasselbalch, ”Ytringsfrihed, medieansvar og presseetik”, Ugeskrift for Retsvæsen 2012 B s. 351 ff.
==
{{POV|dato=maj 2013}}
Rationalet for censur er forskelligt for forskellige typer af information der censureres:
* Politisk censur, der har til formål at beskytte særlige politiske interesser – ofte maghavernes ret til at fortolke aktuelle begivenheder.
* Kommerciel censur, der har til formål at beskytte kommercielle interesser – ofte store og etablerede virksomheders forretningsmodel, når denne trues af forskellige samfundsudviklinger.
* Militær censur, der har til formål et holde militære efterretninger eller taktik borte fra fjenden
* Religiøs censur, der har til formål at fjerne materiale der er i modstrid med, eller kritiserer en bestemt religion.
* Sædeligheds-censur, der har til formål at beskytte befolkningen mod moralsk nedbrydelige oplysninger, især af seksuel karakter.
Et kendt eksempel for politisk censur er [[The Golden Shield Project]], der overvåger og censurerer internettraffikken i [[Kina]]. I begrænset omfang finder politisk censur også sted i ikke-totalitære stater, f.eks. forbuddene mod nationalsocialistiske symboler og forherligelse af [[Det tredje rige]] i [[Tyskland]].
Kommerciel censur er også sjælden i vesten. Enkelte vestlige lande, herunder Danmark og Australien benytter dog kommerciel censur<ref name="Pirate Bay Politiken.dk">[http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE980660/hoejesteret-pirate-bay-skal-fortsat-blokeres/ ''Politiken'']</ref> til at beskytte plade- og filmindustrien mod krænkelse af deres ophavsret. F.eks er webtjenesterne [http://allofmp3.com allofmp3.com] og [http://thepiratebay.com thepiratebay.com] blokeret hos enkelte danske internetudbydere.
Sædeligheds-censur er udbredt i det meste af verden i større eller mindre grad. Der er stor forskel på hvad statsmagten i de enkelte lande opfatter som nedbrydende for befolkningens moral. I mange arabiske lande anvendes censur f.eks til at blokere for adgangen til al erotisk billedmateriale, mens man i Danmark kun censurerer pornografisk materiale af hensyn til børn (fx må pornografiske tv-programmer kun vises om natten, hvor børn antages at sove, og der er totalforbud mod fotografisk børneporno).
== Censurforbuddet i grundloven ==
Formelt er censur forbudt i Danmark. I praksis anvendes det dog som tidligere omtalt under visse omstændigheder.<ref name="Pirate Bay Politiken.dk"
[[Det danske riges grundlov|Grundlovens]] §77:
| |||