Under [[Napoleonskrigene]] i [[1807]] besatte [[Storbritannien]] øen, og som eneste danske besiddelse måtte den efter krigen afstås til britisk styre. I 1826 stiftede briterne søbadet og øen oplevede et økonomisk opsving. Blandt øens gæster var mange britiske og tyske intellektuelle som [[Heinrich Heine]] eller [[August Heinrich Hoffmann von Fallersleben]]. Under den [[2. Slesvigske Krig]] den [[9. maj]] [[1864]] udspillede sig udfor Helgoland et søslag kendt som ''[[Slaget ved Helgoland]]''.
Øen blev overdraget til Tyskland i [[1890]]. iTil byttegengæld forgaranterede den hidtiltyske regering ikke at forstyrre britiske interesser på den tyskejedeafrikanske koloniø [[Zanzibar]]. I årene som fulgte blev øenHelgoland udbygget til en vigtig flådebase for tyskerne både under [[1. verdenskrig|1.]] og [[2. verdenskrig]]. Det første søslag under første verdenskrig blev udkæmpet tæt ved øen i krigens første måned. Befolkningen var hele krigen evakueret til fastlandet og vendte først tilbage i 1918. Under nazisternes styre i 1930-årene blev marinebasen reaktiveret. Under [[2. verdenskrig]] forblev de fleste helgolændere på øen. Men den [[18. april]] [[1945]] ødelagte britiske bombefly hele øen, mens civilbefolkningen søgte beskyttelse i øens [[bunker]]. I de følgende nætter blev øen igen evakueret.
Efter 2. verdenskrig blev Helgoland igen besat af britiske tropper, der i [[1947]] forsøgte at sprænge hele øen i luften med ammunition svarende til 6700 tons sprængstof.<ref>[http://www.ndr.de/land_leute/norddeutsche_geschichte/bombenaufhelgolandaprilsiebenundvierzigbigbang2.html Helgoland: 18. April 1947: Die Sprengung | NDR.de – Land & Leute – Norddeutsche Geschichte]</ref>. Den lokale befolkning var evakueret og anbragt forskellige steder i Tyskland. Først i [[1952]] blev øen givet tilbage til Tyskland og beboerne fik lov til at vende tilbage. Tyske myndigheder iværksatte en stor oprydning, hvor blandt andet mange [[blindgænger]]e blev fundet og fjernet.
