Sofia: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.
No edit summary
Linje 36:
|width=300
}}
{{-}}{{Provinser i Bulgarien}}
 
'''Sofia''' (også '''Sofija''') er hovedstad og største by i [[Bulgarien]] og har 1,2 mio. indbyggere, hvilket gør den til landets største by. Sofia ligger i den vestlige del af landet ved foden af bjergmassivet [[Vitosha]] og er det administrative, kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige center i landet.
 
Byen er en af de ældste hovedstæder i [[Europa]] og kan datere sin historie tilbage til det [[8. århundrede f.Kr.]] hvor den blev grundlagt af trakiske bosættere. Sofia har haft flere navne i denne periode og rester af byens tusindårige historie kan ses spredt i byen ved siden af moderne byggerier.
 
== Historie ==
[[Fil:Sveti Sedmochislenitsi Church Sofia 1.jpg|thumb|left|Sofia har været et center for kristendom siden Romertiden]]
=== Antikken ===
Sofia blev grundlagt af [[Thrakien|trakere]] som ''Serdica'', opkaldt efter den trakiske stamme [[Serdi]]. Omkring [[500-tallet]] bosatte stammen [[Odrysi]] sig i området, kendt som ''personer'' (ethnos) med deres eget kongedømme. Under en kort periode i [[300-tallet]] kom byen ind under [[Philip 2. af Makedonien]] og hans søn [[Alexander den Store]].
 
Omkring år [[29]] e.Kr blev Sofia erobret af [[Romerriget]] og omdøbt til ''Ulpia Serdica''. Byen blev et ''municipium'', eller center for en administrativ region under kejser [[Trajan]]s (98-117) styre. De første skrevne ord om Serdica blev skrevet af [[Ptolemæus|Klaudios Ptolemæus]] (omkring 100 e.Kr). Byen blev udvidet med små tårn på bygninger, bymurer, offentlige bad, administrative og kulturelle bygninger, en [[basilika]] og et stort [[amfiteater]] kaldt ''Bouleutherion''. Da kejser [[Diocletian]] delte provinsen [[Dakien]] i Dacia Ripensis (ved bredden af [[Donau]]) og Dacia Mediterranea, blev Serdica hovedstad i Dacia Mediterranea. Byen blev udviklet de næste 150 år, og [[Konstantin den Store]] kaldte byen ''Mit Roma''.
 
Serdica var en mellemstor by, men var pragtfuld med planlagt planering og arkitektur, og et aktivt socialliv. Byen blomstrede under ledelsen af den [[Østromerske Kejserdømme|bysantiske]] kejser [[Justinianus]], da der blev bygget store slotsmurer omkring byen, som stadig kan ses den dag i dag.
 
Byen blev ødelagt af [[hunnerne]] i år [[447]], men blev genopbygget af Justinianus og omdøbt til ''Triaditsa''.
 
=== Middelalderen ===
Sofia blev efterfølgende en del af Det første bulgarske rige under [[Krum af Bulgarien|Krums]] styre i år [[809]]. Efter dette blev byen kendt under det slaviske navn ''Sredets'' og voksede til en vigtig fæstning og et administrativt centrum.
 
Efter flere mislykkede belejringer faldt byen ind under det Østromerske Rige i år [[1018]], men blev igen en del af Det andet bulgarske rige og styret af [[tsar]] [[Ivan Asen 1. af Bulgarien|Ivan Asen I]].
 
Fra 1100- til 1300-tallet var Sofia en vigtig handels- og håndværksby. Den fik navnet ''Sofia'' (græsk for visdom) i år [[1376]] efter kirken St. Sofia. Byen blev kaldt både Sofia og Sredets frem til [[1500-tallet]], da det nye navnet gradvis erstattede det gamle.
 
=== Det osmanske rige ===
Sofia kom derefter ind under det [[Osmanniske Rige]] under ledelse af [[Murad I]] i år [[1382]], og blev hovedstad i den osmanske provins (beylerbeylik) [[Rumelien]], som eksisterede til [[1715]], da de fleste katolikker emigrerede.
 
=== Det selvstændige Bulgarien ===
Sofia blev frigivet af [[Rusland|russiske]] tropper i år [[1878]] under [[Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)|den russisk-tyrkiske krig 1877-1878]] og blev hovedstad i det autonome fyrstedømme Bulgarien i år [[1879]], som blev til kongedømmet Bulgarien i [[1908]].
 
Under [[2. verdenskrig]] blev Sofia bombet af allierede luftstyrker sidst i [[1943]] og først i [[1944]], og blev senere okkuperet af [[Sovjetunionen]]. Bulgariens regime, som allierede landet med [[Nazi-Tyskland]], blev styrtet og Sofia blev hovedstad i den kommuniststyrede Folkerepublik Bulgarien (1944-1989).
 
== Geografi ==
Sofia ligger strategisk godt ved [[Balkanhalvøen|Balkan]] og er omgivet af fjeld på tre sider. Tre fjeldovergange går gennem byen, som derfor siden antikken har ligget ved en meget vigtig vej fra [[Adriaterhavet]] og [[Centraleuropa]] til [[Sortehavet]] og det [[ægæiske Hav]].
 
Flere mindre floder løber gennem byen, bl.a. [[Vladajska]] og [[Perlovska]]. [[Iskar]] løber nær de østlige dele af Sofia. Byen er også kendt for mange [[mineralkilde]]r. I løbet af det sidste århundrede er der blevet bygget flere kunstige indsøer.
 
Byen ligger 150 km nordøst for [[Plovdiv]], den næststørste by i Bulgarien, 390 km vest for [[Burgas]], 470 kilometer vest for [[Varna]], som er den største havneby i Bulgarien ved kysten af Sortehavet.
 
Sofia er på trods af navnet ikke en del af den nærliggende [[Sofia (provins)|Sofia-provins]], men derimod en selvstændig provins.
 
=== Klima ===
{| class="wikitable" style="width: 65%; margin: 0 auto 0 auto;"
|+ '''Klimatabel'''
|-
!
! Jan
! Feb
! Mar
! Apr
! Maj
! Jun
! Jul
! Aug
! Sep
! Okt
! Nov
! Dec
! År
|-
! Højeste gennemsnitstemperatur ([[Celsius|°C]])
|2,2
|4,9
|9,8
|15,7
|20,3
|23,5
|25,9
|26,0
|22,6
|16,6
|9,6
|4,1
|15,1
|-
! Laveste gennemsnitstemperatur ([[Celsius|°C]])
|−4,9
|−2,9
|0,3
|4,8
|9,0
|12,1
|13,8
|13,4
|10,4
|5,7
|1,2
|−2,7
|5
|-
! Nedbørsnormal ([[meter|mm]])
|28
|31
|38
|51
|73
|75
|63
|51
|38
|35
|48
|40
|572
|-
! Gennemsnitlig antal regndage
|10
|10
|10
|12
|14
|13
|10
|8
|7
|7
|9
|11
|121
|-
| colspan="15" style="text-align: center;" | <small>'''Kilde:''' [http://www.worldweather.org/103/c00303.htm World Weather]</small>
|}
 
== Kultur ==
[[Fil:NDK-front-view.jpg|thumb|Kulturens nationalpalads, NDK]]
Sofia er en af de ældste hovedstæder i Europa og arkitekturstilen i byen er en bemærkelsesværdig blanding af gammelt og nyt. Historiske seværdigheder inkluderer [[Bojana-kirken]] fra det [[10. århundrede]] som er på [[UNESCO]]s verdensarvsliste, [[Alexander Nevsky katedralen]] (en af verdens største ortodokse kirker) og den tidlige byzantiske [[St. Sofia kirke]].
 
Mere moderne arikitektur er repræsenteret ved den [[Bulgarske national opera og ballet]], [[Ivan Vazov nationalteatret]], teaterdistriktet ved gaden Rakovski, [[Slaveykov pladsen]]s udendørs bogmarked og [[Nationalpaladset for kultur|NDK]] som er det sydøstlige Europas største kultur og kongrescenter.
 
Sofia har ligeledes et veludviklet natteliv med mange forskellige natklubber, spillesteder, pubber, [[mehani]] (bulgarske traditionelle kroer) og restauranter. Mange af de berømte bulgarske musikgrupper er blevet etableret i Sofia som fx [[Shturtzite]], [[Hipodil]], [[Epizod]] og [[FSB (musikgruppe)|FSB]].
 
=== Museum ===
I Sofia findes der mange museer, bl.a det historiske nationalmuseum, det bulgarske naturhistoriske museum, jord- og menneskemuseet, det etnografiske museum, det militærhistoriske nationalmuseum, det nationale polytekniske museum og det nationale jordbrugsmuseum. Dertil kan man finde en kunsthal, det bulgarske nationalgalleri for kunst, det bulgarske nationalgalleri for udenlandsk kunst i Sofia og derudover flere private kunstgallerier.
 
== Demografi ==
Hele hovedstadskommunen havde i alt 1&nbsp;326&nbsp;377 indbyggere i år [[2006]]<ref>[http://www.sofia.bg/display.asp?ime=demhar&title=%C4%E5%EC%EE%E3%F0%E0%F4%F1%EA%E0%20%F5%E0%F0%E0%EA%F2%E5%F0%E8%F1%F2%E8%EA%E0&pathtitle=%F0%E0%F1%F2%E5%20%ED%EE%20%ED%E5%20%F1%F2%E0%F0%E5%E5%20 www.sofia.dk]</ref>, og en befolkningstæthed på 917,8 indbyggere per km² som er det højeste i landet. Selve byen havde i alt 1&nbsp;203&nbsp;680 indbyggere.<ref>[http://www.grao.bg/tna/tab02.txt www.grao.bg]</ref>
 
Arbejdsløsheden er markant lavere end i andre dele af landet – 2,45 % af den erhvervsaktive del af befolkningen i 1999, i forhold til 8,97 % for hele Bulgarien i august 2006. Den store del af arbejdsløse med højere uddannelse, 27 %, i forhold til kun 7 % for resten af landet, er karakteristisk for hovedstaden.
 
== Økonomi ==
[[Fil:DZI-hq-sofia-ifb.jpg|thumb|left|150px|[[DZI]]s hovedkvarter i det centrale Sofia]]
 
Sofia er centrum for Bulgariens økonomiske liv. Produktionssektoren er repræsenteret ved mere end 800 store fabrikker, der inkluderer metalprodukter (75 % af den totale nationale produktion), [[tekstil]]er, [[gummi|gummi-]] og [[læder|læder-varer]], trykkeri (50 % af produktion) og electronik (15% af produktion). Sofia er ligeledes landets finansielle centrum og er hjemsted for den [[Bulgarske nationalbank]], den [[Bulgarske børs]], samt nogle af landets største banker (som [[HVB Bank Biochim]], [[Bulbank]], [[DSK Bank]] og [[United Bulgarian Bank]]). Byggeri, handel og transport er andre vigtige sektorer i den lokale økonomi. Sofia er i stigende grad lokalitet for [[outsourcing]] fra vesteuropæiske og amerikanske multinationale virksomheder. Sofia huser ligeledes hovedsæder for store bulgarske og internationale virksomheder, der opererer i Bulgarien og Østeuropa.
 
== Administration ==
Byen er en af 28 provinser i Bulgarien (og må ikke forveksles med [[provinsen Sofia]], som ligger rundt om, men ikke inkluderer byen). Foruden Sofia består hovedstadprovinsen af tre andre byer og 34 landsbyer, inddelt i 24 kommuner.
 
== Transport og infrastruktur ==
[[Fil:Sofia Airport.jpg|thumb|Sofia Lufthavn, nyligt renoveret]]
Med sin veludviklede infrastruktur og strategiske placering er Sofia et vigtigt centrum for internationale jernbaner og veje. Alle større typer transport (bortset fra vandtransport) er repræsenteret i byen, og der findes otte jernbanestationer, et flykontrolcenter og [[Sofia Lufthavn]] (centrum for flyselskabet [[Bulgaria Air]]). Tre [[europavej]]e går gennem byen: 4, 8 og 10.
 
Kollektivtrafikken spiller en vigtig rolle i transporten. Den består af [[undergrundsbane]]n [[Sofia metro]], [[bus]]ser, [[sporvogn]]e og [[trolleybus]]ser. Der findes over 15&nbsp;000 registrerede [[hyrevogn]]e i byen.
 
== Uddannelse ==
Som hovedstad i landet er Sofia den vigtigste by for uddannelse og de fleste uddannelsesmuligheder findes her.
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Sofia}}
{{-}}
 
{{Provinser i Bulgarien}}
{{Hovedstæder i Europa}}
{{Hovedstæder i EU}}