[[Fil:Trockenklimate.png|350px|thumb|Kort over jordens ørkenområder.]]
Jordens ørkener er betingede af klimatiske faktorer, der optræder på alle fastlande i bestemte egne. Ved alle fastlandes vestkyster vil man se regnfattige egne nå helt ud til havet undermellem vendekredseneden sydlige og nordlige vendekreds og dér danne adskillelsen mellem det tropiske sommerregnsbælte og det subtropiske vinterregnsområde, således i [[Amerika]] egnene om [[Colorado River|Colorado-floden]]s munding og [[Atacama]]-ørkenen, i [[Afrika]] [[Sahara]] og [[Kalahari]], i [[Australien]] [[Great Sandy Desert]]. I de større fastlande strækker disse tørre strækninger sig fra kysten langt ind i landet og bøjer sig efterhånden mere og mere mod nord, hvor de kan nå helt op i det koldttempererede bælte, således [[Great American Desert]] i [[Utah]] og [[Gobi-ørkenen|Gobi]] i [[Mongoliet]]. Derimod når de aldrig ud til fastlandenes østsider. Årsagen til ørkener er dels det høje lufttryk med nedstigende luftbevægelse, der findes omkring vendekredsen, dels de i disse egne herskende, mod [[ækvator]] rettede, tørre vinde, hvis tørhed langs vestkysterne endog forøges af kolde havstrømme. Da der på fastlandenes østsider hersker [[monsun]]vinde, som veksler med årstiderne, er nedbøren her mere rigelig. Inden for disse regnfattige områder findes klimatiske ørkener på steder, hvor nedbøren er ganske minimal og ofte udebliver i mange år. På sådanne steder er alt land næsten uden planter, klippe og ler lige så vel som sand. Sådanne virkelige ørkenstrækninger forekommer uden for Sahara kun over små strækninger, fx i [[Atacama]] i [[Sydamerika]], kyststrækningen [[Nanub]] i [[Sydafrika]], [[Peshan]] i Centralasien. På steder, hvor der dog falder nogen regn hvert år, er i reglen kun flyvesand helt planteløst, mens de øvrige arter af jordbund er bevokset med busksteppe. I enkelthederne har terrænforholdene stor betydning for udbredelsen af ørken og steppe inden for disse områder, idet bakker og bjerge begunstiger dannelsen af regn og derfor er dækket af steppe eller stedvis endog af skov, mens sletter, særlig når de på alle sider omgives af bjerge, er meget tørre og ørkenagtige.
