Versionen fra 24. mar. 2013, 13:52 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 33 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q191631 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. okt. 2014, 19:29 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m småret Tag: Hoar Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Vitalisme''' kommer af de latinske ord ''vitalis'', ’livgivende’ samt af ''vita'', ’liv’. Vitalisme er den [[naturfilosofi]]ske anskuelse, som anser, at den levende, organiske virkelighed ikke kan forklares på samme måde som den uorganiske ved blot fysisk-kemiske (mekaniske) årsager, men forudsætter særlige livskræfter, som giver de fysisk-kemiske kræfter deres retning ved opbygningen af de levende organismer. ~~'''Vitalisme''', også kaldet '''udviklingsoptimisme''' kommer af det latinske ord ’’vitalis’’ ’livgivende’~~ samt af ’’vita’’ ’liv’. Den er en samtidig strømning med [[symbolisme]]. Vitalismen opstod omkring 1890’erne i slutningen af [[det moderne gennembrud]]. Det var teorien om at den menneskelige organisme ikke kunne forklares på baggrund af fysiske og kemiske lovmæssigheder, men at en ikke materiel åndelig livskraft måtte inddrages i forståelsen. == Historie == Den ældre naturfilosofi var under [[Aristoteles]]’ indflydelse vitalistisk. Mod dennes grundopfattelse trådte [[Cartesius]] med sin anskuelse, at al kropslig virkelighed skulle forklares rent mekanisk. Antagelsen af en livskraft til forklaring af de organiske foreteelser truede også med at lamme den fysiologiske forskning. [[Lotze]] kritiserede derfor skarpt den vitalistiske teori (i "Lebenskraft", Wagners "Handwörterbuch der physiologie", 1842), og de fleste fysiologer og biologer omkring århundredeskiftet (1900) ville ikke vide af nogen sådan begrænsning for den mekaniske naturfortolkning, som vitalismen indebar. Imidlertid opstod på samme tid en neovitalisme (ny-vitalisme), som anså, at arvelighed, regenerationen af mistede organer, ensartede organiske formers opkomst under forskellige forudsætninger (vilkår) ikke lader sig forklare uden, at man antager særlige [[teleologi]]sk virkende kræfter, "dominanter" eller "entelekier", som tager de mekaniske kræfter i sin tjeneste for organiske opgaver. I Frankrig blev denne opfattelse forfægtet af [[Henri Bergson]] (i "''L’évolution créatrice''", 1907), i England af sir [[Oliver Lodge]] (i "''Life and matter''") og i Tyskland af Hans Driesch (i "''Der vitalismus als geschichte und als lehr''e", 1905, og "''Philosophie des organischen''", 2 bind, 1909). Psykovitalister, som opfattede livskraften som noget psykisk, var Pauly, Francé, Erhardt, Ad. Wagner, Bunge med flere. * '''Religionsopgørelse''' :Vitalismen gør op mod den kirkelige religion. I forbindelse med dette opgør glorificerede man antikken og hyldede [[den græske mytologi]] og [[den nordiske mytologi]]. [[Johannes V. Jensen]] mente at den åndelige styrke man fandt i religionen skulle trækkes ned i jorden og udnyttes i udviklingen. Det var denne guddommelige kraft, i naturen og i skabningerne, der sammenlignedes med guderne fra mytologierne. == Grundsyn == * '''Livsdyrkelse''' ~~:Hyldesten af mytologierne førte til en dyrkelse af livet og kroppen, f.eks. i forbindelse med [[de olympiske lege]] der genstartedes i 1896.~~ En betragtning af tingene i omverdenen viser, at de kan deles i to store grupper: de livløse ting og de levende organismer. Man antog tidligere, at der ikke eksisterede nogen skarp grænse mellem de to grupper: levende organismer skulle kunne opstå af sig selv ved direkte omdannelse af livløs materie (selvdannelse). Denne antagelse er dog ikke rigtig. [[Louis Pasteur]]s gæringsforskning viste, at al gæring skyldes levende, mikroskopiske væseners virksomhed og at hver art af gæring skyldes en specifik mikrobe (gærsvamp). Gæringen er med andre ord udtryk for mikrobers behov for næringssubstans. Ved deres livsvirksomhed og for deres egen ernærings skyld sønderdelte de sammensatte molekyler og optog i sig selv en del af spaltningsprodukterne, mens andre lodes urørte. Endvidere, efter hvad man har kunnet konstatere, opstår enhver levende organisme som afkom af en anden levende organisme. En nydannelse af levende substans finder kun sted i selve de levende organismer. Endelig finder man hos de levende organismer en række karakteristiske egenskaber, som der ikke eksisterer noget tilsvarende til i den livløse natur. En levende organisme udgør således en helhed, hvis eksistens beror på et harmonisk sammenspil mellem en række forskellige organer. Man var derved efterhånden blevet klar over, at forskellen mellem det levende og livløse er langt dybere, end man tidligere havde antaget, og der rejste sig da naturligt det spørgsmål, om den forskel, der findes mellem det levende og livløse, kun er tilsyneladende, således som mekanismen antog, eller om der, som vitalismen hævdede, i de levende organismer gør sig andre faktorer gældende end dem, vi kender fra den uorganiske natur. * '''Det organiske kredsløb''' ~~:I vitalismen troede man også på at der var en universal sammenhæng som alle individer indgår i: Man dør → bliver til ormeføde → indgår i det biologiske kredsløb.~~ == Hans Driesch == * '''Hyldest til udvikling og videnskab''' ~~:Som en fortsættelse af [[det moderne gennembrud]] hylder man tidens teknologiske fremskridt.~~ Den mest konsekvent gennemførte vitalistiske forskning blev gennemført af [[Hans Driesch]]. Driesch hævdede, at man kan føre bevis for vitalismens rigtighed, ganske vist ikke ad direkte, men ad indirekte vej, nemlig ved at vise, at de ejendommeligheder, vi træffer hos de levende organismer, er af en sådan art, at de er uforenelige med de love, vi kender fra den uorganiske natur. * '''Socialdarwanisme''' ~~:Kultur og samfund bliver beskrevet som et stykke natur underkastet naturens lovmæssigheder baseret på [[Darwins udviklingsteori]].~~ Driesch har i alt opstillet 3 beviser for vitalismen: Det første af disse er hentet fra [[embryologi]]en. Udviklingen af en befrugtet ægcelle til den færdige organisme foregår gennem en række [[celle]]delinger i forbindelse med differentiering af de dannede celler. Det viser sig, at denne udvikling ofte er ret uafhængig af ydre indgreb. Man kan på den unge kim fjerne celler eller cellegrupper, man kan forskyde de enkelte celler i forhold til hinanden, og den fuldt udviklede organisme får alligevel sin typiske form. Alt dette er, ifølge Driesch, uforeneligt med en rent mekanisk opfattelse af de levende organismer. Lige så lidt kan handlinger, således som vi træffer dem hos mennesker, forstås på rent mekanisk grundlag. Driesch antog derfor, at der i de levende organismer gør sig en faktor gældende, som vi ikke kender fra den livløse natur. Han benævnte denne faktor [[enteleki]]. ~~== Forfattere og kunstnere ==~~ * [[Johannes V. Jensen]] == Eksterne henvisninger == * [[Thøger Larsen]] * [[Oscar Matthiesen]] [http://runeberg.org/nfcl/0463.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 32 (1921), sp. 861-862; opslag: vitalism] [[J.F. Willumsen]] [http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0302.html ''Salmonsens Leksikon'', 2. udgave, bind XXV, s. 292; opslag: vitalisme] [[Nietzsche]] [[Kategori:Stilperioder]]

Vitalisme: Forskelle mellem versioner