Richterskalaen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Tilføjede Kategori:Skalaer ved hjælp af Hotcat
link til mercalliskalaen.
Linje 45:
Richterskalaen var i sin oprindelige definition en [[logaritme|logaritmisk]] skala med [[grundtal]] 10: For hvert trin på skalaen bliver den målte ''[[amplitude]]'' af rystelserne 10 gange større. Dette svarer (for moderate rystelser) til, at den samlede ''[[energi]]'' frigjort i skælvet bliver 10<sup>3/2</sup> ≈ 31,6 gange større. I moderne seismologi benyttes dog primært en energibaseret definition, fordi den for skælv over styrke ca. 7 giver et bedre billede af skælvets sande omfang end den amplitude-baserede.
 
Skalaen kaldes sommetider for ''den&nbsp;åbne&nbsp;richterskala'', fordi der ikke er noget fast minimum eller maksimum. Da skalaen er logaritmisk, vil den nærme sig [[asymptote|asymptotisk]] til (men aldrig blive) nul. Der findes ingen 'lukket' richterskala, hvorfor præfikset 'åben' er overflødigt, både i praksis og i teorien.
 
Medens et jordskælvs absolutte størrelse angives på Richterskalaen, så angives den tilsyneladende størrelse på [[Mercalliskalaen]]. Mercalliskalaen er en intensitetskala, som afhænger af jordskælvets størrelse, og hvor langt væk iagttageren er, og på hvilken undergrund iagttageren befinder sig. Således kan selv meget store jordskælv opleves med en intensitet langt nede på Mercalliskalaen, hvis blot iagttageren er langt nok væk.
 
== Seismiske bølger ==
Vibrationerne er forskellige, idet der forekommer tre forskellige [[seismisk bølge|seismiske bølger]]: P-bølger, S-bølger og L-bølger.
 
P-bølger er de primære bølger; de bevæger sig hurtigst og presser ligesom energien frem fra centrum. S-bølger eller sekundære bølger er de næsthurtigstenæst hurtigste og bevæger sig op og ned og ryster jordlagene; S-bølger kan ikke gennemtrænge flydende materialer, så de kan ikke passere [[Jorden#Jordens struktur|jordens kerne]]. L-bølger eller overfladebølger bevæger sig tæt ved overfladen og kan medføre store ødelæggelser.
 
{| class="wikitable"
! Richter størrelsesorden
! Beskrivelse
! Effekter
! Global forekomst
|-
| Mindre end 2,0
| Mikro
| Umærkelige
| Ca. 8.000 om dagen
|-
| 2,0-2,9
| Mindre
| Svage, ofte umærkelige, uden materielle skader
| Ca. 1,000 om dagen
|-
| 3,0-3,9
| Mindre
| Føles ofte, uden materielle skader
| Ca. 50.000 om året
|-
| 4,0-4,9
| Let
| Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned
| Ca. 6.200 om året
|-
| 5,0-5,9
| Moderat
| Kan mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade
| 800 om året
|-
| 6,0-6,9
| Stærkt
| Almindelige bygninger tager betydelig skade
| 120 om året
|-
| 7,0-7,9
| Større
| Solide konstruktioner tager betydelig skade
| 18 om året
|-
| 8,0-8,9
| Større
| Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade
| 1 pr. år
|-
| 9,0-9,9
| Større
| Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser
| 1 pr. 10 år
|-
| 10,0+
| Større
| Ikke dokumenteret
| Meget sjældent (ukendt)
|}
 
<small>Kilde: USGS<ref>[http://earthquake.usgs.gov/learning/faq.php?categoryID=2 USGS: FAQ- Measuring Earthquakes] {{en sprog}}</ref></small>
 
I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet ved jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på Richterskalaen<ref> [http://earthquake.usgs.gov/regional/world/10_largest_world.php se USGS] {{en sprog}}</ref>
Line 125 ⟶ 69:
* [[Jordskælv]]
* [[Momentmagnitude]]
* [[Mercalliskalaen]]
 
== Kilde ==