Det Danske Missionsselskab: Forskelle mellem versioner

I 1863 fik Dansk Missionsselskab sin første, selvstændige missionsstation, idet missionær Ochs, der var blevet uenig med det leipzigske missionsselskab, trådte i dets tjeneste. Han arbejdede på stationen ''Bethanien'' i [[Tamil Nadu]] i Sydindien. I 1862 blev der i København oprettet en missionsskole, der bestod til 1870, da den sprængtes ved den [[Carl Eduard Løventhal|Løventhal]]’ske strid. I 1873 afløstes dr. Kalkar som formand af pastor V. Holm. I 1882 indtrådte [[Indre Mission]]s leder pastor [[V. Beck]] i bestyrelsen, og denne retning fik efterhånden mest at sige. I 1889 blev provst Vahl formand og pastor [[T. Løgstrup]] rejsepræst og sekretær samtidig med, at selskabet blev helt omorganiseret og fik ny love. Kredsforeningsinddelingen blev gennemført. Missionærerne uddannedes 1870-87 hos private lærere i København, men 1887 overtog [[H. Ussing]] deres uddannelse, og de boede hos ham i [[Vejlby]] præstegård. I 1890 flyttedes missionsskolen til [[Herning]], år 1900 til Odense og i 1905 til København. Under provst Vahls formandskab opstod der alvorlige brydninger, som førte til, at Vahl 1897 trak sig tilbage. Han efterfulgtes af biskop Gøtzsche, men brydningerne vedblev, og pastor V. Beck traadte også ud af bestyrelsen. Et bevæget møde i Ålborg 1898 førte til et større opgør, der blandt andet førte til, at selskabets i datiden dygtigste missionær, [[Lars Peter Larsen]] i Indien, tog sin afsked fra selskabet. 1901 døde Gøtzsche, og pastor Baumann i [[Højelse]] blev hans efterfølger. Der opstod ny vanskeligheder, da missionsskolen blev angrebet for at have indført bibelkritik, og først Baumanns efterfølger, pastor Busch i Odense, der blev formand i 1904, fik forholdene på missionsskolen ændrede.<ref name=autogeneret1>Salmonsen, s. 787</ref> I [[1908]] flyttede Det Danske Missionsselskab til imponerende rammer på [[Norgesmindevej]] 21-23 og [[Strandagervej]] 24-26 i [[Ryvangen]]/[[Hellerup]], hvor arkitekt [[Aage Villiam Petersen|Aage V. Petersen]] tegnede et [[nybarok]]t [[palæ]] med pavilloner.

Dansk Missionsselskab begyndte sin selvstændige virksomhed i Sydindien blandt [[tamiler]]ne 1864. På denne missionsmark var der 1914 i alt 40 missionærer og missionærhustruer, 25 bibelkvinder, 6 indfødte præster og 40 kateketer og evangelister samt 1.923 indfødte kristne. I 1891 begyndte Dansk Missionsselskab desuden at virke i Kina, i [[Manchuriet]]. Der var 1914 i alt 43 missionærer og missionærhustruer, 18 bibelkvindér, 1 indfødt præst og 44 evangelister samt 1.030 indfødte kristne. Både i Indien og i Kina udfoldede Dansk Missionsselskab en stor skolevirksomhed. Missionen i Grønland støttedes fortsat af Dansk Missionsselskab. Selskabet havde i 1914 i alt 1.241 missionskredse, samlede i 27 forbund, og en indtægt på 495.000 Kr. foruden, at det ejede 973.000 Kr. i bygninger og legatkapitaler med mere. "Dansk Missionsblad" udkom i 12.600 eksemplarer.<ref>Salmonsen, s.name=autogeneret1 787</ref>

* [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0855.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind V (1916), sp. 787; opslag: Dansk Missionsselskab]

* [http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0284.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXVI (1930), sp. 264; opslag: Dansk Missionsselskab]