Gadenavn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 77.215.143.98, fjerner ændringer fra Steenthbot (diskussion | bidrag) |
m Robotassisteret flertydig: Kirke - Ændrede link(s) til Kirke (bygning) |
||
Linje 4:
I de danske [[Købstad|købstæder]] er brugen af gadenavne meget gammel; i de middelalderlige dokumenter angående købstadgods nævnes der tit gadenavne fra de forskellige købstæder, og vi træffer i 14. århundrede mange af de gader, der findes i dag.
Købstædernes hovedgade kaldtes ofte Algade, oprindelig Adelgade dvs. hovedgaden; andre steder hed den Bredgade, Storegade eller Langgade. Parallelt med den løber ofte en Baggade. Axeltorvet eller Hjultorvet var ofte navnet på det torv, hvortil bønderne bragte deres produkter. De gader, som førte fra købstaden ud i landet, fik i reglen navn efter verdenshjørnerne (Nørregade, Søndergade, Østergade, Vestergade) eller efter de byer, hvortil de førte (i [[Slagelse]]: Løvegade, Skovsøgade, Bjergbygade). Mange navne minder om den tid, da agerbruget var en vigtig næringsvej for købstadbefolkningen (Hyrdestræde, Fægyde, Kogade), andre oplyser om tidligere befæstning (Portene, Voldene, Gravene, Byens Led); mange fortæller om [[munk]]e og [[nonne]]r, [[
Overhovedet giver de gamle gadenavne særdeles vigtige bidrag til oplysninger om ældre købstadkultur. De ældre gadenavne er nemlig i langt højere grad betydningsbærende end de senere; gaderne har fået navne efter ejendommeligheder eller efter personer, som boede i gaden, og det kan skønnes at være de betegnelser, der har været gængse mand og mand imellem, der efterhånden er blevet mere officielle; rigtig faste er gadenavne ikke blevet, før man begyndte at nummerere husene (i [[København]] fra 1771).
|