Hamborgs historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Kampen for at blive fri rigsstad: rettet intern henvisning
Linje 8:
 
[[Fil:Hamburg in 1150.jpg|thumb|left|Hamborg i 1150 (rekonstruktionsforsøg).]]
[[Fil:sealSeal hamburgCity 1245of Hamburg 1241 replica.jpg|thumb|left|thumb|Hamborgs segl fra 12451241.]]
[[1201]] overgav Hamborg sig til [[hertug]] [[Valdemar af Slesvig]] og stod senere under [[Albert af Orlamünde]], den danske statholder i [[Nordalbingien]] (Holsten). [[Slaget ved Bornhøved]] ([[1227]]) brød danskernes magt i Nordtyskland, og Hamborg kom atter under greverne af Schauenburg. [[1241]] afsluttedes den første overenskomst mellem Hamborg og Lübeck om fælles sikring af vejen mellem [[Trave (flod)|Traves]] og Elbens mundinger, og [[1255]] sluttede disse to stæder et forsvarsforbund, særlig rettet mod sørøveri; herved lagdes grunden til [[Hanseforbundet]]. De schauenburgske grevers herredømme over staden var ikke meget trykkende; imod pengeydelser erhvervede borgerne næsten fuldstændigt selvstyre. Handelen blomstrede, og ved storartede vandbygningsarbejder hindredes Elben i at forlægge sit løb bort fra byen. Dog var Hamborg i middelalderen en lille by i Sammenligning med Lübeck og Bremen; i begyndelsen af 14. århundrede havde den kun 7.000 indbyggere, og kvægavl og fiskeri var vigtige næringsveje. I 14. århundrede udvidedes Hamborgs besiddelser ved køb af Eppendorf, Kitzebuttel med flere, og [[1420]] erobredes Vierlande. Mod [[fetaljebrødrene]] og andre sørøvere kæmpede staden med held; Sejren over Sørøverhøvdingen Klaus Störtebecker (1402) mindedes længe i folkeviserne. Allerede i 14. århundrede stræbte Hamborg efter at blive en fri rigsstad, og i 15. århundrede var staden i reglen repræsenteret på de tyske rigsdage, men stod dog nominelt under Holsten. Efter at Holsten i 15. århundrede var tilfaldet huset [[Oldenburg]] og således forenet med det danske rige, fortsatte Hamborg sine selvstændighedsbestræbelser og blev [[1510]] af kejser [[Maximilian]] erklæret for en fri rigsstad. Frygt for de med rigsumiddelbarheden forbundne store udgifter og for den tyske kejsers katolske sympatier ([[Reformationen]] var indført i Hamborg [[1528]]) bevirkede dog, at et stærkt parti i staden ønskede at bevare forbindelsen med Holsten og den danske konge. Efter frygtsom tøven tiltrådte Hamborg 1536 det schmalkaldiske forbund, og efter forbundets nederlag [[1547]] måtte Hamborg betale 60.000 mark til den kejserlige regering. I begyndelsen af 17. århundrede blev Hamborgs fæstningsværker ombyggede og udvidede, så at de omsluttede Neustadt. Den stærke befæstning var en af årsagerne til, at byen blev skånet for [[Trediveårskrigen]]s rædsler, og mange velhavende folk drog til Hamborg for der at bringe deres ejendom i sikkerhed. Samtidig gik det ødelagte Antwerpens handel over til Hamborg, som blev det kommercielle midtpunkt for en stor del af Mellem- og Nordeuropa.