Jan Carl Blom: Forskelle mellem versioner

Blom stammede fra en gammel norsk slægt, som tæller militære i flere generationer. Faderen var [[kommandør]] i [[Søværnet|Søetaten]] [[Emanuel Blom (søofficer)|Emanuel Blom]] (1788-1853), en søn af [[stiftamtmand]] [[Emanuel Blom (stiftamtmand)|Emanuel Blom]], moderen Christophine Joachime f. Grüner (1795-1858). Han blev [[landkadet]] i [[1839]] ogS ansattes efter udnævnelsen til [[sekondløjtnant]] med anciennitet fra [[1843]] ved 4. bataljon. I [[1846]] kom han på [[Den kongelige militære Højskole]], men vendte ved [[Treårskrigen|krigens]] udbrud tilbage til 4. bataljon, hvormed han deltog i [[Slaget ved Bov|kampen]] ved [[Bov (Jylland)|Bov]], [[Slaget ved Slesvig|slaget]] ved [[Slesvig by|Slesvig]] og fægtningen ved [[Dybbøl Banke|Dybbøl]]. I [[1849]], da han var [[premierløjtnant]] og tjenstgørende ved [[artilleri]]et, deltog han i [[Fredericia]]s [[Slaget ved Fredericia|forsvar]] som [[adjudant]] hos [[oberst]] [[Christian Lunding]]. Som halvbatterikommandør rykkede han næste år i felten og deltog i kampene ved [[Helligbæk]], [[Slaget ved Isted|Isted]], [[Wolde]] og [[Stenten Mølle]], men forsattes i slutningen af felttoget til 3. reservebataljon som [[Kompagni (militær)|kompagnichef]]. Efter [[London-protokollen|fredslutningen]] gennemgik Blom [[generalstab]]safdelingen på Højskolen, gjorde tjeneste ved [[Ingeniørkorpset]] og [[rytteri]]et og blev i [[1855]] først [[adjoint]], derefter [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] i [[Generalstaben]]. I [[1859]] ansattes han som lærer i generalstabsfagene ved Den kgl. militære Højskole, efter at han forinden havde besøgt forskellige undervisningsanstalter i udlandet; han udarbejdede derpå flere ledetråde, hvoraf navnlig ''Notitser angaaende Generalstabsforretninger i Felten'' ([[1861]]) blev meget benyttet under [[2. Slesvigske Krig|krigen]] [[1864]]. Senere udgav han foruden andre skrifter og meddelelser til tidsskrifter og blade ''Bidrag til den danske Krigsmagts Historie'' ([[1868]]-[[1870|70]]).