Luis Buñuel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m Robotassisteret flertydig: Marquis de Sade - Ændrede link(s) til Donatien Alphonse François de Sade
Linje 50:
Buñuel blev født i [[Calanda]], [[Teruel (provins)|Teruel]] i regionen [[Aragonien]], [[Spanien]]. Han fik en streng opdragelse på en [[jesuiterordenen|jesuitisk]] skole og kom på universitetet i [[Madrid]]. Mens han studerede her, blev han ven med maleren [[Salvador Dali|Salvador Dalí]] og poeten [[Federico García Lorca]]. Efter eksamen flyttede han til [[Paris]] med en ambition om at komme til at arbejde med film, på trods af at han intet vidste om dem. Han var instruktørassistent på flere film (bl.a. for [[Jean Epstein]] på ''Mauprat'' og [[Mario Nalpas]] på ''La sirène des tropiques''), før han i [[1929]] skrev og filmede kortfilmen ''[[Den andalusiske hund]]'' med [[Salvador Dali|Dalí]]. Filmen, som indeholder chokerende og skræmmende billeder, som fx en kvindes øjeæble, der bliver skåret igennem med en barberkniv, blev modtaget med kyshånd af de franske [[surrealisme|surrealister]]. Filmen skabte lettere forargelse pga. sin behandling af seksuelle afvigelser som biseksualitet og androgynitet, men ikke så meget som surrealisterne havde håbet på.
 
Buñuel fulgte filmen op med ''[[Guldalderen (film)|Guldalderen]]'' (1930), der begyndte som en videreførelse af samarbejdet med Dali, men endte som et soloprojekt pga. uoverensstemmelser de to imellem. Filmen er en af de første franske [[talefilm]], og handler om grænseoverskridende [[kærlighed]] og om dennes umulighed. Både den eksplicitte hyldest til fri seksualitet og ikke mindst den afsluttende scene, hvor lederen af et [[MarquisDonatien Alphonse François de Sade|sadistisk]] voldsorgie minder klart om [[Jesus]], gjorde at filmen blev forbudt over det meste af verden i mange årtier fremover. [[Mæcen]]en, [[Vicomte de Noaille]], mistede en del af sin anseelse ved den anledning.
 
Dali og Buñuel hævdede hver især resten af livet at have været den skabende kraft bag de to film; Dali kom aldrig til at lave flere film, mens Buñuel udforskede surrealismens muligheder i resten af sin karriere.