Lav (organisation): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m nærmere branche- eller arbejdsgiverorganisationer end fagforeninger |
Sten (diskussion | bidrag) m Små tekstbidrag; en note; en litteraturhenvisning |
||
Linje 8:
Lavet havde nemlig ret og pligt til at sikre, at antallet af mestre ikke oversteg, hvad der var brug for i byen. Derfor havde de også kontrol og pligt til at udlære nye [[håndværkssvend|svende]], og det førte i praksis til, at bestemte erhverv gik i arv inden for de familier, som én gang havde fået borgerskab som håndværkere eller handlende i byen.
Det var lavenes ansvar at overvåge kvalitet, for at sikre en høj kvalitet på de produkter, der blev fremstillet eller forhandlet af lavets medlemmer, dette gav lavet en betydelig magt i byen. Det var også lavenes ansvar at overvåge prisen på de varer som lavenes-medlemmer producerede. Alle disse vilkår og betingelser var beskrevet i lavenes vedtægter, såkaldte ''skråer'', som var indstiftet først af købstædernes råd og senere af kongemagten.<ref>Erik Alstrup og Poul Erik Olsen: ''Dansk kulturhistorisk opslagsværk'', 1991, ISBN 87-7423-079-4, bd. 1, side 567.</ref>
Sammen med lavets kontrol med næringsbrevene bevirkede det, at udviklingen inden for erhvervene blev meget langsom, og lavsordningen var én af årsagerne til, at samfundene var så stillestående, som de var i Middelalderen.
Linje 24:
== Litteratur ==
* Erik Alstrup og Poul Erik Olsen: ''Dansk kulturhistorisk opslagsværk'', 1991, ISBN 87-7423-077-8, bd. 1-2 (her artiklen "lav", bd. 1, side 567-571)
* Poul Strømstad, ''Fra Laugstiden'', Nationalmuseet, 1965.
| |||