Hegemoni: Forskelle mellem versioner

Gennem historien har kulturel og politisk magt i noget område sjældent opnået en perfekt balance. I [[Ernesto Laclau]] og [[Chantal Mouffe]]s seneste værker kan hegemoni forstås som et forsøg på at få en given [[diskurs]] til at vinde indflydelse med reduktionistisk retorik og heraf afledt praksis. Med retoriske reduktioner menes en verbal [[artikulation]] der universaliserer et givet begreb eller en given forestilling. Hegemonisk praksis er således den proces, hvor dele af [[diskurs]]er reartikuleres eller flyttes for at underbygge et lederskab eller forestilling. Laclau og Mouffes teori begrunder hegemonershegemoniers sammenbrud med det at samfundene ikke længere kan opretholde de enorme militærudgifter der er nødvendige for at fastholde deres dominans. En sådan teori går grundlæggende ud på at hegemonerhegemonier med tiden vil erstattes af nye. [[Unipolaritet]] er ikke en naturlig tilstand, og vil derfor erstattes af [[bipolaritet]]. Bipolariteten mellem USA og Sovjet blev vundet af USA. Ifølge teorien vil en ny udfordrer snart melde sin ankomst. Blandt de mulige bud er [[EU]], [[Indien]] og [[Kina]].{{bør uddybes}}