Branddirektør: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny artikel
 
m Robotassisteret flertydig: Forordning - Ændrede link(s) til Forordning (Danmark)
Linje 1:
'''Branddirektør''' var en titel på en lokal embedsmand i [[Danmark]], der havde ansvar for både brandsikkerhed og brandforsikring. Senere overgik branddirektørerne til de private forsikringsselskaber.
 
Ved [[Forordning (Danmark)|forordning]] af [[26. marts]] [[1800]] bestemtes det, at der i hvert [[amt]] skulle ansættes en af kongen udnævnt branddirektør med den dobbelte opgave at fungere som brandpoliti på landet og at være den stedlige repræsentant for den [[1792]] som statsinstitution organiserede [[Alm. Brand|Almindelige Brandforsikring for Landbygninger]]. Senere overdroges det også branddirektøren at foretage opmåling af bygninger på landet til bygningsafgift. Branddirektøren var således oprindeligt en kgl., med øvrighedsmyndighed udrustet embedsmand.
 
I midten af 1800-tallet omdannedes stillingen efterhånden fuldstændigt. Den kgl. udnævnelse afløstes [[1851]] af konstitution ved [[Justitsministeriet]], politifunktionerne bortfaldt [[1864]], og efter at Landbygningernes alm. Brandforsikring i henhold til loven af [[23. april]] [[1870]] var omdannet til et privat forsikringsselskab, blev branddirektøren endelig en funktionær i dette selskabs tjeneste. Af sine forretninger for staten bevarede han kun, hvad der stod i forbindelse med bygningsafgiften, men senere bortfaldt bygningsafgiften og dermed også denne opgave.