Ockhams ragekniv: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dalmer (diskussion | bidrag)
m Tilføjer fodnote
Dalmer (diskussion | bidrag)
m Tilføjer fodnote
Linje 1:
'''Ockham's (Occam's) ragekniv''' henviser til et i vore dage universelt accepteret [[ontologi]]sk og dermed [[filosofi]]sk [[princip]], også kaldet ''parsimoni-princippet''. Udtrykket er opkaldt efter den engelske filosof, [[William af Ockham]] (ca. 1288-1347), der som den første formulerede princippet. Hans berømte læresætning ''Entia non sunt multiplicanda sine necessitate'' ("Inddrag ikke flere forklaringselementer end højst nødvendig") er fortsat gældende og i vid udstrækning styrende for hele grundforskningen inden for den moderne ''naturvidenskab''. Og det selv om ophavsmanden til princippet egentlig var uddannet teolog og ville bruge detargumentet til at begrunde afvisningen af en mængde overflødige religiøse antagelser og forestillinger, som på den tid efterhånden havde sneget sig ind i kirkens lære på gejstlighedens foranledning - en afvisning, der i øvrigt vakte pavens vrede og nær havde kostet ham livet.<ref>William af Ockham blev med denne uhørte udfordring af pavens autoritet den første i verdenshistorien, der tillod sig at anfægte pavestolens eneret på de religiøse sandheder. Og det blev samtidig startskuddet til andre efterfølgende protester mod den katolske lære i løbet af de næste to hundrede år (bl.a. ved John Wycliffe, Johan Hus, Martin Luther, m.fl.), kulminerende til sidst med det endelige brud med pavedømmet ved Reformationens indførelse i 1517.</ref>
 
Princippet findes i to [[version]]er. Den ene version siger, at hvis der er to mulige [[forklaring]]er på samme [[fænomen]], er den simpleste at foretrække. Den anden version siger, at hvis der er to forklaringer til samme fænomen, der kun adskiller sig ved, at den ene bygger på færre [[antagelse]]r, skal man ikke bruge fænomenet til at godtgøre de ekstra antagelser. Forskellen på de to versioner er, at den første kan bruges til at vurdere helt [[uafhængige]] forklaringer, men kan være problematisk i den forstand, at flere observationer senere kan vise, at det var den mere komplicerede forklaring, der var den rigtige. Den anden version udtaler sig kun om, hvorvidt bestemte observationer underbygger bestemte antagelser.