Wikipedia

Skattestoppet: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m wikilink
opdateret og omskrevet opslag
Linje 1:
Det danske '''Skattestoppetskattestop''' blev indført af [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I]] med [[regeringsgrundlag]]et for VK-regeringen af november [[2001]]. Skattestoppetog indebærervar somet udgangspunkt,centralt at- ingenog [[skat]]kontroversielt eller- element i den [[afgiftøkonomisk politik|økonomiske politik]] hævesi det følgende årti. Skattestoppet bestårindebar afsom fem grundprincipperudgangspunkt, herat citeretingen fra Skatteministeriets hjemmeside <ref>[http://www.skm.dk/publikationer/[skat/1492/1494/ Skattestop],] Skatteministerietseller artikel[[afgift]] omkunne skattestoppet og budgetreglerhæves.</ref>:
* Ingen skat eller afgift må sættes op.▼
* Opkræves skatten eller afgiften med en [[procent]]sats, f.eks. [[moms]]en, bliver procenten ikke sat op.▼
* Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. [[benzin]]- og [[dieselolie|dieselafgiften]], sættes kronebeløbet ikke op.▼
* Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.▼
* Værdistigninger på [[fast ejendom]] vil ikke udløse yderligere [[ejendomsværdiskat]], ligesom der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejerne betaler i ejendomsværdiskat
 
Skattestoppet var ifølge mange meningsmålinger populært i vælgerkorpset, men blev bl.a. kritiseret af en række fag[[økonom]]er for at fastlåse og forstærke uhensigtsmæssigheder i skattesystemet. Kritikken gjaldt ikke mindst skattestoppets såkaldte '''nominalprincip''', der indebar, at nogle skatter (først og fremmest de fleste [[punktafgift]]er samt [[ejendomsværdiskat]]ten) blev fastholdt i nominelle tal og dermed reelt blev udhulet i takt med [[inflation]]en.<ref name=djoef>[http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2012/12/vismand-skattestop-skadede-dansk--oe-konomi.aspx Eks-vismand: Skattestop skadede dansk økonomi. Artikel på DJØFbladet.dk 7. december 2012. Hentet 19. oktober 2014.]</ref>
Regeringens har som begrundelse for skattestoppet bl.a. anført at skattestoppet skærper fokus på udgiftsprioriteringen, og at skattestoppet således i sig selv er et politisk mål. Det skyldes at skattestoppet, igen iflg. regeringen, eliminérer usikkerhed, samt imødegår f.eks. konflikter mellem kort- og langsigtede hensyn.
 
Efter [[skattereform]]en i 2009 mistede skattestoppet meget af sin betydning, men er dog stadig delvis i kraft i form af nominalprincippet for ejerboliger, som med aftalen om [[skattereformen 2012]] blev forlænget til foreløbig 2020.
== Kritik af skattestoppet ==▼
 
== Afgrænsning af skattestoppet ==
I takt med at den offentlige gæld eksploderede, valgte en række institutioner den 17. april 2010, at gå frem med kritik af skattestoppet – deriblandt både [[OECD]], [[vismændene]] og meget utraditionelt [[Nationalbanken]].<ref name="politiken.dk">[http://politiken.dk/politik/article926046.ece Nationalbanken skyder regeringens spareplan ned – Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Skattestoppet blev nævnt i VK-regeringens regeringsgrundlag i november 2001.<ref>[http://www.stm.dk/publikationer/regeringsgrundlag/reggrund01.htm Vækst, velfærd - fornyelse. Regeringsgrundlag 2001. Fra Statsministeriets hjemmeside. Hentet 19. oktober 2014.]</ref> Der opstod imidlertid hurtigt behov for en nærmere præcisering af, hvordan skattestoppet skulle udlægges i forskellige situationer, hvorfor regeringen i april 2002 offentliggjorde et uddybende notat, der blev det centrale dokument for fortolkningen af skattestoppet.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/notater/2002/april/skattestoppets-fortolkning-og-implementering/ Skattestoppets fortolkning og implementering. Fra Skatteministeriets hjemmeside. Hentet 19. oktober 2014.]</ref> Det indledtes med følgende fem grundprincipper og fortsatte med en uddybning af deres nærmere forståelse:
Direktør [[Nils Bernstein]] sagde: "Hvis man ikke er i stand til at realisere planen, er det svært at se, hvordan man kan komme videre med skattestoppet i sin nuværende form. Der er et ubændigt pres på de offentlige udgifter, og følger man med i den politiske debat er det ikke mindre udgifter, der præger dagsordenen".<ref name="politiken.dk"/>
 
▲* Ingen skat eller afgift må sættes op.
[[OECD]]s direktør og vicecheføkonom Jørgen Elmeskov betragtede skattestoppet som et onde:
▲* Opkræves skatten eller afgiften med en [[procent]]sats, f.eks. [[moms]]en, bliver procenten ikke sat op.
"Det betyder ikke, at [[skattetryk]]ket i Danmark skal op, for det er allerede højt i international sammenhæng. Men der skal finde en opstramning sted, og det skal være på udgiftssiden. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om skattestoppet i sin nuværende form er ideelt. Det er vores bekymring, at det medfører en [[forvridning]] i skattetrykket".<ref>[http://epn.dk/okonomi2/dk/article2013573.ece Skattestoppet står for fald<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
▲* Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. [[benzin]]- og [[dieselolie|dieselafgiften]], sættes kronebeløbet ikke op.
▲* Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt [[Danmark]] bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af [[EU]]-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
* Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på [[fast ejendom]] vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
 
== Se ogsåHistorie ==▼
Dagen efter offentliggjorde [[Socialdemokraterne]], at de ville bryde med skattestoppet. Helle Thorning-Schimdt sagde, at "pengene fra øgede de skatteindtægter skal bruges til at undgå store besparelser på velfærden.<ref>[http://politiken.dk/politik/article926636.ece S udfordrer Løkkes skattestop – Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>" Det var et led i S-SF's plan "Nyt partnerskab for velfærd", der skulle gøre op med den statslige styring af kommunen.
 
I de første år var skattestoppet populært blandt vælgerne, og der var bred enighed blandt kommentatorer om, at det var en politisk og kommunikationsmæssig succes. Efter nederlaget ved [[folketingsvalget 2005]] tilsluttede også [[socialdemokraterne]] sig i 2006 tanken om skattestoppet, hvorefter det i nogle år fungerede som et knæsat princip med opbakning fra langt den største del af [[Folketinget]].<ref name=djoef/> Efter at valget i 2007 var overstået, annoncerede statsminister Anders Fogh Rasmussen imidlertid planer om en skattereform, som han ellers havde talt udtalt sig imod før valget, fordi det ville bryde med regeringens skattestop. Fogh argumenterede nu omvendt for, at skattestoppets tankegang ville blive overholdt på trods af skattereformen, idet skattestoppet ville gælde både før og efter skattereformen, der blot ville åbne "et lille vindue", hvor det ikke var i kraft. Det blev hurtigt kendt, at embedsmænd omdøbte Foghs vindue til "Det thailandske vindue i analogi med "manden, der tager til Thailand med en besked til konen om, at han er tro mod hende, når han tager af sted, og tro når han kommer hjem. Hvad der foregår derimellem, taler vi ikke om."<ref>[http://www.b.dk/danmark/analyse-fogh-i-forandring Analyse: Fogh i forandring. Artikel på b.dk 12. december 2007. Hentet 4. november 2014.]</ref>
Udmeldingen kom op til [[KL]]s kommunalpolitiske topmøde i Aalborg <ref>[http://www.kl.dk/Artikler/69339/2010/03/KL-holder-Kommunalpolitisk-Topmode/ KL holder Kommunalpolitisk Topmøde<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, hvor venstremanden, den afgående KL-fomand, [[Erik Fabrin]] roste udspillet:
 
I 2009 indgik regeringen den endelige aftale om en skattereform, der sænkede en række skatter og hævede andre. Efter denne omlægning af skatterne fik skattestoppet aldrig længere den samme fremtrædende plads. Man talte om, at skattestoppet havde mistet sin magi.<ref>[http://www.information.dk/224544 Skattestoppet har mistet sin magi. Artikel på information.dk 15. februar 2010. Hentet 4. november 2014.]</ref> I marts 2010 viste to [[meningsmåling]]er ud af tre for første gang et flertal i befolkningen for at ophæve skattestoppet.<ref>[http://www.politiko.dk/nyheder/opinionsflertal-fjerne-skattestop Opinionsflertal for at fjerne skattestop. Fra Ritzau-telegram 19. marts 2010. Hentet 28. oktober 2014.]</ref> Samtidig meldte den socialdemokratiske partileder [[Helle Thorning-Schmidt]] ud, at hun ønskede et opgør med skattestoppet.<ref name=udfordring>[http://politiken.dk/indland/politik/ECE926636/s-udfordrer-loekkes-skattestop/ S udfordrer Løkkes skattestop. Artikel på www.politiken.dk 18. marts 2010. Hentet 28. oktober 2014.]</ref>
"Deres tanker om at lave flerårige aftaler, synes jeg, er interessante. Det giver os en længere planlægningshorisont og dermed mulighed for at disponere mere langsigtet end i dag. Så det er en interessant mulighed".<ref>[http://www.berlingske.dk/politik/v-politiker-roser-roedt-udspil V-politiker roser rødt udspil – Politik<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Med vedtagelsen af den såkaldte genopretningspakke i 2010, der indebar skattestigninger på godt 4 mia. kr., opfattedes skattestoppet af mange som endegyldigt afgået ved døden,<ref>[http://www.politiko.dk/nyheder/skattestoppet-er-doedt-kun-aanden-lever-videre Skattestoppet er dødt - kun ånden lever videre. Artikel på politiko.dk 19. maj 2010. Hentet 4. november 2014.]</ref> og efter [[folketingsvalget 2011|valget i 2011]], hvor [[Regeringen Thorning-Schmidt I]] kom til magten, var skattestoppet ikke længere en del af den økonomiske politik. Som led i aftalen om skattereformen 2012, som S-R-SF-regeringen indgik sammen med Venstre og de konservative, blev det aftalt, at de fleste punktafgifter, der stadig var omfattet af nominalprincippet, skulle indekseres svarende til ca. 1,8 % om året, dvs. nogenlunde i takt med den forventede inflation, indtil 2020. Dermed var i det væsentlige kun ejendomsværdiskattens fortsatte binding af nominalprincippet tilbage af det oprindelige skattestop.
På samme møde anklagede han regeringen for at være naiv:
 
== Begrundelse for skattestoppet ==
"Regeringen skal bakke os op. Både i ord og i handling. Kommunerne kan ikke både lægge ryg til projekter, der skal gøre Danmark til verdensmester i en række velfærdsdiscipliner, og samtidig blot få at vide, at 'der er penge nok til det hele. Bare vi graver dybt nok ned i maskinrummet, finder vi guldet'. Det er for naivt. Og det er signalforvirring. For der er ikke penge nok. Og der kommer ikke flere penge til bedre velfærd, så længe krisen kradser. Hverken til ældre, de yngste, skolebørn, handicappede, svage sociale grupper, biblioteker, kultur, veje, natur eller miljø." <ref>[http://politiken.dk/politik/article927001.ece Kommunekonge kalder regeringen naiv – Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Begrundelsen for indførelsen af skattestoppet var først og fremmest en politisk prioritering af skattebetalingernes og de offentlige ydelsers størrelse, idet regeringen ønskede et fald heri på længere sigt. En supplerende begrundelse, der især blev fremført i skattestoppets første år, var, at et absolut stop for skattestigninger kunne virke disciplinerende på de offentlige udgiftsstigninger, der havde udvist en tendens til jævnligt at overskride de planlagte og vedtagne budgetter.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/ska%CF%84/2002/august/ska%CF%84-august-2002/skattestop/ Skattestop. Artikel i Skatteministeriets tidsskrift Skaτ august 2002. Hentet 4. november 2014.]</ref> Imidlertid fortsatte ikke mindst det offentlige forbrug i kommunerne med at stige mere end forudset i en årrække efter skattestoppets indførelse.<ref name=djoef/><ref>[http://politiken.dk/politik/article926046.ece Nationalbanken skyder regeringens spareplan ned. Artikel på politiken.dk 17. marts 2010. Hentet 4. november 2014.]</ref> Udfordringen med at kontrollere, at udgiftsstigningerne ikke bliver større end planlagt, er derfor fra 2012 i stedet forsøgt løst ved vedtagelsen af en [[budgetlov]], der direkte skal sikre overholdelsen af budgetgrænserne.
Uanset, fastholdte regeringen dog skattestoppet: "Skattestoppet er en del af fundamentet under den her regering. Og det bliver der ikke pillet ved", sagde [[statsminister]] [[Lars Løkke Rasmussen]].<ref>[http://politiken.dk/politik/article926537.ece Løkke lover: Skattestoppet står fast – Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
▲== Kritik af skattestoppet ==
Skattestoppet er blevet massivt kritiseret af oppositionen, bl.a. [[Det Radikale Venstre]], fordi det blokerer for omlægninger af skattesystemet. [[Socialdemokraterne]] har imidlertid adopteret skattestoppet, og der er således et bredt flertal for det i det nuværende [[Folketing]](2007).
[[Socialdemokraterne]] støtter forsat op omkring skattestoppet, men er dog begyndt at trække i land omkring ejendomsværdiskats delen.(efterår 2007)
[[Ny Alliance]] støtter formodentlig ikke op om skattestoppet, da deres selvstændige skattepolitik betyder en grundlæggende reform af skattesystemet, og skattestoppet forhindrer dette.
 
Skattestoppet har løbende været udsat for kritik, dels af politisk og dels af økonomisk karakter. Fra politisk side, og naturligt ikke mindst fra oppositionspartierne, har man angrebet den prioritering mellem skatter og offentlige velfærdsydelser, der er indeholdt i skattestoppet, og argumenteret for, at skattestoppet inklusive den reelle udhuling af skatteindtægterne, som det indebærer i kraft af nominalprincippet, ville medføre offentlige nedskæringer, og at de offentlige velfærdsydelser var vigtigere end et absolut stop for skattestigninger.<ref name=udfordring/>
=== Konsekvenser ===
Kritikken af skattestoppet kredser generelt om at skattestoppet er for ufleksibelt. F.eks. har Det Økonomiske Råd kritiseret skattestoppet som økonomisk-politisk redskab, jf. blandt andet i en vismandsrapport fra 2002. Rådet peger bl.a. på internationaliseringen, der kan gøre det nødvendigt at sætte visse skatter ned, men pga. skattestoppet kan andre skatter ikke sættes op, så provenutabet dækkes. Ligeledes påpeges det, at skatteændringer traditionelt har blevet anvendt til at stabilisere den økonomiske politik. Iflg. rådet kan et økonomisk opsving give behov for en finanspolitisk stramning, som skattestoppet forhindrer realiseret med skattestigninger.
 
Fra fagøkonomisk side har skattestoppet generelt været kritiseret for at fastlåse skattesystemet på en uhensigtsmæssig måde. Samtidig er især nominalprincippet og dets udhuling af indtægterne fra punktafgifter og ejendomsværdiskat blevet kritiseret for at forøge forvridningerne på ejerboligmarkedet og for at underminere de [[finanspolitisk holdbarhed|offentlige finansers langsigtede holdbarhed]] på grund af det fald i skatteindtægterne, det medfører på længere sigt. I foråret 2014 udregnede de økonomiske vismænd således, at en fastholdelse af skattestoppets nominalprincip i årene efter 2020 i sig selv vil medføre en permanent forringelse af den offentlige saldo svarende til 0,7 % af BNP eller ca. 14 mia. kr. hvert år i al fremtid.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r%202014/Trykte%20rapport/F14_Kapitel_2.pdf Holdbarhed og generationsfordeling. Kapitel II i Dansk Økonomi, forår 2014. Fra De Økonomiske Råds hjemmeside, offentliggjort 27. maj 2014.]</ref> Hertil skal lægges den betydelige forringelse af de offentlige finanser, som skattestoppets nominalprincip medfører i perioden 2001-20 ved at reducere de berørte skattesatsers reelle niveau.
Skattestoppet har frem til [[2006]] kostet 13 mia. 2006-kr., og en fortsættelse af skattestoppet frem til 2015 vil koste yderligere 7 mia. kr. i tabte indtægter.
 
DenDe [[8økonomiske vismænd har gentagne gange siden indførelsen af skattestoppet kritiseret skattestoppet og dets konsekvenser.<ref augustname=djoef/> Vismændene har bl.a. peget på [[globalisering]]en, der kan gøre det nødvendigt at sætte visse skatter ned, men pga. skattestoppet kan andre skatter ikke sættes op, så provenutabet dækkes. Ligeledes har de påpeget, at skatteændringer traditionelt er blevet anvendt til at stabilisere den økonomiske politik. Et økonomisk opsving kan således give behov for en [[2009finanspolitik|finanspolitisk]] udtaltestramning, professorsom iskattestoppet økonomiforhindrer ogrealiseret med skattestigninger. Daværende overvismand [[Peter Birch Sørensen]] sagde i 2009, at skattestoppet, der fastfrøs ejendomsværdiskatten – ikke bare i procent, men i kroner og øre – ervar en del af forklaringen på, at det danske ejendomsmarked gik langt mere amok end i andre lande. De fleste store stigninger fandt sted i og omkring de store byer, hvor priserne i forvejen ofte lå over progressionsgrænsen, og hvor folk skulle have betalt tre procent af prisstigningen. En værdistigning på to millioner kroner ville det have udløst en ekstra skatteregning på 60.000 kroner om året på grund af ekstraskatten på tre procent af den del af ejendomsværdien, der ligger over tre millioner kroner. Priserne ville aldrig være steget så meget uden skattestoppet, sigersagde Peter Birch Sørensen. Og nedturen i økonomien som helhed ville heller ikke være blevet så kraftig. Vismændene foreslårforeslog derfor, at regeringen ophæver fastfrysningen af ejendomsskatten – men regulerer den nedad, så folk ikke skal betale mere, end de gør i dag. Dermed vil skatten atter fungere som en bremse på huspriserne, når næste opsving kommer.<ref>[http://politiken.dk/erhverv/article765245.ece Overvismand: Skattestoppet gjorde krisen værre]-. Artikel i ''Politiken'', 8. august 2009. Hentet 4. november 2014.]</ref>▼
== Skattestoppets indflydelse på husprisernes himmelflugt ==
Skattestoppet kritiseres desuden for – med sin begrænsning af stigninger i [[ejendomsværdiskat]]ten – at favorisere borgere i områder hvor priserne stiger hurtigere end skattestoppets procentsats.
 
Også [[Nationalbanken]],<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/09/05/110545.htm Venstre afviser kritik: Vores skattestop er et skattestop. Artikel på dr.dk 5. september 2012. Hentet 4. november 2014.]</ref> [[OECD]],<ref>[http://finans.dk/artikel/ECE4308499/skattestoppet_står_for_fald/ Skattestoppet står for fald. Artikel på finans.dk 17. marts 2010. Hentet 4. november 2014.]</ref> Den [[Internationale Valutafond]] (IMF),<ref>[http://politiken.dk/oekonomi/ECE24399/valutafond-kritiserer-skattestop/ Valutafond kritiserer skattestop. Artikel på politiken.dk 23. januar 2002. Hentet 4. november 2014.]</ref> [[EU-Kommissionen]]<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-29374788:regeringen-f%C3%A5r-skarp-kritik-fra-eu.html Regeringen får skarp kritik fra EU. Artikel fra nyhederne.tv2.dk 21. marts 2010. Hentet 4. november 2014.]</ref> og den af VK-regeringen nedsatte [[Velfærdskommissionen|Velfærdskommission]]<ref>[http://www.information.dk/116542 Kommission: Skattestop skaber ulighed. www.information.dk 8. december 2005. Hentet 4. november 2014.]</ref> har ved forskellige lejligheder opfordret til at ophæve skattestoppet.
▲Den [[8. august]] [[2009]] udtalte professor i økonomi og overvismand [[Peter Birch Sørensen]], at skattestoppet, der fastfrøs ejendomsværdiskatten – ikke bare i procent, men i kroner og øre – er en del af forklaringen på, at det danske ejendomsmarked gik langt mere amok end i andre lande. De fleste store stigninger fandt sted i og omkring de store byer, hvor priserne i forvejen ofte lå over progressionsgrænsen, og hvor folk skulle have betalt tre procent af prisstigningen. En værdistigning på to millioner kroner ville det have udløst en ekstra skatteregning på 60.000 kroner om året på grund af ekstraskatten på tre procent af den del af ejendomsværdien, der ligger over tre millioner kroner. Priserne ville aldrig være steget så meget uden skattestoppet, siger Peter Birch Sørensen. Og nedturen i økonomien som helhed ville heller ikke være blevet så kraftig. Vismændene foreslår derfor, at regeringen ophæver fastfrysningen af ejendomsskatten – men regulerer den nedad, så folk ikke skal betale mere, end de gør i dag. Dermed vil skatten atter fungere som en bremse på huspriserne, når næste opsving kommer.<ref>[http://politiken.dk/erhverv/article765245.ece Overvismand: Skattestoppet gjorde krisen værre]- ''Politiken'', 8. august 2009</ref>
 
=== Overtrædelser af skattestoppet ===
Regeringens kritikere finder at skattestoppet er overtrådt i en række konkrete tilfælde, bl.a.
* Stigninger i grundværdier 2002: En del medier bragte i 2002 historier om at skattestoppet var overtrådt, fordi forøgelser af de offentlige vurderinger medførte stigninger i [[Ejendomsskat|grundskylden]]. Dette tilbagevistes af [[skatteminister]] [[Svend Erik Hovmand]]<ref>[http://www.skm.dk/presse/pressemeddelelser/ministeren/328.html Skattestoppet er ikke brudt] – pressemeddelelse fra Skatteministeriet, 31. maj 2002</ref>.
* I 2003 skete det eneste officielt anerkendte brud på skattestoppet<ref>[http://www.folketinget.dk/Samling/20041/salen/B39_BEH1_26_18_(NB).htm Førstebehandling af forslag om tilbagebetaling af strafafgift på skattestigninger i 2003] – referat fra Folketinget.</ref>. Det skete da Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune, og dermed amterne samlet set, hævede skatterne. Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune blev som konsekvens pålagt en strafafgift på 146 mio. kr., hvilket oppositionen senere foreslog tilbagebetalt.
* Som led i finanslovsaftalen 2005 har blev afgiften på alkoholsodavand og cigaretter hævet for at finansiere en sænkelse af afgifterne på øl og vin.
* Udligningsreformen 2006: Regeringen er af såvel [[Hillerød]]s [[Socialdemokraterne|socialdemokratiske]] [[borgmester]] [[Nick Hækkerup]]<ref>[http://www.senyt.dk/default.asp?Dok=384&Emne=18 Udligningsreform: Ud med solidariteten], SeNyt nr. 51.</ref> som [[Liberalisterne]]s formand [[Torben Mark Pedersen]]<ref>[http://www.liberalisterne.dk/liberalisterne/index.php?id=27,61,0,0,1,0 Udligningsordning er i strid med skattestoppet] – pressemeddelelse fra Liberalisterne</ref> blevet kritiseret for at udligningsreformen overtræder skattestoppet, da skatten stiger i en række kommuner.
* Medieforliget 2006: Her udvidedes [[tv-licens|licensen]] til at omfatte alle [[computer]]e med en [[internet]]forbindelse. Dette ser af en lang række kritikere som indførelse af en skat på skat på internetadgang. Regeringen svarer at licensen ikke er omfattet af skattestoppet.
* [[Dækningsafgift]]en: Kommunerne har hævet skatten på erhvervsejendomme, den såkaldte dækningsafgift, med samlet 1,2 mia. kr. fra 2001 til 2006. Dette afvises at være et brud på skattestoppet af [[indenrigsminister]] [[Lars Løkke Rasmussen]].
* [[Multimedieskatten]]
 
Igennem hele det officielle skattestops levetid var der jævnligt diskussioner om, hvorvidt det blev overholdt af regeringen. Dagbladet [[BT]] opgjorde i en artikel 2. september 2011, at VK-regeringen angiveligt havde overtrådt skattestoppet i alt 285 gange siden 2001 - heraf var de 114 i forbindelse med 2009-skattereformen. Opgørelsen byggede på regeringens optælling som svar på et spørgsmål i skatteudvalget.<ref>[http://www.bt.dk/politik/fogh-broed-skattestop-285-gange Fogh brød skattestop 285 gange. Artikel på www.bt.dk 2. september 2011. Opdateret 20. september 2012. Hentet 28. oktober 2014.]</ref>
▲== Se også ==
*[[Den danske ejendomsmarked-korrektion 2007]]
*[[Afdragsfrie lån]]
 
== Kilder ==▼
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.skm.dk/publikationer/skat/1492/1494/ Skatteministeriets side om skattestoppet]
* [http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/05/01/104503.htm Så meget koster skattestoppet, DR Nyheder, 1. maj 2006]
 
▲==Kilder==
{{Reflist}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Skattestoppet"