Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum, fjerner ændringer fra 178.155.251.107 (diskussion | bidrag)
Linje 33:
=== 2010'erne ===
 
I begyndelsen af 2010 forventede regeringen (fra april 2009 ledet af [[Lars Løkke Rasmussen]]), at man for første gang ville overskride EU’s underskudsgrænse på 3 % af BNP for den offentlige saldo, og Danmark blev derfor pålagt en EU-henstilling om at sørge for en finanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i gennemsnit i årene 2011-13. Det førte til den såkaldte genopretningspakke fra maj 2010 med besparelser på det offentlige forbrug, fastfrysning af overførselsindkomster i to år og en udskydelse af de lempelser i [[topskat]]ten, som ellers var forudset i skattereformen fra 2009. Dermed blev finanspolitikken mere kontraktiv i 2011.
 
I 2011 vedtoges [[tilbagetrækningsreformen]], der begrænsede efterlønsordningen til tre år og fremrykkede stigningen i efterløns- og folkepensionsaldrene, som oprindelig var aftalt i velfærdsforliget i 2006. Efter gennemførelsen af denne reform, som påvirker de langsigtede offentlige finanser positivt på grund af færre udgifter til overførselsindkomster samt flere skatteindtægter fra en større arbejdsstyrke, vurderes det, at den danske finanspolitik er blevet holdbar.