Ockhams ragekniv: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dalmer (diskussion | bidrag)
m Yderligere wikificering samt opstramning og opsætning af teksten
m Fix
Linje 1:
'''Ockham's (Occam's) ragekniv''' henviser til et i vore dage universelt accepteret [[ontologi]]sk og dermed [[filosofi]]sk [[princip|grundprincip]], også kaldet ''parsimoni-princippet''.<ref> T. Vogel Carey: "Parsimony", ''Philosophy Now,'' Sep/Oct 2014.</ref> Udtrykket er opkaldt efter den engelske filosof, [[William af Ockham]] (ca. 1288-1347), som inspireret via Aristoteles var den første, der formulerede princippet. Hans berømte læresætning ''Entia non sunt multiplicanda sine necessitate'' [("Inddrag ikke flere forklaringselementer end højst nødvendignødvendigt"]) er fortsat gældende og i vid udstrækning styrende for hele grundforskningen inden for den moderne naturvidenskab.<ref> Videnskabens udbredte anvendelse af parsimoni-princippet til i visse situationer at være den foretrukne løsning blandt flere andre konkurrerende løsningsmuligheder skyldes, at udvælgelsesmetoden erfaringsmæssigt har vist sig gennemgående både holdbar og frugtbar - uden at man i øvrigt hidtil har været i stand til nærmere at kunne forklare baggrunden for dette grundlæggende metafysiske princips virkemåde.</ref> Og det selv om ophavsmanden til grundprincippet egentlig var uddannet teolog og med et lidt andet sigte ville anvende argumentet til at begrunde afvisningen af en mængde overflødige og ofte tilmed forvirrende religiøse antagelser og forestillinger, som på den tid efterhånden havde sneget sig ind i kirkens lære, hovedsagelig på gejstlighedens egen foranledning - en afvisning, der i øvrigt vakte pavens vrede og nær havde kostet ham livet.<ref>William af Ockham blev med denne helt uhørte udfordring af pavens autoritet den første i verdenshistorien, der tillod sig at anfægte pavestolens eneret på formuleringen af religiøse sandheder. Og det blev samtidig startskuddet til andre efterfølgende protester mod den katolske lære i løbet af de næste to hundrede år (bl.a. ved [[John Wycliffe]], [[Jan Hus|Johan Hus]], [[Martin Luther]], [[Jean Calvin]], m.fl.), kulminerende til sidst ved det endelige brud med pavedømmet under [[Reformationen]]s indførelse i 1517.</ref>
 
== Eksempler ==