Ockhams ragekniv: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dalmer (diskussion | bidrag)
m Nogle få præciseringer
m Inspireret via -> inspireret af
Linje 1:
'''Ockham's (Occam's) ragekniv''' henviser til et i vore dage universelt accepteret [[ontologi]]sk og dermed [[filosofi]]sk [[princip|grundprincip]], også kaldet ''parsimoni-princippet''.<ref> T. Vogel Carey: "Parsimony", ''Philosophy Now,'' Sep/Oct 2014.</ref> Udtrykket er opkaldt efter den engelske filosof, [[William af Ockham]] (ca. 1288-1347), der - tydeligvis inspireret viaaf bl.a. Aristoteles m.fl. - var den første, som formulerede princippet. Hans berømte læresætning ''Entia non sunt multiplicanda sine necessitate'' ("Inddrag ikke flere forklaringselementer end højst nødvendigt") er fortsat gældende og i vid udstrækning styrende for hele grundforskningen inden for den moderne naturvidenskab.<ref> Videnskabens udbredte anvendelse af parsimoni-princippet til i en række bestemte situationer at udpege den bedste løsning blandt flere andre konkurrerende løsningsmuligheder skyldes, at fremgangsmåden erfaringsmæssigt har vist sig gennemgående både holdbar og frugtbar - uden at man i øvrigt hidtil har været i stand til nærmere at kunne forklare årsagen til dette grundlæggende metafysiske princips så store anvendelighed.</ref> Og det selv om ophavsmanden til grundprincippet egentlig var uddannet teolog og derfor med et lidt andet sigte ville anvende argumentet til at begrunde afvisningen af en mængde overflødige og ofte tilmed forvirrende religiøse antagelser og forestillinger, som på den tid efterhånden havde sneget sig ind i kirkens lære, hovedsagelig på gejstlighedens egen foranledning - en afvisning, der i øvrigt vakte pavens vrede og nær havde kostet ham livet.<ref>William af Ockham blev med denne helt uhørte udfordring af pavens autoritet den første i verdenshistorien, der tillod sig at anfægte pavestolens eneret på formuleringen af religiøse sandheder. Og det blev samtidig startskuddet til andre efterfølgende protester mod den katolske lære i løbet af de næste to hundrede år (bl.a. ved [[John Wycliffe]], [[Jan Hus|Johan Hus]], [[Martin Luther]], [[Jean Calvin]], m.fl.), kulminerende til sidst ved det endelige brud med pavedømmet under [[Reformationen]]s indførelse i 1517.</ref>
 
== Eksempler ==