Nytteplante: Forskelle mellem versioner

Ved udvælgelse af de [[resistens|sundeste]], mest [[Fold (afkast)|udbytterige]] og lettest [[dyrkning|dyrkelige]] planter, og ved anvendelse af kernerne som udsæd det følgende år forsøgte man at sikre [[høst]]en og at forbrede udbyttet. Dette blev suppleret ved dyrkningsmetoder som [[Frugtbarhed#Jordbehandling|jordbehandling]], [[ukrudt]]sbekæmpelse og [[naturgødning|gødskning]] med [[møg|dyremøg]]. Da det viste sig, at de traditionelle dyrkningsmetoder ikke kunne forebygge [[hungersnød]], opbyggede man (dvs. [[fysiokrater|fysiokratisk]] indstillede forskere) i løbet af det [[18. århundrede]] forsknings- og læreanstalter, der beskæftigede sig med systematisk [[Landbrug#Landbrugets historie|plantedyrkning]] og [[Pesticid|plantebeskyttelse]], og det sikrede og øgede udbytterne. Fra 1980'erne har man desuden anvendt [[genetik|genetisk viden]] i arbejdet med at forbedre dyrkningsresultaterne. Dyrkningsarealet med brug af [[Genetisk modificeret organisme]] (DMOGMO) som nytteplanter dækker i USA mere end 100 millioner ha (2006), men i Europa er man i tvivl om de utilsigtede virkninger af GMO-planter, og dyrkningen er reguleret ved retslige begrænsninger.