Containment: Forskelle mellem versioner

'''Containment''' (inddæmning) er navnet på den politik, som [[USA]] førte i starten af [[Den kolde krig]]. Politikken var en forløber for [[dominoteorien]] og var formuleret af [[George F. Kennan]]. Ud fra princippet om, at isolation fører til stagnation, ønskede man fra amerikansk side at isolere [[Sovjetunionen]] og deresdens satellit-stater økonomisk og politisk.

Kennan formulerede førtførst politikken i sit ''Lange Telegram'' fra [[1946]] og senere offentliggjorde han det under [[pseudonym]]et ''Mr. X.'' (den såkaldte ''X-artikel'' i Foreign Affairs).<ref name="fore"/>

Politikken medførte, at præsident [[Harry S. Truman]] i [[1947]] fremsatte [[Truman-doktrinen]], og således førte den til amerikanernes engagement både i [[Koreakrigen]] og i [[Vietnamkrigen]]. Efter fiaskoen i [[Vietnam]] proklamerede Kennan, at hans ideer fra det ''lange telegram'' og ''X-artiklen'' var blevet misforstået, og at han aldrig havde anbefalet militær indgriben, men derimod økonomisk støtte.

I marts 1946 besatte Sovjetiske tropper det nordlige [[Iran]]. USA protesterede officielt gennem FN og Sovjetunionen reagerede ved at trække tropperne tilbage. Episoden var medvirkende årsag til, at lederen af en ny planlægningsstab i det amerikanske udenrigsministerium [[George F. Kennan]] forfattede ” the long telegram”, hvori han beskrev den Sovjetiske trussel som en langsigtet strategi, der omfattede gennemførelsen af marxismen – leninismens ideologiske mål.<ref name="kannan 1996 s111"> Kennan (1996), s. 111</ref> Telegrammet er blevet tolket som inspirationen til [[Trumandoktrinen]].<ref>Offner (2002), s. 134</ref> Denne tolkning tilbageviser [[realisme|de klassiske realisters]] opfattelse, at Truman – doktrinens ideologiske manifestationer var en taktisk manøvre, der skulle sikre, at det republikanske flertal i kongressen godkendte bevillingerne til [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]]. Kennan har senere selv betegnet inddæmningspolitikken som en idealistisk inspireret politik snarere end en støtte til Grækenland og Tyrkiet.<ref name="kannan 1996 s111"/> Konsekvensen var imidlertid, at [[USA]] påtog sig at støtte lande som [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]] økonomisk og militært, for at undgå kommunistisk indflydelse og på længere sigt en sovjetisk kontrol. I [[Frankrig]] og [[Italien]] forsøgte man ligeledes at holde de kommunistiske partier udenfor regeringsindflydelse. [[Marshallplanen]] var den økonomiske udmøntning af denne strategi, som skulle sikre stabilitet og vækst. Kennan anså selv Marshallhjælpen for den vigtigste del af ”containment” og har bl.a. vurderet, at ”..in 1946 the military aspect of our relationship to the Sovjet Union hardly seemed to come into question at all”<ref> Kennan (1996), s. 113</ref>

Kennan forklarede i ensin artikel i tidsskriftet ”Foreign affairs” i juli 1947, at Sovjetunionen fortrinsvis virkede tiltrækkende på lande uden for dens politiske indflydelsessfære og at hovedindholdet i den amerikanske politik overfor Sovjetunionen derfor skulle være en ”…langsigtet, tålmodig, fast og årvågen inddæmning af unionens eventuelle fremtidige ekspansion. På lang sigt kunne USA så fremme en opløsning eller en gradvis nedbrydning af Sovjetunionens magt.”{{kilde mangler|dato<ref name=Uge"fore">[http://www.foreignaffairs.com/articles/23331/x/the-sources-of-soviet-conduct 6Kennan:George F.:''The Sources of Soviet Conduct'', 2011}}Foreign Affairs juli 1947]</ref>

Inddæmningspolitikkens midler var indtil 1949 primært økonomisk bistand til genopbygning af de nedslidte økonomier i Europa. Imidlertid satte [[Kina|den Kinesiske revolution]] i 1949 Asienpolitikken øverst på dagsordenen.USA støttede ganske vist Jiangs eksil-regering i [[Taiwan]] samt modrevolutionære kræfter i Kina, men undgik samtidig at involvere sig aktivt i disse kræfters kamp mod [[Mao]]s styre, ligesom man undlod at kræve en genindsættelse af den fordrevne regering. <ref> Den såkaldte "dobbelte politik": Offner (2002), s. 346.</ref> [[Stalin]] tolkede USA's reaktion som en mulighed for at etablere en ”anden front” i Østasien; denne skulle oprettes via stedfortrædere, hvilket ville minimere risikoen for [[USSR]]. <ref> Gaddis (2005)</ref> Med denne strategi kunne

* Gaddis, John Lewis (2005):''Den kolde krig'', Gyldendal

* Peter Frederiksen, (2005): ''Korea i konflikt og forandring'', Systime A/S