Anden Mosebog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
|||
Linje 4:
== Udvandringen ==
Udvandringen betegner den begivenhed som beskrives i det meste af Anden Mosebog.
Ifølge Bibelen var Josefs 11 brødre misundelige på Josef, så de smed ham i en brønd. En egyptisk karavane kom forbi efter han var blevet smidt i brønden, så Josef råbte om hjælp, og de tog ham med til Egypten. Josef bliver en klog mand i Egypten, hvor han bl.a. bliver en drømmetyder. Faraoen af Egypten får en drøm, som Josef tyder. Drømmen er en advarsel om at Egypten vil få 7 gode år og 7 dårlige år. Fordi Josef er blevet en drømmetyder, belønnes han. Josefs brødre, som lever i Mesopotamien, bliver nødt til at flytte til Egypten pga. hungersnød. De er bange for, at Josef bærer nag og vil hævne sig, men han tager imod dem med åbne arme og tilgiver dem. Josef og hans 11 brødre blev stamfædre for alle de stammer, der er i Israel.
Moses vender tilbage til Egypten for at overtale Farao til at løslade dem, men Farao nægter. Gud taler til Moses, og fortæller ham, at han vil sende 10 plager over Egypten. Først efter 10. plage flygter Moses og den israelitiske befolkning. Farao ombestemte sig siden, og sendte en stor flok soldater efter israelitterne. Folket blev fanget mellem soldaterne og Sivhavet, hvor Moses gjorde et under og delte vandene og reddede dermed folket fra soldaternes våben. Straks israelitterne var kommet over vandet, fulgte soldaterne efter og blev fanget i vandmasserne. Efter udgangen, vandrede folket i ørkenen i 40 år, fordi de havde været utro mod Herren, og derfor måtte ingen af dem der udvandrede fra Egypten komme med til Israel. Grunden til at de vandrede i 40 år,
Eftersom denne historie udelukkende er baseret på Det Gamle Testamente, sættes der spørgsmålstegn ved dens korrekthed. I dag har flere forskere undersøgt mytens historie og om hvorvidt den er sand eller ej. Arkæologen Israel Finkelstein og Teologen Niels Peter Lemche er to eksempler på forskere, som mener at myten er historisk ukorrekt. Grunden til dette er, at der ikke findes andre historiske kilder, som kan bekræfte exodusmyten. Finkelstein, som har undersøgt de steder, det menes at israelitterne vandrede. Han fandt ingen spor, som kunne bevise at det var korrekt. Desuden er der også blevet kigget på andre historiske kilder, og man har fundet ud af, at Det Gamle Testamente er den eneste kilde, som omtaler en befolkning, som har været fanget i Egypten og derefter flygtet.
▲Ifølge Bibelen var Abrahams slægtningen flyttet til Egypten pga hungersnød i landet. [[Josef]] tog imod sine brødre i landet, da han var blevet indsat som en af de mægtigste mænd i landet. I landet voksede familien over de næste 400 år, til en hel nation, israelitterne. Da folket blev en trussel for Farao, blev der indført restriktioner for den israelitske befolkning. De blev tvunget til slavearbejde, og især forarbejdning af mursten var slidsomt, og til sidst blev alle nyfødte drengebørn henrettet. I 30 år forblev befolkningen under disse forhold. Moses, som var israelit af fødsel, men voksede op som prinsessens plejesøn, blev som voksen hidsig på en egypter og slog ham ihjel. Han blev set og måtte flygte i eksil, hvor han modtog Guds kald ved [[den brændende tornebusk]].
▲Farao ombestemte sig siden, og sendte en stor flok soldater efter israelitterne. Folket blev fanget mellem soldaterne og Sivhavet, hvor Moses gjorde et under og delte vandene og reddede dermed folket fra soldaternes våben. Straks israelitterne var kommet over vandet, fulgte soldaterne efter og blev fanget i vandmasserne. Efter udgangen, vandrede folket i ørkenen i 40 år, fordi de havde været utro mod Herren, og derfor måtte ingen af dem der udvandrede fra Egypten komme med til Israel, men kun efterkommere.
[[Kategori:Bøger i Det Gamle Testamente]]
| |||