Wikipedia

Kreis Dithmarschen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Bot: Ret paramenter i søster-links
m Småret
Linje 31:
I nord grænser Ditmarsken til [[Nordfrisland|Nordfriesland]] og [[Kreis Slesvig-Flensborg]], i øst til [[Kreis Rendsborg-Egernførde]], og i sydøst til [[Kreis Steinburg]].
 
Grænserne på land har ikke forandret sig meget siden [[Karl den storeStore]]s tid. Opdæmninger og bygning af diger har dog næsten fordoblet Ditmarskens størrelse, efter, at mere land er blevet indvundet fra havet.
 
Distriktet har en maksimal nord–syd-længde på 54 km, og en øst–vest-længde på 41 km. Det højeste punkt ligger nær [[Schrum]], og ligger 78 m over havet. Det laveste punkt ligger nær [[Burg]], og ligger 0,5 meter under havniveau.
 
To større floder flyder gennem det flade landskab; Ejderen og [[Elben]]. Ejderen danner en naturlig grænse mod de tilgrænsende kredse.
Linje 40:
 
=== Natur ===
[[Marsk]]landskabet er typisk for store dele af Ditmarsken. Marsklandskabet er en særegen type kystlandskab, hvor store områder oversvømmes ved højvande. Når vandet trækker sig tilbage, efterlades slampartikler, og derved hæves landets overflade. Marsklandskabet er frugtbart. Diger er mange steder byggedebygget op for at forhindre ukontrollerede oversvømmelser ved springflod. Marsklandskabet dækker især store arealer på Nordsø-kysten af Tyskland, Nederland og den sydlige del af Jylland i Danmark.
 
Selv om det findes skov på [[gest]]en, vokser de fleste træer i Ditmarsken i åbent landskab og fungerer som værneskov ved huse og landsbyer. En typisk løsning er lange rækker med træer. Stærk vind præger landskabet i Ditmarsken.
Linje 46:
I Ditmarsken er det flere moser. «Weißes Moor» (''Hvidemose'') er den eneste mose i Slesvig-Holsten, som til en vis grad fortsat har sin naturlige form intakt.
 
Trischen, Tertius og Blauort er tre [[sandbanke]]r lige ud for kysten. De er tre af blot nogen få tilbageværende på den tyske kyst, og udgør vigtige tilholdssteder for søfugle og [[sæl]]er. Efter flere mislykkede forsøg i 1930-erne på at gøre sandbankerne beboelige for mennesker, er de nu dele af en nationalpark, der er lukket for mennesker. Mange fugle har også tilholdssted i de våde græsmarker i Ejder–Treene-dalen.
 
=== Floder ===
Linje 67:
=== Toget til Ditmarsken 1500 ===
 
[[Christian 1.]]s sønner, kong [[Hans af Danmark|Hans]] og hertug Frederik (den senere [[Frederik 1.]]), ville imidlertid gøre deres rettigheder gældende med våbenmagt og fandt en villig støtte i [[det slesvig-holstenske ridderskab]], som nok ville tage hævn for de tidligere nederlag. Med en stor hær, hvis kerne bestod af den saksiske garde, drog de ind i Ditmarsken i februar 1500, men sejren, hvorpå de overmodige herrer var så visse over for de udisciplinerede bønder, blev til et forsmædeligt nederlag, idet omkring tusind ditmarskere under anførsel af [[Wolf Isebrandt]] standsede hæren under dens fremrykning mod [[Heide]] i nærheden af [[Hemmingstedt]] og ved skansen Dusend-Düvels-Werf i [[Slaget ved Hemmingstedt]] den [[17. februar]] [[1500]] aldeles ødelagde den. Nederlaget blev så meget frygteligere, somda ditmarskerne åbnede [[sluse]]rne, hvorved flere tusinde faldt,druknede. kernenKernen af den holstenske adel blev tilbage på valpladsen; det var med nød og næppe, at kong Hans og hans broder slap bort. Danskerne mistede [[Dannebrog]], som de havde bragt med sig, og ditmarskerne gjorde et stort bytte efter de rige, festligfestligt smykkede herrer. DengangDitmarsken havde Ditmarskenendnu altsåen endnugang værget sin uafhængighed.
 
=== Ditmarsken undertvinges ===
 
[[Reformationen]] bragte indre uroligheder i Ditmarsken, og faren udefra blev stadig mere truende, da [[Christian 3.]]s broder, hertug [[Adolf af Holsten-Gottorp]] var opsat på at undertvinge de trodsige bønder. Forgæves havde han opfordret Christian 3. til at tage del i toget. Da denne 1559 var død, besluttede han sig til at foretage det på egen hånd, men den danske statholder i Hertugdømmerne, [[Henrik Rantzau]], røbede planen for [[Frederik 2. af Danmark|Frederik 2.]], som, tillige med sin broder Hans, således blev parthaver i toget. Med en hær på 20.000 Mand under anførsel af den gamle [[Johan Rantzau]] og [[Holger Ottesen Rosenkrantz]] rykkede fyrsterne ind i Ditmarsken, som efter tapper modstand måtte overgive sig i juni 1559. De tre fyrster delte landet mellem sig landskabet blev delt imellem kongen og de holstenske hertuger således, at kongen fik den sydlige del med [[Meldorf]] som hovedby (''Süderdithmarschen'') og hertugerne den nordlige del med [[Heide]] som hovedby (''Norderdithmarschen''), men Ditmarsken fik dog lov at beholde sin forfatning, og det blev ved med at beholde sine egne embedsmænd, lige som det i lang tid bevarede sit særpræg: folkets gamle [[skik]]ke og [[nationaldragt]] holdt sig endog til dels til begyndelsen af det 20. århundrede.
 
Linje 99:
 
== Erhverv ==
Ditmarsken er et meget frugtbart område og er stadig for størstedelen landbrugsland. Der dyrkes korn, kartofler og grøntsager, især store mængder kål. Der er fundet olie i området, og syd for Heide er anlagt et stort olieraffinaderi.
 
== Administrativ inddeling ==
Linje 105:
Næsten alle kommuner i Ditmarsken tilhører et amt. De to største byer i Ditmarsken er Heide og Brunsbüttel, og disse er amtsfrie byer, hvilket gør, at de hører direkte under kredsen. Selv i dag følger det decentraliserede Ditmarsken det gamle princip om, at hver landsby skal udgøre sin egen kommune, hvilket fører til store uligheder i indbyggertal og areal, se fx Heide og Brunsbüttel over for [[Marnerdeich]] og [[Bergewöhrden]]. Gennemsnitligt er kommunerne i Ditmarsken mindre end andre steder i Tyskland, både i areal og indbyggertal.
 
De største forandringer i sammensætningen af kommuner og amter skete i henholdsvis 1970 og 2008. I 1970 blev Nord- og Sydditmarsken slået sammen til dagensvore dages Ditmarsken kreds. Samtidig blev flere amter, som da var baserede på de gamle kirkesogne, ''Amt Kirchspielslandgemeinden'' («Amt KLG»), slået sammen til noget større amter. De nye amter fulgte fortsat det gamle princip om kirkesognkirkesogne, og således var Ditmarsken i 1970 den eneste kreds i Tyskland, som fortsat kaldte sine amter for «Amt KLG». Fra 1970 var der 12 amter i kredsen. De fleste kommuner havde været selvstændige siden [[Weimarrepublikken]], således, at den største forandring i dette i 1970 blev, at kommunen Sankt Michaelisdonn blev oprettet. Desuden blev Brunsbüttel udvidet ved indlemmelser af blandt andre [[Brunsbüttelkoog]]. I 2008 blev antallet af amter halveret, og samtlige kommuner bortset fra [[Norderwöhrden]] fulgte med sitderes gamle amt ind i et af de seks nye. Fortsat erbenævnes Heides omlands amt og Eiderens amt benævnte som «Amt KLG». [[Hägen]] blev indlemmet i [[Süderheistedt]] den 1. januar 2009.
 
Oversigt over Ditmarskens amter (indbyggertal per 30. marts 2010):<ref>[http://www.statistik-nord.de/uploads/tx_standocuments/A_I_2_vj101_S.pdf Statistikamt Nord: Statistische Berichte]</ref>
Linje 315:
 
== Kultur ==
Menneskene i Ditmarsken har altid været stolte af deres kultur. I de seneste årtier er mange traditioner blevet genoplivedegenoplivet, og nye arrangementer er blevet grundlagt. Det kan ofte være vanskeligt at skelne mellem tiltag inspirerede af traditionen fra de, som er fostret af den voksende turisme.
 
Traditionelle begivenheder i mindre landsbyer er blandt andet ''rolandreitenRolandreiten'', ''ringreitenRingreiten'', ''vogelschießenVogelschießen'', og ''klootschietenKlootschieten''. I Heide hedder den traditionelle festival ''Hohnbeer'', i [[Nordhastedt]] har man ''Frunsbeer''. I de sidste årtier har man fokuseret på ''Kåldagenekåldagene'' for at fremme turismen. Disse dage starter med høstningenhøsten i kålhaverne, og skal være en slags genoplivning af de gamle markeder i Heide i middelalderen, men denne festival er faktisk genoptaget i slutningen af 1900-tallet. I [[Friedrichstadt]] og [[Büsum]] afholder man trawlerregattaer.
 
[[File:Kohltage-strohfiguren.JPG|thumbnail|Fra ''Kohltage''; ''Kåldagenekåldagene'' {{byline|Dirk Ingo Franke}}]]
 
Traditinelle retter inkluderer ''dithmarscher mehlbeutelMehlbeutel'', ''schwarzsauerSchwarzsauer'', fløtesuppeFlötesuppe med ''klütenKlüten'', og ''brødpudding'' med [[rejer]]. Siden slutningen af 1800-tallet har [[kål]] været en vigtig del af maden. I Nordtyskland er Ditmarsken velkendt for sit øl, ''Dithmarscher Pilsener'', brygget på Karl Hintz Bryggeri i [[Marne (Ditmarsken)|Marne]].
 
=== Sprog ===
[[Højtysk]] er i dag det dominerende sprog, men den [[holstein]]ske version af [[plattysk]] har fortsat en plads i dagligsproget. Indtil 1960-erne var plattysk det dominerende sprog i daglig kommunikation, og ditmarskingerditmarskere født før 1960 anser fortsat plattysk for at være deres modersmål. Plattysk er mere almindeligt på landet end i byerne og ertales som regel talt af ældre ditmarskere.
 
Den mest kendte forfatter af "højere litteratur" på plattysk var Klaus Groth fra [[Heide]]. Den mest kendte plattyske i Tyskland i dag er nok Wilhelm Wieben, tidligere programleder på det populære, tyske program ''Tagesschau''. Han laver i dag lydbøger på plattysk.
Linje 330:
=== Arkitektur ===
 
Ditmarsken var længe præget af kirker byggedebygget i sten med høje tårne og spir. Paladser blev aldrig bygget i den rurale bonderepublik. NogenNogle få slotte blev byggedebygget, men disse spillede kun en litenlille rolle, og er for længe siden blevet reducerede til ruiner. Kirker, derimod, var ikke kunderimod symboler på det åndelige, men også ordets kraft. Bonderepublikken Ditmarsken var tidligtidligt inddelt i kirkesogne ("Kirchspiele"), og disse var organiseredeorganiseret ud fra kirkerne.
 
Kirkerne i Ditmarsken havde ikke kun en religiøs funktion; de var også politiske mødesteder og var således en form for lokale [[ting (forsamling)|tingsteder]]. Forvaltningen af det åndelige og det politiske blev gjort af de samme personer på det samme sted, så det var ikke noget behov for andre administrationscentre. Politisk og religiøst liv i Ditmarsken var samlet indtil [[Schleswig-Holstein]]s indlemmelse i [[Preussen]] i 1867.
 
I det flade marsklandskab, som præger Ditmarsken, kan man ofte se kirketårne, som ligger mermere end én [[mil]] borte. Kirkerne er byggede på de højeste punkter i terrænet, af sikkerhedshensyn, blandt andet i [[landsby]]er som [[Wesselburen]], [[Marne (Ditmarsken)|Maren]] og [[Wöhrden]]. Landsbyernes gader fører til et fælles punkt midt i byen:, den gamle kirke, og dette giver landsbyerne en særlig karakter. Ældre huse er undertiden blevet fjernedefjernet for at give plads til kirkerne. Flere steder har man også bygget andre huse helt ind til kirkerne for at beskytte de ærværdige kirker mod oversvømmelser, som forekom ofte i middelalderens Ditmarsken.
 
[[File:Kirche-Hennstedt.jpg|thumbnail|200px|St. Secunduskirken i [[Hennstedt]] {{byline|Hartmut Josi Bennöhr}}]]
 
Den vigtigste kirke i Ditmarsken var den såkaldte Meldorf-katedral. Mellem det [[9. århundrede|9.]] og [[11. århundrede]] var den den eneste kirke i Ditmarsken, og én af de få nord for [[Elben]]. I middelalderen var stedet omkring denne kirke det vigtigste mødested i Ditmarsken, og [[Meldorf]] var det eneste sted, som var organiseret som en by. Selv efter, at det politiske center blev flyttet til [[Heide]], fortsatte [[Meldorf-katedralen]] med at være det vigtigste, religiøse sted i Ditmarsken. [[Reformationen]] kom til Ditmarsken i 1524, og startedebegyndte ved Meldorf-katedralen.
 
Nutidens kirke i Meldorf blev bygget i det [[14. århundrede]]. Selv om ydersiden for det meste er ombygget, kan man fortsat se den gotiske arkitektur på indersidenindvendigt. De gotiske udsmykninger i kirken skriver sig fra perioden 1250–1300. Malerierne er nogen af de mest storslagne i hele Holsten, hvilket giver et indtryk af fordums storhed og rigdom i bonderepublikken.
 
[[St. Jürgens kirke]] i [[Heide]] opstod som et [[kapel]] i det [[15. århundrede]]. På grund af konflikter i Ditmarsken mistede Meldorf sin rolle som det centrale mødested. Folket i nordre Ditmarsken begyndte at mødes "på heden" (tysk: ''"auf der Heide"'') i 1447, og senere oprettede man et politisk styreorgan for Ditmarsken, bestående af 48 repræsentanter fra de vigtigste familier i Ditmarsken. Denne forsamling mødtes regelmæssigt ved St. Jürgens kirke i Heide. Kirkens ydre er domineret af tårnet i sen[[renæssancen|renæssancestil]], bygget i tre led af Johann Georg Schott i 1724.
Linje 353:
Ditmarskens økonomi udgøres stort set af turisme, landbrug og energiproduktion. Turisme er overvejende samlet omkring [[Büsum]] i nord og [[Friedrichskoog]] i syd. De fleste turister er børnefamilier, som kommer på badeferie på strandene ved Nordsøen. Et betydelig antal turister kommer også på cykelferie. Af de ca. 2. millioner turister, som besøger distriktet hvert år, er næsten alle fra resten af Tyskland.
 
I januar 2005 lå arbejdsløsheden på 17,4 %, hvilket er over gennemsnittet for Slesvig-Holsten (12,7 %). De største arbejdspladser i distriktet er [[Bayer AG|Bayer]] i [[Brunsbüttel]] (med 1000 arbejdspladser), [[Sparkasse]] i Westholstein (600), [[Royal Dutch Shell]]s raffineriraffinaderi i Hemmingstedt (570), trykkeriet [[Evers]] i Meldorf (560), og Beyschlag-fabrikken i [[Heide]]. [[Bundeswehr]] har en [[officer]]skolesskole i Heide.
 
I de seneste år er antallet af personer, som bor i Ditmarsken, men som arbejdeerarbejder i [[Hamborg]], vokset kraftigt. I 2002 drog 9.200 personer i Ditmarsken på arbejde uden for distriktet, og af disse pendlede 1.700 til Hamborg.
 
=== Energi ===
Linje 361:
Kommerciel udnyttelse af vindkraft i Tyskland startede i Ditmarsken. Tysklands første [[vindmøllepark]] blev åbnet i 1987 i [[Kaiser-Wilhelm-Koog]]. Den eksperimentelle ''GROWIAN'' (''Große Windkraftanlage'' – stor vindmølle) stod der fra 1983 til 1987.
 
I Ditmarsken er der omkring 800 vindmøller, og næsten alle er placeredeplaceret i moselandet. Bortset fra Büsum, hvor en lille flyveplads forhindrer eventuelle vindmøller, og naturreservatet ved [[Speicherkoog]], findes der vindmøller langs hele kysten. I 2003 producerede vindmøllenevindmøllerne nok strøm til at dække ca. halvdelen af Ditmarskens strømbehov.
 
Oliefeltet [[Mittelplate]], lige uden for Ditmarskens kyst, producerer 2 millioner ton [[petroleum]], hvilket udgør ca. 54 % af den totale tyske produktion. Raffineriet i [[Hemmingstedt]] producerer omkring 4 millioner ton olie i året, dels fra Mittelplate, dels fra olie leveret via havnen i Brunsbüttel. Et oliefelt mellem Heide og Hemmingstedt var aktivt indtil 1991.
Linje 369:
=== Turisme ===
 
HovedattraktioneneHovedattraktionerne for turister i Ditmarsken er nationalparkerne for Nordsøen og Vadehavet. Kredsen har rundt 10 kilometer med grønne strengerstrenge, og [[Büsum]] kan tilbyde sine kendte sandstrande. I 2003 opholdt 205.382 turister sig 1.173.205 nætter i Ditmarsken, de fleste af dem i Büsum (756.630 nætter), efterfulgt af [[Friedrichskoog]] (75.654 nætter) og [[Büsumer Deichhausen]] (33.811 nætter). Turismen har oplevet en nedgang de seneste år, men ikke så kraftig som på Slesvig-Holstens [[Østersøen|Østersø-kyst]]. Voksende konkurrence fra tidligere [[østblokken|Østblok-lande]] og deres Østersø-kyster har haft mindre indvirkning på Ditmarsken, fordi deres kysterkysterne er ganske uensforskellige.
 
Spørgsmålet om betaling for strandadgang har rejst en større debat i Ditmarsken. Büsum (med ca. 1 million strandbesøg hvert år) og Friedrichskoog (300.000) ønsker en sådan betaling indført. Imod er de mindre landsbyer i nærheden.
 
Turistindustrien i Ditmarsken prøver at variere turistmålene. Helse spiller stadig en større rolle i Tyskland, så [[gang- og cykelsti]]er bliver stadig byggedebygget. Dele af cykelruten ved [[Nordsøen|Nordsø-kysten]] går gennem Ditmarsken. I østre Ditmarsken tilbyder man [[kano]]- og [[kajak]]ture på [[Ejderen]]. Både politikere og rejsebureauer lægger vægt på områdets kulturelle og historiske rødder.
 
== Politik ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kreis_Dithmarschen"