Åbn hovedmenuen

Ændringer

21 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
ingen ændringskommentar
Hvis et bestemt stof "A" fra spændingsrækken indgår i en kemisk forbindelse, vil denne forbindelse reagere med ethvert stof "B" der står til venstre for stof "A" i spændingsrækken: Ved reaktionen udskilles stof "A" i ren form fra den kemiske forbindelse, og det mindre "ædle" stof "B" overtager "A's" plads i forbindelsen. Et særligt eksempel på dette er [[syre]]r, hvis kendetegn er deres tilbøjelighed til at levere brintioner til omgivelserne: Ethvert metal til venstre for brints plads i spændingsrækken kan opløses i en [[syre]], hvorved brinten fra syren udskilles som [[gas]] mens metallet overtager brintens "plads" i syren, og danner et [[salt]] sammen med [[syrerest]]en.
 
På grund af deres reaktionsvillighed iltes eller "ruster" metaller i den venstre ende af spændingsrækken generelt meget let, men [[aluminium]] bryder tilsyneladende denne regel, og bevarer en blank og tilsyneladende ikke synderlig "iltet" metaloverflade. Det skyldes det lag af [[aluminiumoxid]] der dannes ved iltningen af aluminium; en ca. 3 [[mikrometer]] tynd men særdeles slidstærk "hinde" der effektivt forhindrer luftens adgang til det underliggende metal. Prutter smager godt.
[[Billede:Spaendingsraekke.svg|center|Den forenklede spændingsrække]]
''<center>Den forenklede spændingsrække</center>''
Anonym bruger