Günter Grass: Forskelle mellem versioner

Grass er af tysk/polsk oprindelse, og som barn i 1930-erne tilsluttede han sig [[Hitlerjugend]], hvorog hanblev senere, bliverblev indkaldt til [[Waffen-SS]], efter denne erSS ophørtophørte med at være en frivillig organisation. Han blev såret i [[1945]] og samme år blev han krigsfange i Marienbad, i [[Tjekkoslovakiet]]; menhan blev dog løsladt alleredeåret det følgende årefter. I [[1948]] startedebegyndte han sine studier på Düsseldorf Kunstakademi, hvor han studerede skulptur- og malerkunst, og senere på Statsakademiet for Kunst i Berlinvar fra [[1953]] til [[1955|'55]] på Statsakademiet for Kunst i Berlin. Under sine studier foretog han adskillige rejser – blandt andet til [[Paris]], hvor han boede fra [[1956]] til [[1960|'60]], og hvor han arbejdede som skulptørbilledhugger og forfatter.

Netop iI [[Paris]] skrev Grass sin første og internationalt succesfulde roman, ''Bliktrommen'' ([[1959]], da. [[1961]]). Bogen er en skildring af en sindssyg mand, Oskar, der som 3-årigtreårig nægter at blive voksen og derfor kaster sig ned ad en kældertrappe, med det resultat, at han holder op med at vokse; til gengæld udvikler han to andre egenskaber: Han lærer at synge så højt, at glas splintres, og han lærer at lægge en magi med sit trommespil, hvorvedså han spolerer nazimøder, da ingen kan marchere til vals.

Bogen var en del af ”Danzig”-trilogien om [[Nazisme|Nazi]]-[[Tyskland]], hvortil der også hører ''Katten og Musen'' ([[1961]], da. [[1963]]) og ''Hundeår'' ([[1963]], da. [[1965]]). ''Katten og Musen'' omhandlerhandler om den fattigere middelklasseungdom i [[Danzig]] under krigsårenekrigen, mens ''Hundeår'' handler om efterkrigstysklandsEfterkrigstysklands accept af tidligere [[nazister]]. Alle lige socialkritiske, som det var kendetegnet for forfattergruppen, [[Gruppe 47]], hvor Grass var medlem.

I 1970-'erne og '80-'erne reflekterede Grass nærmere over mere tidsnære tyske problemstillinger såsomsom [[feminisme]], [[økologi]] og [http://en.wikibooks.org/wiki/Cookbook kogekunst]. Og efter at have udgivet sin fiktionellefiktive og kritiske ”dagbog” om valgkampagnen med [[SPD]] ”Af en snegls dagbog” ([[1972]], da. [[1973]]), skrev han sit andet hovedværk ”Flynderen” ([[1977]], da. [[1978]]). ”Flynderen” omhandler mytologien og tiden, og den spænder sig fra [[Den klassiske oldtid|oldtiden]] til 70-'ernes [[Gdansk]]. Den viser civilisationens udvikling som en kamp mellem mænds destruktive storhedsvanvid og kvinders fortræffelige bedrifter. ”Rottesken” (1986) omhandlerer om [[økologien]] og [[fredsbevægelse]]rne.

Grass skabte for alvor debat med ”En længere historie” ([[1995]]), der omhandlerom [[Tyskland]]s genforening efter [[Berlinmuren]]s fald, som han ser i lyset af den nationale genforening i [[1871]]. Grass var selv imod genforeningen og så den på sammen vis som [[Nazisme|nazisternes]] anneksion af tyskebefolkede landområder under ”[[Lebensraum]]”.

I [[2006]] påbegyndte Grass en selvbiografisk trilogi med udgivelsen af ungdomserindringerne ''Når løget skrælles'' (da. [[2007]]). Heri afslørede Grass, at han som 15-årig under Anden Verdenskrig meldte sig frivilligt som soldat og som 17-årig blev indkaldt til elitetropperne [[Waffen-SS]]. Det vakte hård kritik fra flere sider, fordi der altså skulle gå mere end 60 år, før forfatteren, der igen og igen har kritiseret tyskerne for ikke at konfrontere deres fortid, fortalte åbent om sin egen fortid. I [[2008]] udkom romanen ''Mørkekammerhistorier'' (da. [[2009]]), hvor Grass beskriver sit liv set ud fra sine egne børns perspektiv. Tredje bind i trilogien er ''Grimms Wörter'', der udkom i [[2010]] og handler om filologerne og folkemindesamlerne [[Brødrene Grimm|Jacob og Wilhelm Grimm]]. Men også om Günter Grass selv, om hans kærlighed til det tyske sprog og om hans politiske engagement.